Månedsguides

Serieguide: Disse vender tilbage med nye sæsoner i april 2025

Vender din yndlingsserie tilbage i april? Tjek vores premiereoversigt herunder for de serier der er tilbage med nye afsnit i denne måned.

The Last of Us er tilbage på Max med sin anden sæson fra 14. april. Nye afsnit af Andor starter 23. april på Disney+, mens Netflix runder serien You af med en sæson 5 fra 24. april.

Alle serie sæsonpremierer i april 2025 – Oversigt

tirsdag 1. april
Marie Antoinette Season 2 First Look | PBS
1 apr 2025
00:00

Marie-Antoinette – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.3 | 2022–
Læs omtale

Ingen beskrivelse tilgængelig

The Cleaning Lady - Sæson 4 HBO Max
1 apr 2025
00:01

The Cleaning Lady – Sæson 4

Serie | Krimi Thriller | Ny Sæson | 7.0 | 2022–
Læs omtale

A Cambodian-Filipino doctor comes to the U.S. for a medical treatment to save her son but when the system fails she uses her cunning and intelligence to save her son.

torsdag 3. april
Dexter – New Blood
3 apr 2025
00:00

Dexter – New Blood

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Dexter er tilbage i serien “Dexter: New Blood” med Michael C. Hall i hovedrollen som den hævnende seriemorder Dexter Morgan.

Dexter – New Blood – det handler den om

I SHOWTIME®-serien genfinder vi Dexter, spillet af Emmy -nominerede Michael C. Hall, 10 år efter, at han forsvandt i orkanen Lauras øje. Nu lever han under et nyt navn i den fiktive lille snedækkede by Iron Lake, New York. Dexter prøver at omfavne sit nye liv, men uventede begivenheder fører uundgåeligt til, at hans mørke sider dukker op til overfladen igen.

Sammen med Hall finder vi DEXTER-medstjernen Jennifer Carpenter som Dexters søster Deb. Jack Alcott spiller rollen som Dexters teenagesøn Harrison, der på mystisk vis vender tilbage til Dexters liv efter 10 års fravær. Rollelisten indeholder også Julia Jones (The Mandalorian), Alano Miller (Sylvie’s Love), Johnny Sequoyah (Believe) og Clancy Brown (The Crown, BILLIONS®). Serien genforener også Hall med den originale serieshowrunner Clyde Phillips..

Serien er produceret af SHOWTIME, og DEXTER: NEW BLOOD er ​​executive produceret af Clyde Phillips, Michael C. Hall, Scott Reynolds, Marcos Siega, Bill Carraro, John Goldwyn og Sara Colleton.

9-1-1 Season 8 "Return" Trailer (HD)
3 apr 2025
09:01

911 – Sæson 8

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.9 | 2018–
Læs omtale

9-1-1 er tilbage på Disney+ med nye afsnit- Vi følger fortsat Athena (Angela Bassett), Buck (Oliver Stark), Hen (Aisha Hinds), Chimney (Kenneth Choi), Maddie (Jennifer Love Hewitt) og de andre, der navigerer i både livsfarlige redningsaktioner og deres egne komplekse liv,

lørdag 5. april
School Spirits | Official Trailer | Paramount+
5 apr 2025
00:05

School Spirits – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.6 | 2023–
Læs omtale

Døden er kun begyndelsen i den nye sæson af School Spirits. Maddie er stadig fanget i livet efter døden, og tiden er ved at løbe ud. Nu må hun samarbejde med sine venner i den spirituelle og levende verden for at finde en vej tilbage, før det er for sent.

tirsdag 8. april
The Handmaid's Tale S6 | Trailer | Max
8 apr 2025
00:01

The Handmaid’s Tale – Sæson 6

Serie | Scifi Thriller | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.4 | 2017–2025
Læs omtale

Den sjette og sidste sæson af den anmelderroste serie The Handmaid’s Tale lover en eksplosiv og følelsesladet afslutning på Junes kamp mod det undertrykkende regime i Gilead. Serien, baseret på Margaret Atwoods roman, har siden sin debut i 2017 formået at få seere verden over til at engagere sig i dens dystopiske, men skræmmende realistiske univers.

