Seriepremierer på vej på Canal+ Series
Efterårssæsonen er småt ved at gå i gang på Canal+ Series med premier på nye sæsonener af serier som Curb your Enthusiasm, True Blood og Entourage. Men der er også helt nye serier at se frem til på Canal+ Series.
Den ottende sæson af den succesfulde Larry David serie Curb your Enthusiasm, eller Slap af, Larry! som Canal+ har oversat den, har lige for nylig haft premiere i USA hos HBO, og fra 2. september er Larry også tilbage i vanlig stil på Canal+ Series med sæson 8, der blandt byder på en tur til New York. Michael J. Fox, Ricky Gervais, Harry Hamlin, Rosie O?Donnell, Richard Lewis og Jonathan “Bored to Death” Ames, er blandt de skuespillere der gæster serien i sæsonens 10 afsnit.
Serien Entourage starter ligeledes 2. september på Canal+ Series med den sidste sæson der består af 8 dele.
True Blood sæson 4 har tolv dele, og havde amerikansk premiere 26. juni. Den kan ses fra 25. august på Canal+ Series.
Falling Skies – NY SERIE
Falling Skies er CANAL+ nyeste serie, som blandt andet Steven Spielberg står bag. Falling Skies, den nye dramaserie fra DreamWorks Television, TNT Productions og executive producer Steven Spielberg. Noah Wyle (“Skadestuen”) spiller historielæren, hvis familie splittes efter en invasion af fremmede væsener.
Falling Skies har dansk tv-premiere på CANAL+ Series den 24. august kl. 20.00
Strike Back beskrives som et adrenalinkick af en thrillerserie hvor vi følger to agenter som skal redde menneskeheden fra terrorister. Danmarks premiere på CANAL+ 12. september.
I serien Borgias spiller Jeremy Irons tidernes mest berygtede pave,den samvittighedsløse Alexander VI. Seriestart 13. september.
Kilde: Canal+ presse Sverige/Danmark