TV-Nyt

Seertal uge 15

tv2 logo2013Uge 15 byder på stor TV 2-dominans på listen over de mest sete programmer blandt de 21-50-årige.

Blandt de 15 mest sete programmer er de 14 fra TV 2. En genudsendelse af et afsnit af “Spise med Price” er eneste DR1-program blandt de 15 mest sete udsendelser i denne aldersgruppe.

Ugens topscorer på begge tv-hitlister er kriminalmagasinet “Station 2”, mens “Den som dræber” for første gang faldt til under én million seere blandt alle danskere.

Succes for “Ingen kære mor” – flot sæson til “Live fra Bremen”
Ugen bød herudover på en række gode seeroplevelser for TV 2s kanaler.

TV 2s nye programserie “Ingen kære mor – alene i junglen” fik en flot modtagelselse med 772.000 seere blandt alle danskere, en seerandel på godt 30 procent og en tredjeplads på tv-hitlisten blandt de 21-50-årige.

Sæsonen sluttede fredag for “Live fra Bremen” og det nye satiriske show “Den blinde vinkel”, som begge har haft en flot sæson. “Live fra Bremen” fik 14 procent flere seere i foråret 2011 end i foråret 2010, og “Den blinde vinkel” sluttede sæsonen med seerrekord.

Stor interesse for tvillingedåben
Ugens største begivenhed var dog den kongelige tvillingedåb i Holmens Kirke torsdag 14. april, og her var TV 2 den klart foretrukne kanal hos danskerne.

Begivenheden foregik på en almindelig torsdag eftermiddag, men alligevel var der over 1,1 mio. seere foran tv-skærmene, da flest danskere fulgte med.

Premiere-succes på TV 2 Zulu og TV 2 Charlie
På TV 2 Zulu fik premieren på kanalens nye comedyserie “Anstalten” 200.000 seere. Også TV 2 Charlie leverede en flot premiere i sidste uge, da 179.000 danskere så første afsnit af “De Bedste Grin” med Jarl Friis-Mikkelsen som vært.

Kilde: TV 2 presse

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard