Premiereoversigt – Her er det nye på streamingtjenesterne i næste måned
I denne oversigt kan du se indhold der er på vej på streaming i næste måned. Vi tilføjer løbende titler til premiereoversigten. Streamingtjenesterne sender typisk hovedparten af oplysninger få dage før månedsskiftet. Husk vi har også premiereoversigt for den aktuelle måned her

00:01
Læs omtale
Den 1. maj 2025 får Danmark premiere på et helt nyt og grænsebrydende datingformat, når Stranded on Honeymoon Island – Danmark ruller over skærmen på MAX og Kanal 5.
I programmet bliver otte singler matchet efter en lynhurtig speeddating – men næste gang de mødes, står de foran et alter i Filippinerne. Her gifter de sig med en ukendt person, som eksperterne mener, de matcher med. Kort efter efterlades de alene med hinanden på en øde strand – uden adgang til deres hverdag, komfort eller sociale medier.
Der er ingen nem vej væk. Intet hotel i nærheden. Bare dem, hinanden og naturens barske rammer. I 14 intense dage skal de finde ud af, om den ukendte partner kan blive til den store kærlighed – eller om bryllupsrejsen ender i brud.
– Stranded on Honeymoon Island – Danmark er en helt ny måde at opleve dating på. Seriens præmis bygger på, hvem vi bliver, når vi er fanget i tosomhed uden en nem udvej, og hvordan kærligheden måske vil blomstre, når vi udforsker relationen i helt andre omgivelser end vi er vant til, udtaler Birgitte Moesgaard, redaktør på Stranded on Honeymoon Island – Danmark fra Warner Bros. Discovery.
Succesfuldt format vises for første gang i Danmark
Formatet, der er udviklet af skaberne bag succesen Gift ved første blik, har allerede fascineret seere i Australien, Belgien, Tyskland, Portugal, Holland og Tjekkiet, og nu er turen kommet til Danmark.
Warner Bros. Discovery præsenterer den første danske udgave af formatet, hvor seerne kan følge fire par, der skal opleve kærlighedens eventyr på en helt anderledes måde.
Stranded on Honeymoon Island medvirkende

Fotos: Warner Bros Discovery
Emilia Holm er 25 år. Hun bor i København, hvor hun arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.
“Jeg valgte at deltage i programmet, da mit liv var lidt leverpostej på det tidspunkt. Det ville være sundt for mig at presse nogle grænser og komme ud af min komfortzone. Jeg er en sucker for kærlighed og jeg tænkte, det kun kunne være magisk at date i de omgivelser og forhåbentlig finde mit livs kærlighed på den anden side af jorden”

Niels Erik Sloth er 27 år og flytter i løbet af foråret til Aalborg, hvor han til september starter på kandidatuddannelsen i industrielt design.
“Mit hvorfor for at være med i programmet var at grænseudvide og prøve at møde et menneske på en anden måde end hvad jeg har gjort tidligere. Jeg er efterhånden blevet et meget lystpræget menneske og prøver at orientere mig i retninger, min lyst drager mig. Jeg synes at lære meget af det og blive mere glad. Motivationen for at være med kommer fra at øve sig i at turde, hvilket bærer præg af uvante situationer, hvor det hele bliver lidt anspændt og akavet, men det er også en del af oplevelsen og gør det værd at huske. Det er nok også her, jeg bliver mest sårbar, fordi jeg er villig til at gøre noget, jeg ikke har prøvet før.”

Cecilie Albæk er 28 år, bor i København og arbejder som stylist.
”Jeg valgte at være med i programmet, fordi jeg længtes efter en mere ægte måde at skabe en romantisk relation på. Jeg har aldrig følt, at jeg passede ind i nutidens datingkultur, hvor alt føles overfladisk. Jeg tror ikke på, at kærlighed handler om hurtige valg og evig søgen efter noget “bedre”. Og jeg vil ikke længere blive valgt fra på baggrund af et billede, når det i virkeligheden er det indre, der tæller. For mig handler kærlighed om at turde åbne hjertet og give hinanden en ærlig chance.”

Pernille Bitsch er 29 år og bor på Amager. Til daglig arbejder Pernille som grafisk designer.
“Jeg har altid været grænsesøgende, og min eventyrlyst har ofte fået mig til at kaste mig ud i nye oplevelser, også når det handler om kærlighed. Jeg tror på, at kærlighed kan opstå, hvis jeg tør åbne mig helt for den. Og det er netop her, jeg ofte snubler. For selvom jeg længes efter kærlighed, er jeg også bange for at blive såret. Mit mønster har desværre været, at jeg er faldet for dem, der ikke har behandlet mig ordentligt eller vist ægte interesse – og når nogen virkelig har været vilde med mig, har jeg hurtigt mistet interessen. Det er et mønster, jeg gerne vil bryde med, og som jeg arbejder aktivt med at ændre. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til at være med i programmet. For mig blev eksperimentet en måde at udfordre mig selv på og lære mere om mine egne kærlighedsmønstre.

