Serien er produceret af Juliette Howell, Tessa Ross og Harriet Spencer for House Productions og af Mario Gianani og Lorenzo Gangarossa for Wildside, en Fremantle virksomhed.
The Good Mothers er baseret på virkelige hændelser og er fortællingen om tre kvinder, der turde at trodse ‘Ndrangheta-mafiaen: Maria Concetta Cacciola, Giuseppina Pesce og Denise, der er datter af Lea Garofalo. Hun var ikke blot søster til en af mafiabosserne, men også en af ’Ndranghetas mange ofre. De tre kvinder får hjælp af anklager Anna Colace, som ved ankomsten til Calabrien får en åbenbaring: For at bekæmpe ‘Ndranghetaen må hun fokusere på kvinderne. Det er en risikabel strategi, da ‘Ndranghetaen er berygtet og frygtet for deres jernnæve og magt. The Good Mothers følger Denise, Giuseppina og Maria Concetta i deres forsøg på at frigøre sig fra den kriminelle underverden og samarbejde med myndighederne