Branche-Nyt

Pricerunner: Februar er dyrest

Februar er dyrest og november er billigst. Det er konklusionen på en ny prisanalyse fra PriceRunner.

PriceRunner – Danmarks største sammenligningstjeneste med priser på 1,8 millioner produkter fra 9.000 butikker – har analyseret priserne gennem hele 2020 på de 1000 mest populære produkter fra de 50 mest populære produktkategorier.

Alle produkter i analysen har været til salg i alle måneder – og det giver i alt 11.000 produkter, hvor man har analyseret prisudviklingen i perioden januar 2020 til og med december 2020.

Alle disse produkter var til salg med en pris på alle dage i den valgte periode. Pricerunner har registreret laveste pris på produktet for hver af de 12 måneder i 2020, og sammenlignet dem for at kunne finde billigste og dyreste måned på året.

De billigste måneder på året er november og december. I november er det uden sammenligning i øvrigt Black Week og Black Friday udsalget, der banker priserne i bund.

Black Friday udsalget er årets største enkeltstående udsalgsdag, hvor 1 ud 3 produkter sættes på udsalg.

Rabat festen fortsætter – dog på et lavere niveau – i december.

Hvad er dyrest i februar?

Pricerunner har sammenlignet de laveste priser på produkterne i 12 måneder – og de viser at der i løbet af året er en stor forskel i produkternes minimumspris.

Her er en oversigt over produkter i de mest populære kategorier købt online, der viser hvor stor prisforskel, der er på minimumsprisen i løbet af et år. De har valgt de produktkategorier, der er dyrest i februar.

(% i parentes angiver hvor meget dyrere prisen er i forhold til billigste pris i løbet af året)

Her er Top-10 dyreste kategorier i februar

Dyreste kategorier i februar

Her er en oversigt over produkter i de mest populære kategorier købt online, der viser hvor stor prisforskel, der er på minimumsprisen i løbet af et år.

  1. TV: 21 procent (billigste måned: december)
  2. Mobiltelefoner: 20 procent (billigste måned: december):
  3. Harddiske: 20 procent (billigste måned: november)
  4. Makeup: 17 procent (billigste måned: juni)
  5. Høretelefoner: 17 procent (billigste måned: november)
  6. Køkkenudstyr: 16 procent (billigste måned: november)
  7. Routere: 16 procent (billigste måned: oktober)
  8. Møbler: 15 procent (billigste måned: november)
  9. Rengøringsartikler: 15 procent (billigste måned: marts)
  10. Spiltilbehør: 15 procent (billigste måned: november)

Prisen på mobiltelefoner svinger meget i løbet af et år, og der er i gennemsnit 20 procent i forskel på årets laveste minimumspris og den højeste minimumspris.

Priserne anvendt i analysen er minimumsprisen PriceRunner har registreret på de analyserede produkter i hver måned – der er altså tale om den laveste pris, som produktet har været solgt til hver måned. Forskellen på den laveste pris kan ifølge analysen svinge med op til 20 procent – og som vi ser her 20 procent i mobiltelefonkategorien.

Hvornår er de mest populære kategorier billigst / dyrest
  1. Mobiltelefoner                      december / februar
  2. TV                                           december / februar
  3. Høretelefoner                       november / februar
  4. Sko                                         februar / juli
  5. Bærbar                                  december / januar
  6. Havemaskiner                      november / maj
  7. Legetøj                                  november / juni
  8. Wearables                            november / januar
  9. Grill                                        november / september
  10. Køkkenudstyr                       november / februar
  11. Møbler                                   november / februar
  12. Lamper                                  november / juni
  13. Hudpleje                                oktober / januar
  14. Skærme                                 november / maj
  15. Brugskunst                            maj / januar

Lige nu hamstrer danskerne elektronik til hjemmearbejdspladserne og børneværelserne, og her er der en risiko for at danske forbrugere betaler overpris, hvis de ikke ser dig for.

Tv, mobiltelefoner, høretelefoner, harddiske, routere og spiltilbehør ligger nemlig alle i top10 over de produkter, der er dyrest at købe i februar.

For eksempel er der en prisforskel på omkring 20 % på tv og mobiltelefoner i februar sammenlignet med den billigste måned.

Danske forbrugere bruger mange penge på elektronik i løbet af året, og derfor anbefaler PriceRunner at skrive det ind i kalenderen, hvornår på året det er billigst at udskifte den gamle mobiltelefon eller købe nyt udstyr til køkkenet.

Der er dog gode TV Tilbud i februar hvis man ser sig om

Selv om det generelle billede måske er at februar er dyrere også for TV, så er der dog gode tilbud derude af og til hvis man ser sig om.

Power har f.eks. lige da dette skrives et 55 HZ1000 Panasonic OLED til 8877,- 65″ udgaven af samme model var for en måneds tid siden nede på under 13.000.

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button