Streamingnyt

Ser du Netflix sammen med dit kæledyr? Mange gør viser undersøgelse fra Netflix

Vores kæledyr har en helt særlig plads i vores hjerter – og åbenbart også i vores sofa. I hvert fald ifølge en ny undersøgelse fra Netflix, som viser, at mange danskere i høj grad foretrækker at se Netflix med vores kæledyr. Men hvorfor foretrækker vi at binge sammen med vores firbenede venner, og hvilke serier hitter blandt kæledyr? Netflix har undersøgt sagen.

Hunden er menneskets bedste ven. Og det samme er alle mulige andre dyr. I Mumbai findes der f.eks. en helt særlig taxaservice for vores kære firbenede venner, og i Italien tilbyder de sygeorlov for hunde. Og nu viser en ny undersøgelse fra Netflix, at en stor del af danskerne (33 procent) foretrækker at binge yndlingsserien med deres kæledyr.

Det kan nemlig have sine ulemper at se serier med andre – man risikerer spoilers eller endnu værre, at kæresten er serieutro og ser forud. Kæledyr derimod stjæler ikke fjernbetjeningen, de ser ikke forud, og de er behageligt selskab. Og det ved danskerne.

Således svarer 55 procent, at de ser Netflix med deres kæledyr for selskabets skyld, mens 17 procent ligefrem taler om serierne med deres pelsede venner. Og bliver det uhyggeligt eller sørgeligt, finder 29 procent af de danske Netflix-medlemmer støtte i deres kæledyr.

Ikke kun en dans på roser

Der kan dog også være ulemper ved at binge serier med sit kæledyr. Fx har mere end en tredjedel af de adspurgte danskere rykket sig væk fra deres plads for, at deres firbenede makker kunne ligge bedre, mens 16 procent har bestukket dem med godbidder. 11 procent er endda gået så langt som at slukke for serien, hvis deres kæledyr ikke så ud til at kunne lide det.

Men hvad foretrækker vi at se sammen med vores kæledyr? House of Cards, 13 Reasons Why og Orange is the New Black er favoritterne, når der skal binges serier med kæledyrene i sofaen.

De foretrukne serier for danske kæledyrsejere:

House of Cards

13 Reasons Why

Orange is the New Black

Stranger Things

Black Mirror

A Series of Unfortunate Events

Marvel’s Daredevil

Narcos

Riverdale

Marvel’s Iron Fist

The Last Kingdom

Marvel’s Iron Fist

Star Trek Discovery

Grace & Frankie

Marvel’s The Punisher

MINDHUNTER

El Chapo

Marvel’s Luke Cage

Marvel’s The Defenders

Marvel’s Jessica Jones

Undersøgelsen er gennemført af SurveyMonkey fra den 9. – 25. januar 2018 og er baseret på mere end 50.000 besvarelser. Undersøgelsen er repræsentativ for en voksen befolkning, der ser Netflix med deres kæledyr i Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Danmark, Frankrig, Tyskland, Indien, Irland, Italien, Mexico, Holland, New Zealand, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Sverige, Thailand, Tyrkiet og USA.

Woof Visual Press Release Global FINAL preview

Kilde: Netflix PR

I samme kategori

Back to top button