StreamingnytNet-TV

Så er TDC ved at gøre blockbuster.dk klar

blockbuster_logoTDC købte tidligere på året retten til at benytte Blockbuster-navnet samt domænet blockbuster.dk i Danmark. Nu er der sket noget på hjemmesiden. TDC forbereder lanceringen og har lagt info ud på blockbuster.dk. Det er muligt at skrive sig op så man får info pr. mail, når Blockbuster åbner. TDC tilbyder desuden at man kan leje sin første film for 0 kr.

TDC’s planer for lancering går på, at det bliver i løbet af første halvdel af 2014. Selv om der allerede er en del streaming tjenester, der tilbyder leje af film, så mener TDC alligevel der er et marked for deres nye tjeneste. ”Blockbuster er et superstærkt brand, som i mange år har leveret det største udbud af de bedste og nyeste premierefilm til danskerne – og sådan vil det også være fremadrettet. Samtidig vil vi selvfølgelig forny konceptet med alle de muligheder, der nu ligger inden for rammerne af den digitale verden,” udtalte koncerndirektør i TDC Anders Jensen tilbage i januar.

I forvejen driver TDC tjenesten YouBio, der består både af en abonnementsbaseret tjeneste og filmleje. Hvorvidt lanceringen af Blockbuster.dk vil få betydning for YouBio foreligger der endnu ingen officiel information fra TDC omkring. Det er endnu også uklart, hvilke platforme blockbuster.dk vil blive udbudt på. 

Kilde: blockbuster.dk via flatpanels.dk

I samme kategori

Back to top button