Max NytTV-Nyt

Stranded on Honeymoon Island

Reality
1 maj 2025
Max Logo


Den 1. maj 2025 får Danmark premiere på et helt nyt og grænsebrydende datingformat, når Stranded on Honeymoon Island – Danmark ruller over skærmen på MAX og Kanal 5.

I programmet bliver otte singler matchet efter en lynhurtig speeddating – men næste gang de mødes, står de foran et alter i Filippinerne. Her gifter de sig med en ukendt person, som eksperterne mener, de matcher med. Kort efter efterlades de alene med hinanden på en øde strand – uden adgang til deres hverdag, komfort eller sociale medier.

Der er ingen nem vej væk. Intet hotel i nærheden. Bare dem, hinanden og naturens barske rammer. I 14 intense dage skal de finde ud af, om den ukendte partner kan blive til den store kærlighed – eller om bryllupsrejsen ender i brud.

– Stranded on Honeymoon Island – Danmark er en helt ny måde at opleve dating på. Seriens præmis bygger på, hvem vi bliver, når vi er fanget i tosomhed uden en nem udvej, og hvordan kærligheden måske vil blomstre, når vi udforsker relationen i helt andre omgivelser end vi er vant til, udtaler Birgitte Moesgaard, redaktør på Stranded on Honeymoon Island – Danmark fra Warner Bros. Discovery.

Succesfuldt format vises for første gang i Danmark

Formatet, der er udviklet af skaberne bag succesen Gift ved første blik, har allerede fascineret seere i Australien, Belgien, Tyskland, Portugal, Holland og Tjekkiet, og nu er turen kommet til Danmark.

Warner Bros. Discovery præsenterer den første danske udgave af formatet, hvor seerne kan følge fire par, der skal opleve kærlighedens eventyr på en helt anderledes måde.

Stranded on Honeymoon Island medvirkende

Emilia Stranded on Honeymoon Island
Emilia
Fotos: Warner Bros Discovery

Emilia Holm er 25 år. Hun bor i København, hvor hun arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.

“Jeg valgte at deltage i programmet, da mit liv var lidt leverpostej på det tidspunkt. Det ville være sundt for mig at presse nogle grænser og komme ud af min komfortzone. Jeg er en sucker for kærlighed og jeg tænkte, det kun kunne være magisk at date i de omgivelser og forhåbentlig finde mit livs kærlighed på den anden side af jorden”

Niels Erik Stranded on Honeymoon Island
Niels Erik

Niels Erik Sloth er 27 år og flytter i løbet af foråret til Aalborg, hvor han til september starter på kandidatuddannelsen i industrielt design.

“Mit hvorfor for at være med i programmet var at grænseudvide og prøve at møde et menneske på en anden måde end hvad jeg har gjort tidligere. Jeg er efterhånden blevet et meget lystpræget menneske og prøver at orientere mig i retninger, min lyst drager mig. Jeg synes at lære meget af det og blive mere glad. Motivationen for at være med kommer fra at øve sig i at turde, hvilket bærer præg af uvante situationer, hvor det hele bliver lidt anspændt og akavet, men det er også en del af oplevelsen og gør det værd at huske. Det er nok også her, jeg bliver mest sårbar, fordi jeg er villig til at gøre noget, jeg ikke har prøvet før.”

Cecilie Stranded on Honeymoon Island
Cecilie

Cecilie Albæk er 28 år, bor i København og arbejder som stylist.

”Jeg valgte at være med i programmet, fordi jeg længtes efter en mere ægte måde at skabe en romantisk relation på. Jeg har aldrig følt, at jeg passede ind i nutidens datingkultur, hvor alt føles overfladisk. Jeg tror ikke på, at kærlighed handler om hurtige valg og evig søgen efter noget “bedre”. Og jeg vil ikke længere blive valgt fra på baggrund af et billede, når det i virkeligheden er det indre, der tæller. For mig handler kærlighed om at turde åbne hjertet og give hinanden en ærlig chance.”

Pernille Stranded on Honeymoon Island
Pernille

Pernille Bitsch er 29 år og bor på Amager. Til daglig arbejder Pernille som grafisk designer.

“Jeg har altid været grænsesøgende, og min eventyrlyst har ofte fået mig til at kaste mig ud i nye oplevelser, også når det handler om kærlighed. Jeg tror på, at kærlighed kan opstå, hvis jeg tør åbne mig helt for den. Og det er netop her, jeg ofte snubler. For selvom jeg længes efter kærlighed, er jeg også bange for at blive såret. Mit mønster har desværre været, at jeg er faldet for dem, der ikke har behandlet mig ordentligt eller vist ægte interesse – og når nogen virkelig har været vilde med mig, har jeg hurtigt mistet interessen. Det er et mønster, jeg gerne vil bryde med, og som jeg arbejder aktivt med at ændre. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til at være med i programmet. For mig blev eksperimentet en måde at udfordre mig selv på og lære mere om mine egne kærlighedsmønstre.

Glenn Stranded on Honeymoon Island
Glenn

Glenn Vindfeldt er 29 år og kommer oprindelig fra Kolding men bor i dag i København. Glenn arbejder til daglig som eventkoordinator.

“Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg – helt grundlæggende – søger kærligheden. Jeg drømmer om nærhed, tosomhed og en, jeg kan bygge et liv og en familie op med. En, jeg kan vågne op sammen med, dele oplevelser med og være mig selv sammen med. Og når muligheden for at finde netop dét opstod på en øde ø, så sagde jeg selvfølgelig ja – for jeg er ikke typen, der altid tænker tingene til ende. Jeg springer ud i det og ser, hvad der sker. Det her var en chance, jeg ikke kunne lade gå forbi.”

Michelle Stranded on Honeymoon Island
Michelle

Michelle Dresner er 32 år og bor i en lille by udenfor Hillerød. Til daglig arbejder Michelle som research associate.

“Muligheden for at komme på et spændende datingeventyr i helt ukendt farvand tiltalte mig. Denne form for dating giver en unik mulighed for virkelig at lære sin date at kende mere intenst end de traditionelle måder at date på. Jeg håber at finde den store kærlighed og møde ham, der er lige så klar til et seriøst forhold som jeg. Det føles som den perfekte mulighed for at åbne mit hjerte og skabe forbindelser, der virkelig betyder noget.”

Jacob Stranded on Honeymoon Island
Jacob

Jacob Schiøtt er 32 år og bor i København, hvor han arbejder som elektriker.

“Min motivation var helt klart at få en virkelig magisk oplevelse på en strand med de smukkeste omgivelser, og hvor der selvfølgelig derfor er rigtig gode muligheder for at finde kærligheden. Jeg elsker at være ude i naturen, hvor det hele bliver lidt primitivt – et sted hvor vi begge er ekskluderet fra at date andre og ikke blive forstyrret af den datingkultur, som vi har herhjemme.”

Mark Stranded on Honeymoon Island
Mark

Mark Benjamin er 33 år og bor i Greve. Til daglig arbejder Mark som tøjekspedient.

“Jeg valgte at sige ja til at deltage, fordi jeg har prøvet at være på dating apps, og det var bare en kedelig måde at date på. Jeg synes, at nutidens dating er meget “swipe baseret” – det alt for nemt at “finde noget bedre ” eller have “flere muligheder” i stedet for bare at have EN, som man dater. Så da muligheden for at komme ud på en ø bød sig, uden telefoner og uden “distraheringer” fra omverdenen tænkte jeg, at det var en oplagt mulighed. Og så bare dét at prøve noget helt nyt og anderledes!”

Hvor kan man se Stranded on Honeymoon Island?

Du kan streame Stranded on Honeymoon Island på Max fra 1. maj 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Hvor kan det streames?
Kilde: Pressemeddelelse Warner Bros Discovery
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard