Serier i september på C More Series/C More Series HD
C More er det nye navn for CANAL+ fra 4. september og på seriefronten starter den nye C More Series ud med sæsonpremierer på serier som True Blood, Borgias og Falling Skies, samt premieren på Aaron Sorkin serien The Newsroom.
Det er et stort plus at serier fremover også kan nydes i HD kvalitet på C More Series HD, og endelig kan serierne også ses on demand via onlinetjenesten C More Play.
I The Newsroom, der har premiere 9. september spiller Jeff Daniels nyhedsværten Will McAvoy, der sammen med sin producer og ekskæreste Mackenzie (Emily Mortimer) forsøger at levere tv-nyheder med større integritet. Læs mere her
Den Steven Spielberg-producerede Falling Skies fra DreamWorks Television og TNT Productions fortsætter med sæson to, hvor skuespilleren Terry O’Quinn (der spillede John Locke i Lost) spiller en ny karakter.
Serie-premierer på C More Series og C More Series HD kl 20.00
5 september Falling Skies, sæson 2. 10 afsnit.
6 september True Blood ,sæson 5. 12 afsnit.
7 september Borgias, sæson 2. 10 afsnit.
9 september The Newsroom, sæson 1. 10 afsnit.
11 september Bedlam, sæson 2. 6 afsnit.
17 september Strike Back, sæson 2. 10 afsnit.