Ny Netflix serie Sense8 har premiere 5. juni – Se trailer
Sense8 er en gribende fortælling om otte mennesker fra hele kloden, hvis liv pludselig og af uforklarlige årsager bliver forbundet i en kamp for deres egen overlevelse. Serien er skabt af de enestående, kreative folk The Wachowskis (Matrix-trilogien, Cloud Atlas) og J. Michael Straczynski (Clint Eastwood’s Changeling, Word War Z) og ikke mindst Grant Hill (Matrix-trilogien, Cloud Atlas).
Det internationale cast tæller blandt andre: Brian J. Smith, Tuppence Middleton, Jamie Clayton, Miguel Angel Silvestre, Tina Desai, Doona Bae, Aml Ameen og Max Riemelt. Også Daryl Hannah, Naveen Andrews, Terrence Mann, Freema Agyeman, Alfonso Herrera, Erendira Ibarra, Adam Shapiro, Ness Bautista og Joe Pantoliano.
Alle 12 episoder af den verdensomspændende, dramatiske thriller bliver lanceret eksklusivt på Netflix fredag d. 5. juni. Serien bliver også tilgængelig i 4 K.