I sidste sæson af The Handmaid’s Tale trækker Junes ubøjelige vilje og beslutsomhed hende tilbage i kampen for at nedkæmpe Gilead. Luke og Moira tilslutter sig modstanden. Serena forsøger at reformere Gilead, mens Kommandant Lawrence og Tante Lydia konfronteres med konsekvenserne af deres handlinger, og Nick står over for udfordrende prøvelser. I dette sidste kapitel følger vi Junes rejse, som understreger betydningen af håb, mod, solidaritet og modstandsdygtighed i stræben efter retfærdighed og frihed.

På den anden side af magthierarkiet må både kommandør Lawrence (Bradley Whitford) og Tante Lydia (Ann Dowd) konfrontere konsekvenserne af deres handlinger. Nick (Max Minghella) står også over for svære moralske valg, der vil definere hans fremtid og loyalitet.

I USA er denne serie en Hulu serie, men i Danmark vises den først på Max. Max oplyser at den får premiere hos dem fra 8. april.

Snowpiercer | Final Season Official Trailer | Premieres July 21 on AMC and AMC+
8 apr 2025
00:05

Snowpiercer – Sæson 1-4

Serie | Action Scifi | Ny Sæson | 6.9 | 2020–2024
Læs omtale

Jorden er frosset til is, og de sidste overlevende bor på et gigantisk tog, der kører rundt på kloden. De kæmper med at leve sammen på trods af togets klasseopdeling.

Der er 4 sæsoner ude på SkyShowtime, der dermed aktuelt er ene om at have sæson 4.

How to Sell Drugs Online (Fast): The Final Season | Official Trailer | Netflix
8 apr 2025
09:00

How to Sell Drugs Online (Fast) – Sæson 4

Serie | Komedie | Ny Sæson | 7.8 | 2019–
Læs omtale

For at vinde sin ekskæreste tilbage begynder en nørdet teenager at sælge ecstasy online fra sit værelse – og ender som en af Europas største narkohandlere.

onsdag 9. april
Troppo S2 | Full Trailer | Coming July 25
9 apr 2025
00:00

Troppo – Sæson 2

Serie | Krimi Thriller | Ny Sæson | 7.4 | 2022–
Læs omtale

Amanda Pharrell, en privatdetektiv med en mørk fortid, rekrutterer den fallerede eks-betjent Ted Conkaffey til at hjælpe sig med sin første sag: En koreansk familiefar og teknologipioners forsvinden.

torsdag 10. april
Hacks Season 4 | Official Trailer | Max
10 apr 2025
00:01

Hacks – Sæson 4

Serie | Drama Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.2 | 2021–
Læs omtale

Så er der kommet premieredato på fjerde sæson af drama komedieserien Hacks med Emmy belønnede Jean Smart på Max. De første to episoder har premiere 10. april og dermed lidt tidligere end normalt hvor maj har ellers typisk har været premieremåneden.

Max skriver meget lidt om den nye sæson: Der er pres på da Deborah (Jean Smart) og Ava (Hannah Einbinder) kæmper for at få deres late-night-show op at køre og samtidigt blive historiske.

I traileren ser vi Deborah og Ava træde ud af et mødelokale, hvor spændingerne mellem dem er tydelige.

I den nye sæson skulle vi udover de velkendte ansigter også se Julianne Nicholson, Michaela Watkins, Bresha Webb, Robby Hoffman og Eric Balfour.

Black Mirror: Sæson 7 | Officiel trailer | Netflix
10 apr 2025
09:00

Black Mirror – Sæson 7

Serie | Drama Scifi | Ny Sæson | 8.7 | 2011–
Læs omtale

Så er det snart tid til mere Black Mirror på Netflix. Sæson 7 kommer 10. april på tjenesten og de har netop frigivet en trailer.

Den Emmy-belønnede serie vender tilbage med seks nye historier. Intet er, hvad det ser ud til. Sæsonen skulle gå lidt tilbage til sine oprindelige rødder med scifi historier.