Glenn Vindfeldt er 29 år og kommer oprindelig fra Kolding men bor i dag i København. Glenn arbejder til daglig som eventkoordinator.
“Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg – helt grundlæggende – søger kærligheden. Jeg drømmer om nærhed, tosomhed og en, jeg kan bygge et liv og en familie op med. En, jeg kan vågne op sammen med, dele oplevelser med og være mig selv sammen med. Og når muligheden for at finde netop dét opstod på en øde ø, så sagde jeg selvfølgelig ja – for jeg er ikke typen, der altid tænker tingene til ende. Jeg springer ud i det og ser, hvad der sker. Det her var en chance, jeg ikke kunne lade gå forbi.”

Michelle Dresner er 32 år og bor i en lille by udenfor Hillerød. Til daglig arbejder Michelle som research associate.
“Muligheden for at komme på et spændende datingeventyr i helt ukendt farvand tiltalte mig. Denne form for dating giver en unik mulighed for virkelig at lære sin date at kende mere intenst end de traditionelle måder at date på. Jeg håber at finde den store kærlighed og møde ham, der er lige så klar til et seriøst forhold som jeg. Det føles som den perfekte mulighed for at åbne mit hjerte og skabe forbindelser, der virkelig betyder noget.”

Jacob Schiøtt er 32 år og bor i København, hvor han arbejder som elektriker.
“Min motivation var helt klart at få en virkelig magisk oplevelse på en strand med de smukkeste omgivelser, og hvor der selvfølgelig derfor er rigtig gode muligheder for at finde kærligheden. Jeg elsker at være ude i naturen, hvor det hele bliver lidt primitivt – et sted hvor vi begge er ekskluderet fra at date andre og ikke blive forstyrret af den datingkultur, som vi har herhjemme.”

Mark Benjamin er 33 år og bor i Greve. Til daglig arbejder Mark som tøjekspedient.
“Jeg valgte at sige ja til at deltage, fordi jeg har prøvet at være på dating apps, og det var bare en kedelig måde at date på. Jeg synes, at nutidens dating er meget “swipe baseret” – det alt for nemt at “finde noget bedre ” eller have “flere muligheder” i stedet for bare at have EN, som man dater. Så da muligheden for at komme ud på en ø bød sig, uden telefoner og uden “distraheringer” fra omverdenen tænkte jeg, at det var en oplagt mulighed. Og så bare dét at prøve noget helt nyt og anderledes!”

09:00
Læs omtale
Skuespilleren Steve Carell spiller hovedrollen i den nye Netflix-komedieserie “The Four Seasons” sammen med Tina Fey. Serien er baseret på komediefilmen af samme navn fra 1981 og Tina Fey, Lang Fisher og Tracey Wigfield står bag serien.
Filmen “The Four Seasons” fra 1981 er instrueret og skrevet af Alan Alda, der også selv spillede med sammen med Carol Burnett. Serien er produceret af Universal Television og genforener Fey, Fisher og Wigfield, der tidligere arbejdede sammen på sidste sæson af komedieserien “30 Rock”.
Hvad handler ‘The Four Seasons’ om?
I The Four Seasons følger vi seks gamle venner, der tager på en afslappende weekendtur. Alt virker idyllisk, indtil de opdager, at et af parrene i gruppen står overfor en skilsmisse. De tre par – Kate (Tina Fey) og Jack (Will Forte), Nick (Steve Carell) og Anne (Kerri Kenney-Silver), samt Danny (Colman Domingo) og Claude (Marco Calvani) – får deres relationer og venskaber vendt op og ned af den uventede nyhed.

09:02
Læs omtale
Historien om, hvordan en ung Donald Trump startede sin ejendomsvirksomhed i 1970’erne og 80’ernes New York, med den hjælpende hånd fra den berygtede advokat Roy Cohn. 1970’ernes New York: Den unge og håbefulde Donald J. Trump er fast besluttet på at komme ud af sin magtfulde fars skygge og skabe sig et navn på Manhattan. Han er i de tidligste dage af sin karriere, da han møder manden, der vil blive en af de vigtigste figurer i hans liv, den politiske fikser Roy Cohn. Den indflydelsesrige advokat ser potentialet i den unge Donald, og viser sin nye lærling, hvordan man samler rigdom og magt gennem bedrag, intimidering og mediemanipulation. Resten er historie.

09:02
Læs omtale
Five years after surviving Art the Clown’s Halloween massacre, Sienna and Jonathan are still struggling to rebuild their shattered lives. As the holiday season approaches, they try to embrace the Christmas spirit and leave the horrors of the past behind. But just when they think they’re safe, Art returns, determined to turn their holiday cheer into a new nightmare. The festive season quickly unravels as Art unleashes his twisted brand of terror, proving that no holiday is safe.

09:02
Læs omtale
Den stilfulde og spændingsfyldte thriller A Simple Favor fra 2018, med Blake Lively og Anna Kendrick i hovedrollerne kunne dengang ses i de danske biografer. Nu er instruktør Paul Feig tilbage med efterfølgeren, Another Simple Favor, som får eksklusiv premiere på Prime Video den 1. maj.
I denne nye film genforenes vi med Stephanie (Kendrick) og den gådefulde Emily (Lively), hvis liv endnu en gang vikles ind i en verden af bedrag, luksus og mørke hemmeligheder.
Another Simple Favor – det handler den om
Stephanie Smothers (Anna Kendrick) og Emily Nelson (Blake Lively) genforenes på den smukke ø Capri i Italien til Emilys ekstravagante bryllup med en rig italiensk forretningsmand. Sammen med de glamourøse gæster kan du forvente, at mord og forræderi også melder deres ankomst til et bryllup med flere sving og overraskelser end vejen fra Marina Grande til Capris bytorv.
Med Paul Feig bag kameraet kan vi forvente en film fyldt med stil, spænding og knivskarp humor, præcis som sin forgænger.
Glæd dig til en ny omgang mordmystik, glamour og intriger, når Another Simple Favor lander på Prime Video den 1. maj.

20:00
Læs omtale
Flere hundrede kilometer nord fra Polarcirklen i finske Lapland gjorde sidste års udgave af ’Alene i Vildmarken’ til den absolut koldeste og hårdeste i programmets historie.
I den kommende sæson er programmet rykket yderligere nordpå, og allerede de første dage kommer frosten, og de syv deltagere sættes på prøve. For selvom deres færdigheder i overlevelse er med dem, er der ingen, der kan føle sig sikre – alt kan ske i vildmarken.
Tidligere er deltagerne ved start blevet sejlet ud til det område, de skulle være i. Som noget nyt starter de denne gang deres overlevelsesrejse med at vandre ud og finde deres habitat ved hver deres sø med kort og kompas. Undervejs kan de også finde en overraskelse, der kan øge deres chancer for at overleve.
– Alle vores deltagere rejser til vildmarken med en lyst til at rejse ud alene og udfordre sig selv både psykisk og fysisk. Og selvom de alle besidder færdigheder, der kan hjælpe dem med overlevelsen, så kan alt ske i vildmarken. Jeg tør godt love, at denne niende sæson er en af de mest uforudsigelige sæsoner af ’Alene i Vildmarken’, siger DR-redaktør Irene Strøyer.
Sæsonpremieren er torsdag den 1. maj på DRTV fra morgenstunden og klokken 20.00 samme dag på DR1.
Alene i Vildmarken 2025 deltagere
De syv deltagere i år besidder alle specifikke færdigheder, som de mener kan være en fordel for dem i konkurrencen om at overleve længst i vildmarken. Fra erfarne lystfiskere og polar-eventyrere til bushcraftere, bueskytter, friluftsvejledere og vildmarkseventyrere.
Charlotte, 50 år – Speciale: Polar-eventyrer

Foto: Anders Birch
Charlotte bor i Espergærde sammen med sin kæreste. Hun har en søn på 21 år og en datter på 17 år fra et tidligere ægteskab. Hun arbejder som koordinator på en ungdomsskole og er crossfit-træner. Derudover er hun børnebogsforfatter.
Charlotte har været på adskillige soloture i det svenske Lapland og ved Nordkap, da hun elsker naturen nord for Polarcirklen. Charlotte arrangerer også vildmarksture – både til det nordligste Skandinavien og herhjemme.
Charlotte har i øvrigt et fokus, der handler om at inspirere især kvinder i midtlivet til at holde sig sunde og stærke og til komme mere ud i naturen og til at gribe eventyret.
Christian, 44 år – Speciale: Bueskytte

Foto: Anders Birch
Christian er for nylig flyttet til Grønland, men er oprindeligt fra Brenderup på Fyn, hvor han har arbejdet som bygningssnedker i 19 år. Han har været soldat i otte år og har været udsendt.
Christian er fraskilt og har to sønner og to bonusdøtre. Han har været buejæger i 11 år og har skudt på eliteplan. I fritiden træner han forhindringsbaneløb (OCR) på eliteplan og har deltaget både i DM og EM.
Jakob, 27 år – Speciale: Lystfiskeri

Foto: Anders Birch
Jakob bor i Vanløse sammen med sin kæreste og arbejder som kørende sælger. Oprindeligt kommer han fra Thurø i det sydfynske øhav, hvor fiskeriet startede.
Jakob har sammen med hans far fisket hajer i New Zealand, barracudaer i Afrika, men Jakobs passion for fiskeri har dog primært forgået i Nordens farvande, hvor utallige timers tålmodighed er blevet sat på prøve, i håbet om det næste store hug.
John, 45 år – Speciale: Bushcraft

Foto: Anders Birch
John bor i hjertet af Nørrebro, København.
Han er lærer, studerer til friluftsvejleder og underviser unge mennesker med særlige behov, blandt andet i friluftsliv og camp craft. John er vant til at bruge naturens materialer og kan snitte alt fra knive, skeer, kopper og andre værktøjer i vildmarken.
Han har en solid erfaring med at bygge shelters og lave reb af naturmaterialer. John har også købt sin egen skov, som han på sigt vil bruge til undervisning. John er fraskilt og har tre børn.
Bente, 49 år – Speciale: Lystfiskeri

Foto: Anders Birch
Bente bor i Viborg med sin mand. Sammen driver de et værtshus, møntvaskeri, solcenter og erhvervslokale i Viborg.
Bente er passioneret lystfisker og issvømmer. Hun fisker primært efter havørreder, men har også trollet i Middelhavet og fanget fisk i Norden.
Kristian (Jersing), 44 år – Speciale: Overlevelse

Foto: Anders Birch
Kristian bor i Gilleleje sammen med sin kæreste og deres søn på to år. Kristian søger eventyr og føler sig tilpas i vildmarken.
Han er uddannet soldat med syv år i Forsvaret, Den Kongelige Livgarde og med to udsendelser bag sig, og så er han uddannet friluftsvejleder.
Kristian har også haft sin egen vildmarksskole i Canada i 10 år, hvor han underviste i overlevelse, og han har planlagt ekspeditioner til blandt andet Alaska, Canada og New Zealand.
Zenia, 30 år – Speciale: Udendørsliv

Foto: Anders Birch
Zenia bor i Tindbæk i Midtjylland med sin mand og deres fireårige datter på en nedlagt gård.
Zenia går på jagt, og familien forsøger at være selvforsynende med kød. Hun har tidligere været i forsvaret og lever blandt andet nu af at undervise kvinder i friluftsliv og formidle friluftsliv og jagt på Instagram. Hun underviser blandt andet i at mestre friluftslivets grundlæggende færdigheder, hvordan man tænder bål og laver bålmad samt hvordan man opdager styrken i sig selv gennem naturen.

00:00
Læs omtale
En nylig løsladt tyv prøver at skabe en ny tilværelse med sin datter og tidligere forlovede. I sin stræben bliver han tvunget til at bruge sine evner som låsesmed.

06:00
Læs omtale
Løgnen i dit feed er en gribende og afslørende dokumentarserie i fem afsnit, hvor journalist Amanda Schmidt går i kødet på influencerverdenens mørke bagside – og de farlige konsekvenser, det kan have for unge følgere.
Med udgangspunkt i kendte profiler som Fie Laursen og Regitze Bach afdækker serien, hvordan reklamer for kosmetiske indgreb som Brazilian Butt Lift (BBL) ofte skjuler alvorlige risici bag glitrende opslag og smarte hashtags. Bag facaden viser det sig, at influencere bliver betalt for at tie om komplikationer – eller ligefrem lyve.
Serien stiller skarpt på både de usynlige bagmænd og den manglende regulering i branchen. Influencerbureauer, klinikker og virksomheder slipper ofte af sted med at presse unge profiler til at lave reklamer, hvor kritiske stemmer bliver skrevet ud af kontrakten.

06:00
Læs omtale
Svanesang for en blogger er en norsk dramaserie i seks afsnit om berømmelse, selvbillede og ensomhed – fortalt gennem en af internettets første bloggere. Serien udspiller sig i det rå og smukke Nordnorge kort efter årtusindskiftet, hvor 17-årige Selina går fra at være en usynlig outsider til et digitalt ikon.
Gennem sin beauty-blog bliver Selina en stemme for skønhedsidealer og plastikkirurgi, og hendes liv tager fart, da hun bliver landskendt. Men bag de perfekte billeder gemmer sig en ung pige med dybe usikkerheder, og den virkelighed, hun forsøger at kontrollere gennem bloggen, begynder langsomt at krakelere.
“Svanesang for en blogger” er en fortælling om at vokse op i en digital tidsalder, hvor likes og læsertal giver mening til tilværelsen – men hvor opmærksomheden også har en pris. Med både ømhed, smerte og sort humor tegner serien et portræt af en pige, der ville ændre verden – men risikerede at miste sig selv.

06:00
Læs omtale
Følelser (1:6):
Den store juniorbagedyst 2025 starter med en overraskelse; i år er Jonas Madsen ny vært, når 8 unge bagetalenter skal sparke benene væk under dommerparret Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo i kampen om at blive årets juniorbager. Følelserne sidder ikke kun uden på tøjet, men også i juniorbagernes kager, når de i den første udfordring skal bage frygttærter. De varme følelser får også plads, for i den anden udfordring skal deltagerne nemlig bage hjerteformede mesterværkskager, som viser hvem eller hvad de er særligt taknemmelige for. Alle juniorbagerne giver den gas i håb om at sikre sig sæsonens første mesterbagerforklæde.

