Sidste chance for at bestille julegaven 2021 online?
Nedtællingen til juleaften er i fuld gang, og PriceRunner har undersøgt, hvornår det er sidste dato for at bestille årets julegaver.
Har du klaret alle julegaver, eller er du en af dem, der løber forvildet rundt lillejuleaften for at finde de sidste gaver til nære og kære?
Nedtællingen til juleaften er i gang, og årets julehandel topper i den kommende weekend. Dermed er det også ved at være sidste chance for at bestille julegaver online.
PriceRunner har spurgt danske onlinebutikker om, hvornår det er sidste frist for at købe varer, hvis de skal leveres inden juleaften. Der er stadig nogle dage tilbage, siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner, Katrine Barslev.
”Du skal have lagt din bestilling senest den 21. december kl. 14.00, hvis du vil være sikker på at få den inden jul. Det er den dag, de fleste butikker angiver som sidste chance,” siger Katrine Barslev.
Sidste frist varierer
Den 21/12 er et gennemsnit af de 9000 butikker, som findes hos PriceRunner. Sidste bestillingsdato og tidspunkt varierer. Mange butikker har den 20. december som sidste dag at bestille julegaverne, hvis man vil være sikker på at få dem hjem inden jul. Visse butikker giver til og med mulighed for at bestille frem til den 22. december kl. 14.00.
For at hjælpe danskerne med at få julegaverne hjem i tide, findes der information om sidste bestillingstidspunkt, når man klikker sig ind på mange varer hos Pricerunner.
Corona påvirker julen
I en undersøgelse foretaget af YouGov for PriceRunner svarede 1000 danskere, om de har samme budget for julegaver i år. Majoriteten på 71% sagde ja, de bruger de samme antal penge som sidste år, mens 9% sagde, at de ville bruge mere. 12% sagde, at de regnede med at bruge færre penge.
Adspurgt om grunden til, at de regnede med et mindre budget, svarer 29%, at det er af klima- og miljøhensyn, mens hele 45% siger, at det er på grund af deres nuværende, økonomiske situation.
”Den økonomiske usikkerhed på grund af Covid 19 pandemien påvirker julens indkøb og fortsætter ind i 2022. Det er interessant at se, at mange har fået øjnene op for, hvordan vores privatforbrug har en effekt på klimaet, og det er en tendens som forhåbentligt betyder, at man tænker mere over kvalitet og langsigtede køb,” siger forbrugeranalytiker Katrine Barslev.
At tænke fornuftigt behøver ikke betyde kedeligere gaver. PriceRunner har samlet de bedste gaver med tanke på kvalitet og bæredygtighed på et og samme sted. Ønsket er at inspirere til mere langsigtet shopping. Når man køber med kvalitet og omtanke for øje, så holder varerne også ofte længere og glæder giveren mere.