Branche-Nyt

Pricerunner: Årets tech julegaver 2022

PriceRunner har kigget nærmere på, hvad der ligger under grantræet i år.

Igen i år er det elektroniske livshjælpere og gadgets, som dominerer listerne, og mange kan forvente sig at finde de længe ventede høretelefoner, spillekonsoller eller tablets under træet. Apple har som altid godt fat i danskerne, og selvom deres produkter har konkurrence af mange andre aktører, ligger Apple-produkterne helt i top, når det gælder søgninger og kliks. Det absolut mest populære produkt på tværs af alle kategorier og tusindvis af varer hos PriceRunner er Apple AirPods (2nd generation) 2022.

En lille overraskelse er, at Nintendo Switch her i december har været mere populær end den ellers ukronede konge af spillekonsoller, Sony PlayStation 5. Måske er mange blevet trætte af at stå i kø?

Årets største overraskelse
Normalt får Apples nye lanceringer dankortene til at suse op af lommerne, men ikke i år. Apple iPhone 14 ligger langt nede på listen over den mest populære elektronik. Den eneste 2022-nyhed fra Apple, der for alvor har vakt danskernes interesse, er AirPods Pro (2nd Generation).

I stedet ønsker mange danskere sig iPhone 13, som kom ud i 2021. Den ældre model er meget populær og en prisvenligere version, som lige nu kan fås til 6199 kroner. Et mere økonomisk valg i en jul, hvor pengene ikke sidder helt så løst som sædvanligt. iPhone 13 er stærkt efterfulgt i popularitet af iPhone 11, Nintendo Switch og Sony PlayStation.

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button