Prins Harry taler ud
Comedy / TalkTirsdag 10. januar udkommer prins Harrys nye selvbiografi, ‘Spare’. Prins Harry har i den forbindelse givet et eksklusivt interview til ITV-journalisten Tom Bradby. Interviewet vises i Storbritannien søndag aften, og allerede mandag morgen kan interviewet ses på TV 2 PLAY.
Interviewet er givet til journalisten Tom Bradby, der normalt er nyhedsvært på ITV’s ‘News at Ten’. Prins Harry og Tom Bradby har kendt hinanden i mere end 20 år.
Undervejs kommer prins Harry ind på en lang række emner, blandt andet sine personlige forhold og helt nye detaljer om omstændighederne omkring sin mors, prinsesse Diana, død. Han fortæller også detaljeret om livet både i og uden for den britiske kongefamilie.
‘Harry: The Interview’, som på dansk har fået titlen ‘Prins Harry taler ud’, sendes på ITV søndag aften klokken 21.00 og kan ses på TV 2 PLAY mandag morgen klokken 06.00 og på TV 2 mandag aften klokken 22.25.