Branche-Nyt

Pricerunner: Her er de største kup under januarudsalget

2023 er godt i gang, og det samme er januarudsalget. Ifølge en undersøgelse fra PriceRunner foretaget af YouGov siger 44% af danskerne, at de vil benytte sig af årets første udsalg.

PriceRunner har kigget nærmere på, hvad man kan forvente sig af januarudsalget. En analyse af 31.000 produkter hos PriceRunner viser, at 5% af varerne er på udsalg sammenlignet med for en uge siden. Det er et lavere antal varer end sidste år, hvor 9% var på udsalg på samme tidspunkt.

De nedsatte varer har i gennemsnit en rabat på 20%.
Der er især flotte besparelser på hårde hvidevarer (vaskemaskiner 37%, køleskabe 30%, opvaskemaskiner 21%), børnetøj (30%), tøj (28%) og TV (26%).

Januarudsalget falder tæt på årets største udsalg omkring Black Friday og december måned, hvor mange varer er nedsatte under julehandlen. En del danskere har nok en slunken pengepung på nuværende tidspunkt, men det er værd at kigge nærmere på nogle særlige kategorier, siger forbrugeranalytiker Katrine Barslev.

“Mange butikker har en usædvanlig stor lagerbeholdning af tøj og sko, som gør det ekstra interessant at holde øje med netop disse varer. Det seneste års økonomisk uro har fået mange forbrugere til at holde pengene tæt til kroppen. Hvis man har lidt ekstra på kistebunden, kan det også være værd at skifte husholdningsapparater ud til mere energibesparende modeller,” råder Katrine Barslev.

populære januar 2023 produkter pricerunner

Færre penge til fornøjelser
Det er et faktum, at forbrugerne har færre penge på lommen, og det påvirker naturligvis købekraften. 63% af danskerne siger, at de har ændret deres forbrug på grund af højere leveomkostninger. De forsøger for eksempel at gå mere efter tilbudsvarer, de sammenligner priser inden køb, og de køber flere genbrugsprodukter.

Smalhans og nedskæringer i budgetterne gælder for alle aldre, men de 40-49 årige er særligt hårdt ramt med hele 71% som siger, at de har ændret deres forbrug skarpt efterfulgt af de 50-59-årige, hvor 69% har ændret forbrug.

Det bedste råd til danskere på udkig efter gode tilbud er at sammenligne prisen inden køb. Det kan gøres på flere måder, blandt andet hos PriceRunner. Forbrugeranalytiker Katrine Barslev har et andet brugbart tip til et godt køb.

“Køb ansvarligt og tag kontrol over din økonomi – det gælder især nu efter en jul, hvor der ikke blev sparet på noget. Spørg dig selv, om du virkelig har brug for varen. Og så er det altid en god idé at lave en prisovervågning, så du ikke går glip af ekstragode priser på de varer, du er interesserede i. Det råd gælder hele året, for nogle varer er billigst udenfor de store udsalgsperioder,” siger hun.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af PriceRunner. Der er gennemført 1003 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 16. – 19. december 2022. 

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard