Tre sultne mænd
UnderholdningUmut Sakarya, Francis Cardenau og Simon Jul er tre madelskende venner, og i seks programmer, der har titlen Tre sultne mænd, tager de på en kulinarisk rejse til deres ophav for at vise hinanden alt det, de holder af i henholdsvis Tyrkiet, Frankrig og Norge.
I første afsnit 28. august:
Den tostjernede Michelin-kok Francis Cardenau byder Umut Sakarya og Simon Jul velkommen i sin fødeby Lourdes i Sydfrankrig. Her skal de tre sultne mænd lave en hyldestmiddag til nonnerne på det kloster, hvor Francis’ mormor stod i køkkenet, og hvor hans passion for mad startede.
I andet afsnit 4. september:
Den madelskende trio smager sig igennem Pyrenæerne for at finde de helt rigtige delikatesser til middagen, som skal tilberedes i 3.000 meters højde på Pic Du Midi. På turen mod toppen tester Francis også den fysiske form med en tur op ad den nådesløse Tour de France-etape, Col de Tourmalet.