Medvirkende der er meldt ud

  • Michele Austin (Hard Truths)
  • Ben Bailey Smith (David Brent: Life on the Road)
  • Asim Chaudhry (People Just Do Nothing)
  • Josh Finan (Say Nothing)
  • James Nelson-Joyce (The Outlaws)
  • Will Poulter (Guardians of the Galaxy Vol. 3)
  • Jay Simpson (Pride & Prejudice, The Holiday)
  • Michael Workéyè (This Is Going to Hurt)
  • Awkwafina (Jackpot!)
  • Milanka Brooks (Mum And I Don’t Talk Anymore)
  • Peter Capaldi (Criminal Record)
  • Emma Corrin (The Crown, Deadpool & Wolverine)
  • Patsy Ferran (Firebrand)
  • Paul Giamatti (The Holdovers)
  • Lewis Gribben (Blade Runner 2099)
  • Osy Ikhile (Citadel)
  • Rashida Jones (Sunny)
  • Siena Kelly (Domino Day)
  • Billy Magnussen (Road House)
  • Rosy McEwen (Blue Jean)
  • Cristin Milioti (The Penguin)
  • Chris O’Dowd (Bridesmaids)
  • Issa Rae (Barbie)
  • Paul G. Raymond (Horrible Histories)
  • Tracee Ellis Ross (Black-ish)
  • Jimmi Simpson (Westworld)
  • Harriet Walter (Succession)
lørdag 12. april
Doctor Who | Season 2 Official Trailer | Disney+
12 apr 2025
09:01

Dr. Who – Sæson 2

Serie | Adventure Scifi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 6.2 | 2023–
Læs omtale

Disney og BBC har annonceret, at sæson to af Doctor Who får premiere lørdag den 12. april. Serien vil være tilgængelig fra kl. 09:00 på Disney+ Danmark, de otte episoder i sæsonen vil blive udgivet ugentligt.

Den prisvindende skuespiller Alan Cumming (The Traitors) vil gæstestjerne i sæsonens anden episode som Mr Ring-a-Ding, en munter, syngende tegneseriefigur fra Sunny Town. Cumming vender dermed tilbage til Doctor Who-universet efter sin rolle som Kong James I i afsnittet The Witchfinders fra 2018.

Showrunner Russell T Davies udtaler: “Kun Alan Cumming kunne give en løbsk tegneseriefigur så meget vid, ondskab, fare og sjov. Han gør universet i ‘Doctor Who’ vildere og mere vanvittigt end nogensinde, og det er en ære at byde ham velkommen ombord på TARDIS.”

Nyt eventyr med Den 15. Doktor

Sæsonens overordnede historie følger Doctoren, der møder Belinda Chandra og begiver sig ud på en episk mission for at få hende tilbage til Jorden. Men en mystisk kraft forhindrer deres rejse, og TARDIS-teamet må stå over for større farer og stærkere fjender end nogensinde før.

søndag 13. april
Wisting 2025 Trailer
13 apr 2025
00:00

Wisting – Sæson 5

Serie | Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.3 | 2019–
Læs omtale

Den norske tv-serie Wisting vender snart tilbage med sin femte og sidste sæson på Viaplay. Sven Nordin spiller endnu en gang hovedrollen som den folkekære efterforsker William Wisting. Denne sæson får desuden international glans med den britiske skuespillerinde Shelley Conn (Bridgerton, Alex Rider), der indtager en ny rolle som Interpol-agent.

Den femte sæson af Wisting er baseret på Jørn Lier Horsts bog Sak 1569. Sæsonen begynder med, at William Wisting (Sven Nordin) er sygemeldt efter en alvorlig skade, da han modtager et anonymt brev med den mystiske besked “12-1569/17” – et sagsnummer, der fører ham tilbage til en fem år gammel sag. Den handler om den 17-årige Tone Vaterland, der blev dræbt, og hvor hendes ekskæreste blev dømt. Men er der en dybere sandhed bag forbrydelsen?

Ikke alle er lige begejstrede for, at der bliver kastet nyt lys over sagen. Wisting mistænker, at han modarbejdes af mægtige kræfter i politiet.

I øvrige roller ses flere velkendte norske skuespillere som Mads Ousdal, Thea Green Lundberg, Lars Berge, Kristian Repshus, Ellen Bendu og Lea Meyer.

– At være en del af Wisting-universet og spille William Wisting har været en stor ære. Jeg er ydmygt taknemmelig for alle, der har bidraget til succesen. Så mange dygtige mennesker, både foran og bag kameraet. Det har været en sand fornøjelse at møde op på optagelserne hver dag. Wisting har alt, hvad en god krimiserie skal have. Denne sæson tilføjer en ny og spændende dimension, da Wisting oplever kærlighed for første gang i serien. Og at det er sammen med den fantastiske Shelley Conn gør det kun mere specielt. Hun er en utrolig skuespiller og et vidunderligt menneske privat. Jeg ser virkelig frem til premieren, siger Sven Nordin.

Shelley Conn, kendt fra Bridgerton, Alex Rider og Good Omens, spiller Interpol-agenten Harriet Dunn. Mordefterforskningen bringer hende og William Wisting til Vilnius, hvor de udvikler en romantisk forbindelse.

– Det har været et privilegium og en ære at arbejde med Sven, som den legende han er. Jeg er en stor Wisting-fan og føler mig heldig over at have arbejdet sammen med så mange talentfulde mennesker, både skuespillere og instruktør Arild Frølich, siger Shelley Conn og tilføjer:

– Og ikke nok med det, jeg fik også den store ære at være Wistings første kærlighedsinteresse. Det er noget, jeg tager stolt med mig videre.

Den femte sæson af Wisting består af fire afsnit og er bekræftet på Viaplay 13. april.

mandag 14. april
The Last of Us Season 2 | Official Trailer | Max
14 apr 2025
00:01

The Last of Us – Sæson 2

Serie | Action Adventure | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.7 | 2023–
Læs omtale

Anden sæson af den Emmy-vindende dramaserie The Last of Us har premiere 14. april på Max. Deer udgives et afsnit ugentligt.

Mere om The Last of Us – Sæson 2

Fem år efter begivenhederne i den første sæson bliver Joel og Ellie trukket ind i en konflikt med hinanden og en verden, der er endnu farligere og mere uforudsigelig end den, de efterlod.

Tilbagevendende skuespillere i sæson 2 inkluderer Pedro Pascal som Joel, Bella Ramsey som Ellie, Gabriel Luna som Tommy og Rutina Wesley som Maria. Tidligere annoncerede nye medvirkende inkluderer Kaitlyn Dever som Abby, Isabela Merced som Dina, Young Mazino som Jesse, Ariela Barer som Mel, Tati Gabrielle som Nora, Spencer Lord som Owen, Danny Ramirez som Manny og Jeffrey Wright som Isaac. Catherine O’Hara medvirker også som gæst.

The Last of Us, som er baseret på det anmelderroste spil med samme navn, udviklet af Naughty Dog eksklusivt til PlayStation®, er skrevet og executive produceret af Craig Mazin og Neil Druckmann. Serien er en co-produktion med Sony Pictures Television og produceres af Carolyn Strauss, Jacqueline Lesko, Cecil O’Connor, Asad Qizilbash, Carter Swan og Evan Wells.

Gangs Of London Season 3 | Official Trailer | SkyShowtime
14 apr 2025
00:05

Gangs of London – Sæson 3

Serie | Action Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.0 | 2020–
Læs omtale

SkyShowtime har offentliggjort den officielle trailer til den længe ventede tredje sæson af den BAFTA-vindende serie Gangs of London, som får eksklusiv premiere på SkyShowtime den 14. april.

Den nye sæson lover endnu mere intensitet, voldsom action og brutale magtkampe, når Londons underverden kastes ud i et blodigt kaos. En dødbringende mængde kokain har taget livet af hundredvis af mennesker, og nu står velkendte karakterer og nye allierede over for en nådesløs kamp for overlevelse og dominans.

Den nye trailer viser næste kapitel i Gangs of London-sagaen, hvor banderne må navigere mellem hævn og overlevelse som aldrig før… Da kaos bryder løs i London, efter en dødbringende mængde kokain tager livet af hundredvis af mennesker, krydser velkendte ansigter veje med nye, bundet sammen af blodets bånd.

Dette udløser brutale magtkampe, uventede alliancer og intense rivaliseringer. Elliot, den tidligere undercover-betjent, er nu en magtfuld gangster, der styrer på øverste niveau sammen med Dumani-familien. Men den farlige kokain udgør et alvorligt tilbageslag for dem.

Wallace-familien, Luan, Lale og gadebanderne står over for ødelæggende konsekvenser, da personlige vendettaer kolliderer med professionelle magtkampe om herredømmet over områder. I den nådesløse kamp for kontrol over Londons kriminelle underverden kan ingen føle sig sikker. Det var ikke et uheld – det var et planlagt angreb. Men hvem trækker i trådene?

I sæson tre vender Ṣọpẹ́ Dìrísù tilbage som Elliot Carter, Joe Cole som Sean Wallace, Michelle Fairley i rollen som Marian Wallace, Lucian Msamati som Ed Dumani, Brian Vernel som Billy Wallace og Narges Rashidi som Lale.

Derudover ser vi igen Pippa Bennett-Warner som Shannon Dumani, Asif Raza Mir som Asif Afidi, Orli Shuka og Eri Shuka som Luan og Mirlinda Dushaj, Jahz Armando som Saba og Fady Elsayed som Faz.

Nye medspillere i denne sæson omfatter Andrew Koji, Richard Dormer og T’Nia Miller samt gæstestjerne Phil Daniels, Ruth Sheen og Mat Fraser

Kejserinde Sisi - Sæson 3 DR TV
14 apr 2025
06:00

Kejserinde Sisi – Sæson 3

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.0 | 2021–
Læs omtale

Tysk-østrigsk dramaserie fra 2023. Alle seks afsnit kan ses den 14. april klokken 06:00 på DRTV.

Episode 1:

Året er 1870. I Frankrig er Napoleon III blevet afsat, og det skaber også tumult i Wien. Østrigs kejser Franz beslutter, at hans niårige søn Rudolf skal begynde sin militærtræning med det samme. Kejserinde Sisi er forfærdet over Franz’ beslutning. Hun er bekymret for sin sensitive søn, og hun bestemmer sig for at befri ham fra barakken.

Episode 2:

Sisi sætter sin plan i værk. Hun befrier Rudolf og giver Franz et ultimatum. Hun vil først vende tilbage til Wien, når Franz lover at lade hende tage sig af Rudolfs opdragelse. Sisi og Rudolf får hjælp til at flygte af fotografen Alma, som tager dem med til Sydfrankrig. Samtidig sker der en ulykke på verdensudstillingens byggeplads. Og Grünne bemærker, at den tilskadekomne mands søn bebrejder kejseren for de dårlige arbejdsforhold.

Episode 3:

Sisi og Rudolf blomstrer op igen på den sydfranske ø. Sisi venter spændt på en reaktion fra sin mand. Hjemme i Wien bakser Franz med udenrigspolitik. Bismarck og den russiske zar pønser på at danne en alliance, og den vil Franz forhindre for enhver pris.

Episode 4:

Franz opsøger Sisi og Rudolf i Frankrig. Sisi og Franz tilbringer en lidenskabelig nat sammen, men næste morgen tager Franz i al hemmelighed Rudolf med tilbage til Wien. I desparation tager Sisi med Alma til Paris, hvor hun kaster sig ud i det vilde natteliv.

Episode 5:

Sisi vender tilbage til Wien. Sammen modtager hun og Franz den russiske zar til forhandlinger om en alliance. Senere slår Franz brutalt ned på en strejke. En af de ramte arbejdere beslutter sig for at snigmyrde den kejserlige familie.

