Sådan går det med salget af fladskærme
BFE, Branchen ForbrugerElektronik, fremlagde på pressemødet i Berlin tal og skøn for udviklingen, blandt andet indenfor markedet for fladskærme.
Salget af fladskærme i 2014 ventes at blive færre end 2013, men samtidigt ventes det, at der vil blive solgt dyrere skærme, således indtjeningen holder niveauet fra 2013, lød det fra BFE’s direktør Leila Kelp Rasmussen.
Når det gælder Ultra HD skærme, så lyder BFE’s skøn, at der bliver solgt 40.000 enheder af disse i 2014, hvilket svarer til en andel på 9% af de solgte skærme. Man forudser vækst indenfor Ultra HD området, men formentlig først for alvor i 2015.
OLED teknologien, som pt. primært er lig med LG’s modeller, skønner BFE vil ligge på 10.000 stk for året, svarende til 2%.
Danskerne vælger at investere i stadig større fladskærme. 50″ og derover bliver mere og mere populær. Langt de fleste kunder vælger at købe fladskærmen i fysiske butikker fremfor online.