Den ny direktør for Fiskeby Badehotel, frk. Søgaard, er på vej for at inspicere sit hotel, da hun møder en ung mand, som hun ved første øjekast forelsker sig i. Den unge mand viser sig at være portier på hendes hotel. Men da hun ønsker at lære ham at kende, uden han ved hvem hun er, lader hun sig ansætte forklædt som piccolo. Indtrykket bliver dog ikke særlig positivt, for to af hotellets gæster ligner hinanden til fuldkommenhed, så den stakkels portier tror, han ser dobbelt, hvilket driver ham til vanviddets rand. De øvrige på hotellet bliver bekymrede for hans tilstand, og en overlæge underkaster ham derfor en spiritusprøve. Heldigvis afsløres det, at der ér to personer. Portieren får oprejsning, og selvfølgelig bliver det også “happy ending” for ham og frk. Søgaard.
1953