Streamingnyt

Torsdag 30. september får ‘Sugardating – alt har en pris’ premiere på TV 2 PLAY. I fire programmer følger vi fire forskellige kvinder, der alle sugardater. De fire kvinder er mellem 18 og 32 år og afspejler i høj grad nogle af de typiske kvinder, som forskerne bag VIVE-undersøgelsen har mødt i deres arbejde. Kvinderne fortæller om, hvorfor de har valgt at sugardate, hvilke overvejelser de gør sig, og hvad de møder ‘derude’.

Generation Sugardating
Torsdag 7. oktober får programmet ‘Generation Sugardating’ premiere på TV 2 PLAY og TV 2. I programmet kaster værten, den 32-årige forfatter og radiovært Majbritt Marie Lundgaard, sig ud i et eksperiment. Hun vil på egen krop opleve, hvordan det føles at tage på en date for penge og opretter derfor en profil på et sugardating-website. Også forskningsleder og antropolog Christian Groes, der har stået bag undersøgelsen, medvirker. Undervejs i dokumentaren møder vi desuden en række unge, der bruger sugardating på hver deres måde.

– Rigtig mange børn og unge møder allerede sugardating fra de sociale medier –som for eksempel TikTok og Instagram, og vi tror på, at det er vigtigt, at de – og ikke mindst deres forældre – får et mere nuanceret indblik i, hvad sugardating betyder, og hvilke konsekvenser det kan have, når ens grænser langsomt flytter sig i en så seksualiseret verden, siger TV 2-redaktør Dorte Høeg Brask.

Torsdag 30. september får programserien ‘Sugardating – alt har en pris’ premiere på TV 2 PLAY – og programmet ‘Generation Sugardating’ får premiere på TV 2 PLAY og TV 2 torsdag 7. oktober.

 

Hvor kan man se Sugardating – alt har en pris?

Du kan se Sugardating – alt har en pris på TV 2 Play fra 30. september 2021

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button