Branche-NytTV-Nyt

Sådan fordeles Vinter OL mellem Discovery Networks og DR

Vinter OL 2018I august offentliggjorde Discovery og DR, at de to medievirksomheder deler rettighederne til de to kommende Olympiske Lege i 2018 og 2020. Parterne har nu aftalt, hvordan rettighederne fordeles til det først kommende OL, nemlig vinter-OL i Pyeongchang i Korea.

Vinter OL 2018 på TV

Discovery Networks (Eurosport, Kanal 5)

  • Ishockey
  • Langrend / nordisk kombineret
  • Alpine discipliner
  • Freestyle/snow board
  • Kunstskøjteløb

DR

  • Skiskydning
  • Speedskating
  • Shorttrack
  • Skihop
  • Bobslæde, kælk, skeleton

Curling deles mellem de to parter.

Vinter OL 2018 på Streaming

Det er aftalt mellem parterne, at Discovery på sin streamingtjeneste Eurosport Player kan livedække alle discipliner fra OL i 2018 og 2020, mens DR på sin streamingtjeneste kan livedække de discipliner, som DR har live-ret til.

Derudover har begge parter adgang til tidsforskudt at dække de discipliner, som den anden part har live-ret til.

I en kommentar til resultatet siger Anders Antonsen, SVP Nordics Sports hos Discovery Networks:

”Vi er ovenud begejstrede for, at vi skal dække OL for første gang. At vi tilmed har fået så attraktive og ikoniske vintersports-discipliner som ishockey, langrend og de alpine skiløb øger kun vores glæde. Eurosport har enorm ekspertise i at formidle vintersport, herunder ikke mindst de discipliner, som vi har fået. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det bliver et hit for både seerne og os, når det går løs i Pyeongchang til februar”.

Læs også vores Vinter OL guide her 

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button