Premierekalender
tirsdag 8. februar

00:02
Dumplin Film Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=sZ8e_0i7UDk” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Dumplin” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Dramakomedie med Jennifer Aniston. Teenageren Willowdeans mor er tidligere skønhedsdronning og vild med skønhedskonkurrencer. Willowdean er træt af at blive kaldt tyk af sine kammerater og Dumpling af sin mor, så hun beslutter sig for at deltage i en skønhedskonkurrence for at bevise, at hun også er smuk.
00:00
Southern Charm – Sæson 1-6 Reality
Læs omtale
The notoriously closed society of Charleston, South Carolina unlocks the gates of their centuries-old plantation homes for a real-life look at how modern-day Southern aristocracy lives. Get charmed by the social scene which is bound by tradition and ostentation unlike any other culture in America, through a group of the city's most charismatic gentlemen and their Southern belle equals.
00:00
The Matrix Resurrections Film Action [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=9ix7TUGVYIo” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Matrix Resurrections” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
The Matrix Resurrections er tilgængelig på HBO Max fra den 8. februar. Matrix-trilogien kan streames på HBO Max nu.
I The Matrix Resurrections genforenes stjernerne Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss i de ikoniske roller som Neo og Trinity, der vender tilbage til en verden med to virkeligheder: hverdagen og hvad der ligger bagved.
For virkelig at kende sig selv, og for at finde ud af, om hans virkelighed er en fysisk eller blot mental konstruktion, bliver Mr. Anderson nødt til at følge ”the white rabbit” igen. Og hvis Thomas (Neo) har lært noget, så er det, at valg, også selv om det er en illusion, stadig er den eneste vej ud af – eller ind i – Matrix. Selvfølgelig ved Neo allerede, hvad han skal gøre. Men hvad han endnu ikke ved er, at Matrix er stærkere, mere sikker og farligere end nogensinde før. Déjà vu.
Keanu Reeves er tilbage i dobbeltrollen som Thomas Anderson/Neo. Manden, der engang blev reddet fra Matrix for at blive menneskehedens frelser, skal igen vælge, hvilken vej han skal gå.
Carrie-Anne Moss portrætterer den ikoniske kriger Trinity – eller er hun Tiffany: gift, bosat i forstæderne og mor til tre med en forkærlighed for supermotorcykler?
Yahya Abdul-Mateen II (kendt fra Candyman og Aquaman) spiller den kloge og sofistikerede Morpheus, der som altid fungerer som guide for Neo, mens han også jagter sit eget, større formål på en enestående rejse mod selvrealisering.
Jessica Henwick (Star Wars: Episode VII – The Force Awakens) spiller hackeren Bugs, den velkendte white rabbit på mission for at opdage ham, der ofrede sig selv for menneskeheden – og villig til at tage enhver risiko i jagten på den legende, hun idoliserer.
Jonathan Groff (Hamilton og Mindhunter) spiller Thomas Andersons forretningspartner Smith, en glat, selvsikker forretningsmand med ubarmhjertig charme, et afvæbnende smil og et konstant øje på bundlinjen – alt hvad Mr. Anderson ikke er.
Neil Patrick Harris (Gone Girl) spiller The Analyst, Thomas’ terapeut, der arbejder tæt sammen med sin patient for at forstå meningen bag hans vilde drømme og for at skelne dem fra virkeligheden.
Priyanka Chopra Jonas (Quantico) spiller Sati, en ung kvinde med en visdom, der er større end hendes alder og med en evne til at se sandheden, uanset hvor svært det er.
Jada Pinkett Smith (Angel Has Fallen og Gotham) vender tilbage som Niobe, den indædte general, der engang kæmpede for Zions overlevelse og som nu sørger for sit folks velbefindende. Alt sammen på trods af en følelse af vantro og mistænksomhed ved Neos tilbagevenden.
Lana Wachowski instruerer efter manuskript af Wachowski, David Mitchell og Aleksandar Hemon, baseret på karakterer skabt af The Wachowskis. Filmen er produceret af James McTeigue, Lana Wachowski og Grant Hill. Executive producere er Garrett Grant, Terry Needham, Michael Salven, Karin Wachowski, Jesse Ehrman og Bruce Berman.
Wachowskis kreative team bag kulisserne inkluderer “Sense8”-samarbejdspartnerne: fotograferne Daniele Massaccesi og John Toll, production designere Hugh Bateup og Peter Walpole, klipper Joseph Jett Sally, kostumedesigner Lindsay Pugh, visuelle effekt-vejleder Dan Glass og komponisterne Johnny Klimek og Tom Tykwer.
Warner Bros. Pictures præsenterer, i samarbejde med Village Roadshow Pictures, i samarbejde med Venus Castina Productions, The Matrix Resurrections.
mandag 7. februar
20:00
Badehotellet 2022 – Sæson 9 Serie Dansk, Drama [arve url=”https://vimeo.com/670224729/260f25ff8d” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Badehotellet 2022 – Sæson 9” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]TV 2 Stream her
Læs omtale
Badehotellet vender tilbage med sin niende sæson i februar 2022. TV 2 melder at det først er for ganske nylig, at de sidste optagelser til sæsonen kom i kassen. Der er fem afsnit i sæson 9 og allerede 6. februar er de to første afsnit klar på TV 2 Play. Ellers sendes de ugentligt fra 7. februar på TV 2 mandag kl. 20:00 som sædvanligt.
Mere om handlingen i Badehotellet – Sæson 9
I niende sæson skriver vi 1945 og hopper altså fire år frem. Krigen er forbi, men meget er sket for hotelgæsterne i de skæbnesvangre år, der er gået.
Besættelsen af Danmark er forbi. De tyske soldater, der har beslaglagt hotellet de sidste fire år, er rejst. Så det er tid til at fjerne alle spor fra de ubudne gæster, genfinde ferieglæden og nyde befrielsen. Der er endelig kommet fred, men spørgsmålet er, om der så også er ro?
Det skal vise sig, at ikke alle har lige nemt ved at slippe krigen. Nogle døre skal lukkes, før nye kan åbnes.
Fru Fjeldsø ankommer med sit barnebarn, den 16-årige Sarah, der til daglig bor i Sverige. Der er bare lige det ved det, at Sarah har en anden far, end hun selv går rundt og tror. Og han er gæst på badehotellet.
Medvirkende på Badehotellet i sæson 9
Bertha og Alice Frigh

Alice Frigh (Anette Støvelbæk) og hendes datter, Bertha (Lucia Vinde Dirchsen), ankommer sammen til hotellet, men kontakten mellem mor og datter har dog været begrænset de seneste år, efter Bertha er flyttet fra morens villa i Gentofte og har taget et værelse hos fru Ploug, hvorfra hun har passet sine medicinstudier på universitetet. Men Bertha har også været en del af det illegale arbejde og er plaget af et traume, hun ikke ønsker at tale med sin mor om. Men det skal vise sig, at fru Frigh bærer på sine helt egne hemmeligheder fra besættelsen.
Edward Weyse og Helene

Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) og Helene (Cecilie Stenspil) har sendt sønnerne på fodboldlejr, for der er ikke tid til ferie i år, da Weyse har fået tilbudt den bærende hovedrolle i den store modstandsfilm ‘De røde enge’. Men da Weyse på hotellet møder den 16-årige Sarah, der viser sig at være hans ukendte datter, udfordres alle planer og stiller den gode skuespiller i et dilemma: Skal han spille med på løgnen eller fortælle pigen, at han er hendes far? Weyses optagethed af dette spørgsmål giver hans hustru lyst til at dyrke sine helt egne eventyr.
Fru Fjeldsø og Lydia Vetterstrøm Ploug
Fru Fjeldsø (Birthe Neumann) og Lydia Vetterstrøm Ploug (Sonja Oppenhagen) kommer i år hver for sig, for fru Fjeldsø ankommer fra Sverige ledsaget af barnebarnet, den 16-årige Sarah. Hun får et chok, da hun erfarer, at Edward Weyse befinder sig på hotellet, da hun på det bestemteste var blevet lovet, at han ikke ville komme i år. Panikken skyldes, at Sarah er vokset op i den tro, at Adam Fjeldsø er hendes far. Hun har aldrig fået at vide, at det i virkeligheden er skuespiller Weyse.
Grev Ditmar

Grev Ditmar (Mads Wille) er stærkt svækket tilbage på godset Frijsenholm, efter han kom hjem fra koncentrationslejren Dachau. Da han henlægger rekonvalescensen til hotellet, gættes der blandt gæsterne ivrigt på, hvilket modstandsarbejde der var årsagen til, han endte i kz-lejr, og hvem der stak ham. Ditmar selv har mest af alt lyst til at lægge det hele bag sig og tilgive. Men det er ikke helt nemt at forsone sig med vedkommende, når der bliver sat navn på, hvem det var.
Grosserer Madsen og Therese
Grosserer Madsen (Lars Ranthe) og Therese (Anne Louise Hassing) er tilbage i topform, ikke mindst for at støtte op om datterens hotel og for at være sammen med barnebarnet Frida, Amandas lille datter. Her i opgørets tid er Madsens samvittighed ren som sne, for han standsede jo samarbejdet med tyskerne allerede i 1941. Men en ung anklager, der undersøger bunkersbyggeriet langs Vestkysten, mener pludselig at kunne spore Madsen som en af aktørerne, hvilket snart skal få grossererens kendte temperament i kog.
Hjalmar Aurland
Hjalmar Aurland (Peter Hesse Overgaard) er søgt over på hotellet denne sommer i håb om at vende besættelsestiden ryggen. Men den idealistiske kontorchef havner ikke desto mindre igen og igen i diskussioner med de andre gæster, når talen falder på, hvordan værnemagere og stikkere bør behandles.
Amanda og Frida

Amanda (Amalie Dollerup) ankommer straks efter befrielsen til hotellet for at rydde op efter tyskerne, der i de forløbne fire år har anvendt det som kommandocentral. Amanda er i de mellemliggende år blevet mor til lille Frida (Lara Azimi-Busekist), men har over for gæster og ansatte ikke lyst til at tale om Fridas far, andet end han er svensk og bor i Göteborg. Da den tyske oberst Fuchs’ danske sekretær, fru Knudsen, pludselig krydser Amandas vej, bliver Amanda nysgerrig på, hvad der skete med den unge, tyske soldat Stefan Berger og hans løjtnant Uwe Kiessling, efter de begge i 1941 blev sendt til Østfronten.
Otilia og Edith
Otilia (Merete Mærkedahl) har savnet den årlige stuepigetjans som adspredelse for den lange, ensomme sommerferie som skolefrøken i Skørping. Men allermest har hun savnet samværet med kontorchef Aurland. Som årene er gået, er det blevet stadig vanskeligere for Otilia at skjule for sig selv, at betagelsen bunder i mere end snak om bøger. Men hvordan får hun det sagt, når den tørre kontorchef ikke er i stand til at gætte det mindste selv?
Edith (Ulla Vejby) vender også tilbage fuld af forventning og tager straks aktiv del i gæsternes historier på godt og ondt. Men hun forstår ikke Amandas tilgivelse af fru Knudsen, der i fem år jo selv valgte at arbejde for den tyske oberst. Til alt held formår Otilia ikke i samme grad som tidligere at hyle hende ud af den med sin skolemesterfacon.
Molly Andersen
Molly Andersen (Bodil Jørgensen) er blevet enke, siden vi forlod hende i sommeren 1941. Peter Andreas’ hjerte kunne ikke klare, at tyskerne begyndte at plastre klitterne til med bunkers og slet ikke at være vidne til, hvor ivrigt deres naboer valgte at hjælpe fjenden med byggeriet. Datteren Ane mødte endda en af de tilrejsende håndværkere og flyttede siden med ham til Bogense med datteren Emma. Så nu er Molly alene på det lille husmandssted, hvor dagene til tider kan føles meget lange. Så alle uventede besøg er velkomne.