06:00
Læs omtale
Jane Horney er en dansk-svensk dramaserie fra 1985 i seks afsnit, baseret på den virkelige og mystiske historie om Jane Horney – en kvinde, der under 2. verdenskrig kom til at spille en kontroversiel rolle i det nordiske spionage- og modstandsmiljø.
Serien begynder i 1939, hvor den eventyrlystne Jane arbejder som rejseskribent og gifter sig med en svensk redaktør. Snart befinder hun sig midt i Europas krigshvirvel, først i Berlin og senere i Danmark og Sverige. Hun bliver kurer for både tyske og russiske forbindelser, involverer sig med modstandsfolk – og ikke mindst: forelsker sig.
Men hvor går hendes loyalitet? Jane bevæger sig på en knivsæg mellem storpolitik og personlige valg, og hendes kontakt til både modstandsbevægelsen og besættelsesmagten vækker mistanke. Da hun anklages for at være tysk spion, bliver hun jaget af de samme mennesker, hun har forsøgt at hjælpe. Serien bygger op mod et tragisk og stadig omdiskuteret punkt i dansk historie: mordet på Jane Horney i 1945.

20:45
Læs omtale
Se Jakob Thranes nye comedyshow, hvor han udstiller det postmoderne menneskes sarte sider gennem sjove jokes og sketches. Han er dog samtidig pinlig bevidst om, at hver gang han peger på andre, er der tre fingre, der peger tilbage på ham selv.

20:55
Læs omtale
Året 2025 er et skelsættende år, da det er 80 år siden, Danmark blev befriet for den tyske besættelsesmagt. Det markeres blandt andet med premieren på den norske serie ‘Quisling’, der har premiere lørdag 3. maj på TV 2 og TV 2 Play. De 5 afsnit sendes på TV 2 efter hinanden fra 20:55.
Den norske tv-serie Quisling tegner et stærkt og dramatisk portræt af en af Norges mest berygtede skikkelser – Vidkun Quisling. Serien tager sin begyndelse i maj 1945, i krigens allersidste dage, hvor Nazi-Tyskland står over for kapitulation, og kaos hersker i Quislings residens i Oslo.
Vidkun Quisling, spillet af Gard B. Eidsvold, blev kendt for at have gennemført et statskup, da Nazi-Tyskland invaderede Norge den 9. april 1940. Han erklærede sig selv som statsminister, men blev hurtigt sat til side af den tyske besættelsesmagt. I 1942 blev han dog genindsat som leder af en marionetregering – nu med titlen ministerpræsident – en rolle han beholdt frem til krigens afslutning i 1945.
Serien fokuserer på de sidste dramatiske dage i Quislings liv, hvor han og hans ministere forsøger at forhandle en fredelig magtoverdragelse i et land på randen af genopbygning. Centralt i fortællingen står Quislings hustru, Maria Quisling, spillet af Lisa Carlehed. Hun fremstilles som en kompromisløs støtte for sin mand – parat til at kæmpe til det sidste for hans liv og ære. For Maria er Vidkun ikke en landsforræder, men en mand, der har ofret sig for det norske folk.

00:00
Læs omtale
Da der på mystisk vis åbner sig et kæmpe synkehul i Los Angeles, bliver en familie splittet ad. De må arbejde for at overleve og finde en vej hjem igen, mens resten af verden desperat forsøger at forstå, hvad der er sket.

00:05
Læs omtale
Fra BBC Studios naturhistoriske afdeling, som står bag de kritikerroste og flere gange Emmy® Award-vindere Planet Earth og Blue Planet, kommer nu den episke serie The Americas i samarbejde med Universal Television Studio. The Americas, som samtidig markerer første gang den anmelderroste skuespiller og forfatter Tom Hanks fungerer som fortæller i en underholdningsserie uden manuskript, indeholder også musik af den to-dobbelte Oscar®-vindende komponist Hans Zimmer. Dette enestående projekt anvender avanceret filmproduktionsteknologi til at fremvise Nord- og Sydamerikas vidundere, hemmeligheder og skrøbeligheder. Det er jordens største sammenhængende landmasse og den eneste, der strækker sig fra Arktis til Antarktis. Serien afslører ekstraordinære, hidtil ukendte historier om vilde dyr og planter, der har formet livet for millioner af mennesker verden over.

