TV-Nyt

Puk Elgård bliver vært på ‘Her er dit liv’

Her er dit live Puk Elgård
Puk Elgård Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Når DR1 om et par uger blænder op for en ny omgang ‘Her er dit liv’ er det i en opgraderet 2011-version. Der kommer flere gæster og mere tempo, men ellers er alt andet ved det gamle. Hovedpersonen bliver kidnappet samme dag, som programmet bliver optaget og familie og venner bliver hentet ind fra nær og fjern for at fortælle anekdoter og overraske aftenens gæst.

– Det er en stor glæde, at ‘Her er dit liv’ nu er tilbage på DR1. Vi ”kaprer” fem store navne, som har betydet noget særligt for danskerne. De fortjener en særlig hyldest, og det skal hele Danmark være vidne til. Planlægningen har været undervejs i månedsvis, og derfor glæder jeg mig enormt til at få udløst spændingen og dele afsløringen af aftenens hovedperson med resten af Danmark, siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

Puk Elgård er to gange i år kåret som Danmarks bedste kvindelige studievært. Hun er blandt andet kendt fra programmerne ‘Hokus Krokus’, ‘Uventet besøg’ og siden 2009 har Puk Elgård været vært på ‘Aftenshowet’ på DR1.

‘Her er dit liv’ er blevet sendt af flere omgange. Senest for 12 år siden med Camilla Miehe-Renard som vært og før det styrede Gregers Dirckinck-Holmfeld slagets gang. Blandt hovedpersonerne i ‘Her er dit liv’ har blandt andre været Otto Brandenburg, Svend Auken, Diana Benneweis og Buster Larsen.

Fredag den 11. november 2011 og de næste fem fredage siger Puk Elgård ”Her er dit liv” til fem nye berømtheder.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard