Streamingnyt
Præsten fra helvede pressetrailer

Den 21. marts har Viaplay premiere på true crime-dokumentarserien i to afsnit Præsten fra Helvede. Begge afsnit har premiere på Viaplay 21. marts, på TV3 sendes første afsnit 21. marts og andet afsnit 28. marts.

Tre kvindelige krimi-reportere har fulgt og dækket den uhyggelige sag om præsten Thomas Gotthard, der slog sin kone Maria From Jakobsen ihjel og derefter på grotesk vis skaffede sig af med hendes lig. De tre garvede reportere har ikke kunne slippe sagen, selvom Thomas Gotthard både har tilstået, er erklæret egnet til straf og dømt, og derfor er de vendt tilbage til sagen.

De undersøger, hvordan Præsten Thomas Gotthard var i stand til at manipulere alle til at tro, at hans kone Maria From Jakobsen var gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand, mens han i virkeligheden havde slået hende ihjel og brugte nætterne på at skille sig af med hendes lig.

I løbet af kvindernes dækning af sagen med både podcast og artikler har de lært Marias familie, forældre, søstre og veninder at kende. Ud over en kæmpe sorg, sidder de alle omkring parret tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Hvorfor har ingen fornemmet, at der boede en ondskab i præsten Thomas?  Hvordan kunne det lykkedes ham at vildlede pårørende, venner, kolleger i kirken og sågar politiet i ugevis, efter Maria var forsvundet? Forældre, søstre, veninder og flere andre, som var tæt på parret, står helt eksklusivt frem på TV for første gang i denne serie.

Hvor kan man se Præsten fra Helvede?

Du kan se Præsten fra Helvede på Viaplay fra 21. marts 2023
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Viaplay presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button