06:01
Læs omtale
Maj 2025 er måneden hvor du kan opleve Tessa i hendes skuespildebut sammen med Iben Hjejle i den nye danske dramaserie Løgnen. Det er en serie om omsorg, magtmisbrug og modet til at sige fra.
‘Løgnen’, der består af seks afsnit, er skabt af manuskriptforfatter Karina Dam, der også står bag tv-serierne ‘Herrens veje’, ‘Arvingerne’ og filmen ‘De standhaftige’.
Der er premiere 4. maj på TV 2 Play og 11. Maj på TV 2.
Løgnen – det handler serien om
Den utilpassede Sille (Tessa) kommer modvilligt i aktivering i et kommunalt sosu-team under Rie (Iben Hjejle), der er en erfaren social- og sundhedsassistent. Selvom Rie har haft et hav af unge i jobtræning, er der aldrig nogen, der har provokeret hende så meget som Sille. Rie synes, at Sille er doven, forkælet og nærtagende. Omvendt synes Sille, at Rie er et dødkedeligt vanedyr og statens lille hånddukke.
Teamet er ledet af Patrick (Zaki Nobel), der også er Ries ven. Rie er fysisk nedslidt og har længe drømt om at overtage Patricks stilling som teamleder, og da Patrick øjner muligheden for at stige i graderne, indgår de to en aftale om at hjælpe hinanden videre.
Ven eller fjende?
Da Sille kommer i klemme – både på jobbet og hjemme hos sin mor – træder Patrick til med forståelse og støtte. Det går først sent op for Sille, at hans hjælp og omsorg kommer med en pris. Hårdt presset ender Sille derfor med at betro sig til Rie og fortæller, at hun føler sig krænket af Patrick. Det sætter Rie i et stort dilemma. Skal hun stå op for Sille og dermed misse sin chance for forfremmelse? Eller skal hun svigte Sille, da hun har allermest brug for hjælp?
Situationen eskalerer og får fatale konsekvenser til den årlige sommerfest, hvor politiet efterfølgende står tilbage med en række forklaringer, der ikke hænger sammen.
En serie om hverdagens helte
– ‘Løgnen’ er en historie om hverdagens magtmisbrug og overlevelse i et hårdt presset fag, der fortjener meget mere anseelse og respekt, end det får. Det er også en historie om generationskløfter, og den forsinkede og voldsomme reaktion, der kan sætte ind, når et gammelt traume pludseligt vækkes til live gennem et nyt offer. Det er, sidst, men ikke mindst, en historie om tilblivelsen af et umage venskab mellem to stærke kvinder, siger hovedforfatteren Karina Dam.
– Ambitionen med ‘Løgnen’ er at lave en dramaserie til tiden med fokus på de mennesker, der dagligt knokler i hjemmeplejen, og som sjældent bliver portrætteret i dansk fiktion. Som velfærdssamfund har vi i stigende grad svært ved at rekruttere denne vigtige faggruppe, og vi håber, at serien på underholdende vis vil skabe debat og give stof til eftertanke, siger producerne Camilla Hammerich og Trin Hjortkjær Thomsen.
Udover Iben Hjejle, Tessa og Zaki Nobel Mehabil spiller stærke navne som Lars Ranthe, Stephanie Leon, Lila Nobel, Claus Riis Østergaard, Helle Dolleris, Lane Lind, Arian Kashef, Yasmin Mahmoud, Kurt Dreyer og flere andre med i serien.
Mere om karaktererne i Løgnen
Rie Bisgaard (52 år)
spilles af Iben Hjejle

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Rie har været social- og sundhedsassistent i 27 år og har set det meste. Hun behandler sine borgere med værdighed, men de mange års effektivisering har gjort hende tykhudet og fysisk nedslidt. Hun har efterhånden indset, at hun bliver nødt til at søge et job, der ikke er så fysisk krævende. Rie har gjort sig uundværlig i sit team, fordi hun er dygtig, effektiv og aldrig syg. Hun er samtidig tillidsperson i teamet og tager en masse stød – især fra sin chef, Patrick, som hun også er venner med privat.
Rie har oplært mange unge mennesker, og da hun får ansvaret for at oplære Sille, ser hun først en doven og vrangvillig, ung kvinde. Men langsomt kommer Sille ind under huden på Rie, og det bliver snart tydeligt, at Rie har fortrængt sine sårbare sider.
Rie er gift med Niels, og de har et dybt, loyalt bånd. De har med årene accepteret, at det aldrig lykkedes dem at få børn. De kommer begge under pres, da Niels’ terminalt syge bror, Morten, flytter ind for at få hjælp i den sidste tid.
Sille Larsen (21 år)
Spilles af Tessa

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Sille har været på kontanthjælp, siden hun blev 18 år. Sille hader autoriteter og reagerer voldsomt, hvis nogen forsøger at indskrænke hendes frihed.
Hun har lært sig selv at lave kunstige negle, små tatoveringer og vippe-extensions, og drømmen er at få et kørekort, købe en bil og starte en mobil beauty-bar med sin mor, Anette. Men hun begynder også at mærke et andet ønske om at slippe det symbiotiske forhold til sin mor og stå på egne ben.
Da Sille kommer i aktivering i hjemmeplejen, bliver hun provokeret af Ries egenrådige måde at gøre tingene på og søger derfor råd og støtte hos teamlederen Patrick i stedet. Han er anderledes forstående og taler hendes selvværd op. Men da han begynder at overskride Silles grænser, rækker hun ud til Rie efter hjælp.
I takt med at Sille bliver mere og mere presset af situationen, indser hun, at hun må gøre noget for at slippe de usunde mønstre.
Patrick Holst (42 år)
Spilles af Zaki Nobel

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Patrick er en charmerende og konfliktsky teamleder i hjemmeplejen. Han er gift med Pernille, og sammen har de to drenge. Patrick står over for en forfremmelse, men på trods af sin tilsyneladende succes, er han fanget i et uheldigt mønster, hvor han udnytter sin position som leder til at forføre unge kvinder, der står et sårbart sted i livet.
Inderst inde ved Patrick godt, at hans adfærd er afstumpet. Han har en indre uro og et forventningspres på sine skuldre, der truer med at vælte hans verden, og det vil koste ham både familien og karrieren.
Patrick står derfor ved en skillevej. Hans næste træk vil afgøre hans fremtid og karriere i et betændt miljø af misbrug og krænkelser. Han udnytter derfor sit mangeårige venskab med Rie til at få hende til at rydde op i hans rod og lokker hende med løfter om forfremmelse.
Niels Bisgaard (53 år)
Spilles af Lars Ranthe

Foto: Christian Geisnæs/TV 2
Niels og Rie har været sammen siden ungdomsårene, hvor de mødtes første gang til en fest med fælles venner. Niels forelskede sig i Rie, da han så, hvordan hun, beslutsomt og uden trang til ros, hjalp en stakkels, fuld kammerat. Niels er mere blød og eftergivende end Rie. Han har generelt stor tillid til det gode i mennesker – også når Rie synes, at det kammer over til en slags naivitet.
Han er uddannet tømrer, men en arbejdsskade har gjort, at han ikke kunne blive i faget, og han arbejder nu som parkeringsvagt. Han mærker et stigende pres over, at Rie er nedslidt, for de har brug for hendes indkomst, hvis de skal blive i huset. Samtidig fornemmer han også, at Ries hjørner bliver mere og mere skarpe, og da hans elskede bror, Morten, bliver erklæret terminalt syg med kræft og flytter ind i gæsteværelset, forstærker det hans følelse af, at det ikke kun er Ries krop, der er slidt, men også hendes evne til at føle omsorg for andre mennesker.
Anette Larsen (39 år)
Spilles af Stephanie León

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Anette har været alene med Sille siden graviditeten, da Silles far ikke ønskede et barn. Efter mange år på kontanthjælp og arbejdsprøvning blev Anette tilkendt førtidspension for fem år siden. Hun lider af migræne og har svært ved at passe et arbejde, hvor andre bestemmer over hendes tid, sprog og attitude. Hun har en dybfølt foragt for staten og alle dem, som misbruger deres magt over for folk, der har haft et hårdt liv.
Hun har lært Sille, at det er vigtigt at følge sit hjerte i stedet for at lære alt muligt ligegyldigt.
Hun er sjov, spontan og kærlig, men hendes humør skifter hurtigt, og hun har brug for Silles støtte og forståelse i de mørke perioder. Anette betragter Sille som sin bedste ven, og hun drømmer om, at de sammen skal starte en mobil beauty-bar. Anette føler sig derfor svigtet og forrådt, da Sille begynder at løsrive sig og taler om at få fast arbejde. Tanken om at slippe sin lille pige er ubærlig, og hun gør, hvad hun kan for at vriste Sille ud af armene på statens små hånddukker.
Hvem har lavet titelnummeret til serien Løgnen?
Titelnummeret til ‘Løgnen’, ‘(River) Make Me Whole’, er skrevet og produceret af Rasmus Bille Bähncke og fremføres af Emma Grankvist – også kendt under kunstnernavnet Eee gee. Nummeret er ikke officielt udgivet.

09:00
Læs omtale
Disney+ er klar med mere Star Wars indhold lige i tide til den ultimative Star Wars-højtid, May the 4th, når der er premiere på Star Wars: Tales of the Underworld.
Der er tale om en antologiserie af animerede kortfilm skabt af Dave Filoni. Den populære serie, som begyndte i 2022 med Tales of the Jedi og fortsatte i 2024 med Tales of the Empire, fokuserer denne gang på forbryderverdenen i Star Wars-galaksen gennem to ikoniske skurkes oplevelser.
Den tidligere snigmorder og dusørjæger Asajj Ventress får en ny chance i livet og tager på flugt med en uventet allieret, mens lovløse Cad Bane konfronterer sin fortid, da han står ansigt til ansigt med en gammel ven.

06:00
Læs omtale
Scooter boys er en dokumentarserie i 10 afsnit om livet, venskabet og frihedstrangen blandt unge i den lille midtjyske by Bjerringbro – hvor scooteren ikke bare er et køretøj, men en livsstil. Serien følger en gruppe drenge (og enkelte piger) i deres teenagetid, hvor olie på fingrene og brændere på baghjul går hånd i hånd med kærestesorger, voksenliv og store drømme.
Gennem både fart, fællesskab og følelser får vi indblik i en ungdomskultur, hvor man selv lærer at skrue, hvor maskuline idealer brydes, og hvor scooteren bliver en vej væk fra hverdagens pres – eller direkte ind i det. Vi møder karakterer som Victor, byens ubestridte scooterkonge, hans lillebror Emil og den vilde trickkører Kål, men også piger som Alberte og Emma, der balancerer mellem kærlighed, efterskole og livet derhjemme.
“Scooter boys” er en kærlig og ærlig fortælling om at være ung i provinsen – om at finde sin plads, tage de første skridt mod voksenlivet og samtidig holde fast i følelsen af frihed, når motoren brøler og vejen ligger åben.

00:00
Læs omtale
Den anerkendte dokumentarserie UNTOLD vender tilbage med en ny række historier, der dykker dybt ned i kontroversielle og ufortalte episoder fra sportsverdenen. De nye episoder, der vil blive udgivet ugentligt, begynder den 6. maj og fortsætter i tre uger. Hver episode står alene og afslører de mørkere og mere komplekse sider af nogle af sportsverdenens mest kendte navne.
UNTOLD: Shooting Guards (Premiere 6. maj)
Den første episode, Shooting Guards, kaster lys på den berygtede hændelse fra 2009, hvor de tidligere Washington Wizards-spillere Gilbert Arenas og Javaris Crittenton trak våben i omklædningsrummet. Begivenheden rystede basketballverdenen, men hvad skete der egentlig bag kulisserne, da pistoler blev trukket? Denne dokumentar giver et sjældent og ufiltreret indblik i, hvad der førte til den dramatiske situation og hvordan den ændrede livet for både Arenas og Crittenton. Dokumentaren rummer personlige beretninger fra begge spillere og afdækker de langvarige konsekvenser, som hændelsen havde for deres liv og karrierer, især for Crittenton, som senere gik ned ad en tragisk vej.
UNTOLD: The Liver King (Premiere 13. maj)
I The Liver King følger vi Brian Johnson, bedre kendt som Liver King, der opbyggede et imperium på sociale medier, hvor han promoverede et naturligt og forhistorisk kosthold baseret på at spise råt kød. Johnson blev hurtigt en internet-fenomen og en symbolfigur for en særlig form for fitnesslivsstil. Men hans ry blev alvorligt skadet, da en steroid-skandale kom frem. Denne dokumentar afslører Liver Kings vej til berømmelse og den efterfølgende kontrovers, som satte spørgsmålstegn ved hans image og troværdighed. Gennem interviews med Johnson, hans familie og hans forretningspartnere får vi et indblik i den vilde rejse og de personlige konsekvenser, som berømmelsen medførte.
UNTOLD: The Fall of Favre (Premiere 20. maj)
Den sidste episode i rækken, The Fall of Favre, kaster et kritisk blik på Brett Favre, den legendariske quarterback, der førte Green Bay Packers til et Super Bowl og blev kåret som MVP tre gange. Selvom Favre er anerkendt som en af de største quarterbacks i NFL’s historie, har han også en historie fyldt med kontroverser uden for banen. Dokumentaren afdækker hans involvering i en massiv velfærdsskandale og afslører en række opførseler, der ikke kunne ignoreres, herunder en skandale med eksplicitte sms’er. Dokumentaren undersøger, hvordan berømmelsen kan beskytte folk mod ansvar, og stiller spørgsmålet om, hvorvidt succes bør være et skjold mod ansvar for skadelige handlinger. Favres historie er et komplekst portræt af en sportshelt, der måske har overskredet grænserne for, hvad der er acceptabelt, og udfordrer os til at reflektere over, hvornår vi bør trække stregen for vores helte.

00:00
Læs omtale
Howard Silk arbejder for et spionagentur hos FN og opdager, at de skjuler indgangen til en parallel verden. Inddraget i intriger og farer, kan han kun stole på hans pendant fra den anden verden.
Er listen tom efter filtersøgning, så er det fordi der ingen titler er der matcher. Prøv i givet fald noget andet
Husk du har også mulighed for at lave din egen favoritliste med titler, f.eks. praktisk hvis du skifter mellem at have abonnement på forskellige tjenester. Klik på titel for at læse omtale og klik i denne på hjerteikonet.
Vores Premierekalender layout her også har info om ugentlige afsnit for en række serier. Så brug den, hvis du vil have den information.