Episode 6:

Rudolf bliver bortført af arbejderen Albert. Albert beslutter sig for at afpresse Franz. Han kræver kejserens liv i bytte for kronprinsen. Tæt fulgt af Franz rider Sisi afsted for at redde Rudolf.

onsdag 16. april
Beyond Paradise Series 3 | Official Trailer - BBC
16 apr 2025
00:04

Beyond Paradise – Sæson 3

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | 7.3 | 2023–
Læs omtale

DI Humphrey Goodman og hans forlovede Martha navigerer nye livsudfordringer, mens Shipton Abbott-teamet løser gådefulde kriminalsager.

fredag 18. april
Jane — Season 3 Official Trailer | Apple TV+
18 apr 2025
09:03

Jane – Sæson 3

Serie | Ny Sæson | 5.6 | 2023–
Læs omtale

Den spirende miljøforkæmper Jane er ni år og brænder for at redde truede dyr. Med sin gode fantasi tager Jane sine bedste venner David og chimpansen Gråskæg med på store eventyr for at beskytte verdens vilde dyr.

mandag 21. april
The Rehearsal Season 2 | Official Teaser | HBO
21 apr 2025
00:01

The Rehearsal – Sæson 2

Serie | Komedie | Ny Sæson | 8.5 | 2022–
Læs omtale

The Rehearsal følger en mands rejse for at reducere usikkerhederne i hverdagslivet. Med et byggehold, en hær af skuespillere og tilsyneladende ubegrænsede ressourcer, hjælper tovholder Nathan Fielder almindelige mennesker med at forberede sig på livets største øjeblikke. Han “træner” dem i omhyggeligt udformede simulationer af hans eget design. 6 episoder

onsdag 23. april
Fartblind Sæson 3
23 apr 2025
06:00

Fartblind – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.1 | 2019–
Læs omtale

Den svenske krimiserie “Fartblind” er tilbage med sin tredje sæson, og igen følger vi den ihærdige journalist Bea Farkas (spillet af Julia Ragnarsson) i hendes jagt på sandheden.

I den tredje sæson kastes Bea og hendes nye kollega Karim ud i en række farlige undersøgelser, der afslører korruption på højeste niveau. Bea bliver involveret i internationale affærer fyldt med skjulte magtspil og støder på uventede afsløringer inden for sundhedsvæsenet. Mens sandheden langsomt kommer for dagen, sættes både hendes professionelle integritet og private relationer på spil. Samtidig afsløres familiehemmeligheder, som kan forandre hendes liv for altid.

Anmelderen hos det svenske medie Filmtopp giver 3/5 stjerner til sæsonen og konkluderer “Tredje sæson af ”Fartblinda” er en blanding af skarp samfundskritik og mere konventionelt tv-drama. Det er spændende, medrivende og altid velspillet – men efterlader også et indtryk af ikke rigtig at turde gå hele vejen. For det trofaste publikum er den dog stadig seværdig“.

To afsnit frigives på premieredagen. Derefter 2 ugentligt (6 afsnit i alt).

C More er tilgængelig hos TV 2 Play hvis du har et abonnement direkte hos TV 2 selv, men ikke TV 2 Play via din TV-pakke eller mobilselskab. Desuden kan du se C More hos Allente.

FEUD: Capote Vs. The Swans Trailer (2024) Naomi Watts, Demi Moore
23 apr 2025
09:01

FX’s FEUD: Capote vs. The Swans

Serie | Drama | Ny Sæson | 8.3 | 2017–2024
Læs omtale

FEUD: Capote vs. The Swans fra 2024 er den anden sæson af antologiserien FEUD fra FX. Den første sæson, FEUD: Bette and Joan fra 2017, handlede om rivaliseringen mellem skuespillerinderne Bette Davis og Joan Crawford.

Capote vs. The Swans dykker ned i den komplekse relation mellem den berømte forfatter Truman Capote og en kreds af prominente kvinder fra New Yorks overklasse i 1960’erne og 1970’erne. Disse kvinder, som Capote kærligt (og måske også lidt nedladende) kaldte sine “svaner”, inkluderede navne som Babe Paley (Naomi Watts), Slim Keith (Diane Lane), C.Z. Guest (Chloë Sevigny) og Lee Radziwill (Calista Flockhart).

Serien følger, hvordan Capote indsmigrede sig i deres liv, vandt deres tillid og blev deres fortrolige. Han lyttede til deres hemmeligheder, sorger og skandaler. Men i 1975 udgav han et uddrag fra sin planlagte roman Answered Prayers i Esquire Magazine. Dette uddrag, “La Côte Basque 1965”, var en tyndt tilsløret fiktionalisering af kvindernes liv og afslørede intime detaljer og pinlige sandheder.

Dette forræderi førte til et dramatisk brud mellem Capote og hans svaner. Kvinderne, følte sig dybt sårede og ydmygede, og de stødte ham ud af deres eksklusive cirkler. Serien skildrer de efterfølgende år, hvor Capote kæmper med konsekvenserne af sine handlinger, hans sociale isolation og hans personlige nedtur præget af alkoholisme og stofmisbrug.

Andor S2 | Disney+ | Trailer
23 apr 2025
09:01

Andor – Sæson 2

Serie | Scifi Thriller | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.4 | 2022–2025
Læs omtale

Disney+ melder at sæson 2 af Andor får premiere i april 2025. Den nye sæson, der består af 12 episoder, fortsætter Cassian Andors historie og fuldender den dramatiske fortælling om hans transformation fra gadebarn til hærdet oprørsspion.

Andor Sæson 2 – det handler den om

I denne nye sæson bliver historien struktureret i blokke af tre episoder, hvor hver blok dækker begivenheder, der finder sted over tre dage i en fireårig periode. Dette unikke format giver et intensiveret indblik i de begivenheder, der former Cassian Andor og den voksende oprørsbevægelse. Vi vil følge, hvordan Andor styrkes som oprører, mens universet omkring ham langsomt udvikler sig til det velkendte galaktiske opgør mod imperiet.

Velkendte ansigter vender tilbage

Sæson 2 byder på gensyn med elskede karakterer fra første sæson, herunder Luthen, Mon Mothma (spillet af Genevieve O’Reilly) og Saw Guerrera (Forest Whitaker). Derudover forventes Alan Tudyk at gøre sin entré som den charmerende, imperiale droide K-2SO, og Ben Mendelsohn vil gentage sin rolle som den skræmmende skurk Orson Krennic fra Rogue One.

Glæd dig til foråret 2025, når Cassian Andors eventyr fortsætter på Disney+.

torsdag 24. april
Blue Lights Series 2 | Trailer - BBC
24 apr 2025
06:00

Blue Lights – Sæson 2

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | 8.1 | 2023–
Læs omtale

Den hæsblæsende serie Blue Lights er tilbage på DRTV med sin anden sæson. Serien har også høstet ros fra anmeldere.

“Dette gribende politidrama er en af de bedste serier på tv”, skrev avisen The Guardian.

De nybagte politifolk har nu været på jobbet i et år. I mellemtiden er narkoleverancerne til Belfast eksploderet. Specialenheden for paramilitær kriminalitet flytter ind på politistationen for at hjælpe med at komme narkobanderne til livs. Samtidig får den unge Annie en ny makker. Nemlig den selvsikre betjent Shane Bradley.

YOU | Series Trailer | Netflix
24 apr 2025
09:00

You – Sæson 5

Serie | Drama Thriller | Ny Sæson | 7.7 | 2018–2025
Læs omtale

Netflix har sat premieredato på den sidste sæson af deres populære serie You. Det er fra 24. april at du kan se hele Sæson 5 på tjenesten. Det bliver også samtidigt sidste sæson af serien.

I denne sæson vender hovedpersonen Joe Goldberg, spillet af Penn Badgley, tilbage til New York City, hvor han forsøger at leve lykkeligt til sine dages ende. Dog bliver hans perfekte liv truet af fortidens spøgelser og hans egne mørke lyster.

“Vi har altid sagt, at vi ville stoppe efter fem sæsoner, og at vi i en perfekt verden ville bringe Joe tilbage til New York,” fortæller executive producer Michael Foley, der fungerer som showrunner sammen med Justin W. Lo, til Netflix Tudum. ” Vi er begejstrede over, at Joe vender hjem som en helt anden person end den, vi så i sæson 1. Kernen i vores sidste fortælling om Joe er denne dikotomi mellem det gamle og det nye.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard