TV-Nyt

Palæerne danser – dronningen åbner Amalienborg

Underholdning
27 mar 2022 19:25

Søndag 27. marts kan danskerne få et anderledes kig indenfor på Amalienborg, når der danses i de fire palæer, og når Dronning Ingrids Hæderslegat uddeles ved en festlig begivenhed i Christian IX’s Palæ. TV 2 er med hele aftenen – både ved gæsternes ankomst og under det direkte show. Balletfilmen ’Palæerne danser’ kan desuden ses på TV 2 PLAY.

Klokken 19.25 begynder de cirka 80 festklædte gæster at ankomme til dronningens riddersal i Christian IX’s Palæ, hvor dronning Margrethe selv og hendes søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, tager imod. TV 2-vært Natasja Crone sidder sammen med et panel af eksperter, blandt andre balletmester Nikolaj Hübbe fra Det Kongelige Teater, klar til at fortælle os, hvem de forskellige gæster er, og giver os historien bag Amalienborg og kongehusets forhold til kunst og kultur.

Klokken 20.00 begynder showet fra Christian IX’s palæ med masser af musik, sang og dans, uddrag fra balletfilmen ’Palæerne danser’ samt uddeling af Dronning Ingrids Hæderslegat. Skuespiller Sofie Gråbøl styrer både seerne og dronningens gæster igennem showet, hvor vi også hører dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie fortælle om en barndom på Amalienborg fyldt med musik og dans.

Dronning Ingrids Hæderslegat skal uddeles – for sidste gang. Legatet på i alt 500.000 kroner er siden 2005 blevet uddelt hvert andet år til to unge talenter inden for scenekunst.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: TV 2 presse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard