TV-Nyt

Se Lance Armstrong interviewet på Discovery Channel

Lance Armstrong interview Oprah dansk tvLance Armstrong stiller op til sit første, åbne interview efter skandalen, hvor U.S. Anti-Doping Agency beskyldte ham for at have været dopet hele sin karriere.

Lance Armstrong fik efterfølgende frataget sine syv ”Tour de France” titler og mistede millionaftaler med sine store samarbejdspartnere. Ydermere er han ekskluderet for at deltage i professionelle løb og konkurrencer resten af sit liv.

Sidste år valgte Lance Armstrong, at trække sig som formand for sin egen kræft-fond, som ellers har indsamlet over hundrede millioner dollars til formålet.

Oprah foretager interviewet privat i Lances hjem i Austin, Texas. Tilstår Lance Armstrong sit dopingmisbrug bliver der skrevet cykelhistorie for åbne kameraer. Du kan se det hele live på Discovery Channel.

Se Oprah Winfrey interviewe Lance Armstrong Del 1 på Discovery Channel og TLC den 18. januar kl. 03.00.

Efterfølgende kan programmet ses på Discovery Channel den 18. januar kl. 6.55 og kl. 22.00, samt kl. 9.05 og kl. 18.30 på TLC.

Se Oprah Winfrey interviewe Lance Armstrong Del 2 på Discovery Channel og TLC den 19. januar kl. 03.00

Efterfølgende kan programmet ses på Discovery Channel den 19. januar kl. 9.05, kl. 20.30, samt kl. 17.30 på TLC.

Kilde: Canal Digital / Discovery

I samme kategori

Back to top button