Philip Dupont
Philip Dupont (Sigurd Holmen Le Dous) indtager atter pladsen som køkkenchef efter at have hjulpet Ditmar gennem den første svære tid tilbage fra kz-lejren. Bekymringerne for vennens uvisse skæbne i den tyske lejr har taget hårdt på Philip, og han er ikke i samme grad indstillet på forsoning med dem, der sendte Ditmar derned.
Nye ansigter i Badehotellet sæson 9

Sarah (Ella Hammarsten Liedberg) er 16 år og fru Fjeldsøs svenske barnebarn. Det er i hvert fald den historie, hun er vokset op med i Uppsala, hvor hun bor med sine forældre, Adam og Sibylle. Ingen har fortalt hende, at hun i virkeligheden er Edward Weyses datter. Heller ikke Weyse selv, der møder pigen for første gang her på hotellet. Selv om den gode skuespiller kæmper imod, er Sarah en pige, det er svært ikke at falde for. Især da det viser sig, at hun har et udpræget talent for sang og optræden. Sarah forstår ikke, hvorfor både fru Fjeldsø og Weyse kæmper om hendes opmærksomhed. Men så er der heldigvis andre eventyr sammen med den lokale fiskerdreng Lauritz.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Bent Ødegaard Andersen (Jens Jørn Spottag) er grosserer Madsens sagfører med sommerhus i Skagen, hvorfor han meget belejligt kan træde til, da Madsen pludselig bliver genstand for en overivrig anklagers undersøgelser. Det viser sig hurtigt, at den charmerende sagfører har andre passioner end det rent juridiske, da flere af de kvindelige gæster straks bliver genstand for hans meget direkte opvartning.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Lauritz (Sigurd Dalgas) er 16 år og fra Skagen, hvor han er søn af en af byens store fiskere. Han fascineres af den eksotiske, svenske og jævnaldrende Sarah. En interesse, der snart viser sig gensidig.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Jens (Morten Holst) er Lauritz’ noget ældre storebror. Modstandsmand af nyere dato, der ikke desto mindre nidkært går forrest, når det gælder om at stille tyskertøser og værnemagere til regnskab.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Marcus Hertz (Asger Reher) er Sarahs elskede, jødiske morfar og Sibylles far. Da han efter hjemkomsten til København efter tiden som flygtning i Sverige erfarer, at hans og hustruens livs opsparing er blevet stjålet, mens de var væk, reagerer han overraskende fattet i modsætning til alle omkring ham.

Ursula (Karla Trippel) er dommer Kiesslings husbestyrerinde. I modsætning til dommeren er hun stærkt interesseret i at finde ud af, hvad der skete med Uwe Kiessling under krigen.
Dommer Kiessling (Horst Marx) er løjtnant Uwe Kiesslings far, bosiddende i Hamborg-forstaden Blankenese. Tidligere topnazist, desillusioneret over den tabte krig og tilsyneladende uinteresseret i sin søns skæbne.
De vender tilbage i Badehotellet sæson 9
Arne Kokholm (Henrik Birch) har været en aktiv del af modstandsbevægelsen i Aalborg, men drømmer nu om at komme videre og se fremad. Da han får mulighed for at forpagte sin gamle gård, flytter han tilbage og bliver således nabo til hotellet og Molly Andersen.
August Molin (Søren Sætter-Lassen) og Alma (Lisa Werlinder) kommer på besøg fra Sverige, hvor livet i de forløbne år har været anderledes eventyrligt. Ægteparret har tydeligt været begunstiget af økonomisk optur, efter fruen fik sin vilje, så hr. Molin droppede sit samarbejde med grosserer Madsen og udelukkende helligede sig fruens karriere som entertainer og skuespiller. Hr. Molin har endda en betydelig kapital, som han gerne vil sætte i grosserer Madsens virksomhed i håb om at genoptage samarbejdet. Så længe hans hustru ikke opdager det.
Claus Villumsen (Andreas Jebro) tog vi afsked med for fire år siden som den falske arkæolog og den ikke alt for heldige modstandsmand efter en kort kærlighedsaffære med Bertha Frigh. Nu mødes de to igen, begge forandrede af krigen.
Fru Knudsen (Mette Alvang) har vi i to sæsoner kort mødt som den tyske oberst Fuchs’ danske sekretær. Da hendes vej krydser Amandas, tilbyder hun at undersøge, hvordan det gik den unge, tyske soldat Stefan Berger og hans løjtnant Uwe Kiessling, efter de blev sendt til krigen på Østfronten i 1941.
Morten Enevoldsen (Morten Hemmingsen) kan som officer i de allierede styrker ikke få lov til at lægge krigen bag sig. Dertil er der for meget at rydde op i efter tyskernes nederlag. En ny udfordring er de mange tyske flygtninge, der har søgt ly i Danmark på flugt fra den fremrykkende Røde Hær. Så selv om Morten har allermest lyst til at vende tilbage til Newcastle og Fie og deres to børn, er der ting, der skal løses inden.
Sibylle Fjeldsø (Neel Rønholt) var tidligere hustru til Weyse, men har i de seneste 17 år været gift med fru Fjeldsøs søn, Adam, og er mor til 16-årige Sarah, der i år ledsager fru Fjeldsø til hotellet. Da Sibylles forældre, der som andre jøder måtte flygte til Sverige i oktober 1943, efter hjemkomsten til København erfarer, at hele deres opsparing er stjålet, mens de har været væk, må Sibylle forlade hjemmet i Uppsala og rejse til Danmark for at hjælpe.
Redaktør Bruun (Ole Lemmeke) og grevinde Anne-Grethe (Benedikte Hansen) har måttet holde meget lav profil efter befrielsen på grund af redaktørens medlemskab af det nazistiske parti. Men grev Ditmars ønske om tilgivelse og forsoning er måske lige det, der kan hjælpe dem.
Musikken i Badehotellet – Sæson 9
- ‘We’ll Meet Again’ (Vera Lynn/Ross Parker, Hugie Charles, 1939)
- ‘It’s Been a Long, Long Time’ (Jule Styhne/Sammy Cahn 1932) sunget af Kitten Kallen, 1945
- ‘Sjösala Vals’ (Evert Taube, 1941)
- ‘Summertime’ (George Gerswhin fra operaen ‘Porgy and Bess’, 1935)
- ‘I’m Beginning to See The Light’ (Duke Ellington, Johnny Hodges, Harry James/Don George, 1944)
- ‘A Sentimental Journey’ (Bud Green/Les Brown, Ben Homer, 1944)
- ‘I dit korte liv’ (Poul Henningsen/Kai Normann Andersen, Dagmar-revyen 1941
Menuerne i Badehotellet 2022
- Rabarbersuppe
- Fiskeruller med blomkål og rejer
- Blommedessert
- Frikadeller, sildesalat, leverpostej, ærtesuppe
- Makrel stegt som kylling
- Lagkage af lagkagebunde stegt på pande
- Frisk hummer hos Ødegaard Andersen
- Skinkeruller i sky
- Unge duer stegt i kasserolle
- Stikkelsbærmarengs
- Stegte rødspætter
- Rødgrød med fløde

06:00
Flugt Dokumentar
Læs omtale
Dansk prisvindende dokumentarfilm fra 2021.
Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld i sit karrierejob. Alt kører. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. Hvis Amin skal turde leve sit liv fuldt ud, må han tage et endeligt opgør med den hemmelighed, han som barn fik ordre om aldrig at afsløre. En hemmelighed, han har båret på i mere end 20 år. Opgøret med fortiden sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul i Afghanistan, hvor a-ha brager igennem hans walkman, og hvor Jean-Claude Van Damme hænger på drengeværelset i familiens hus. Men han sendes også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandler den trygge og kærlige hverdag til en krigszone og splitter hans familie. En krig, der sender 11-årige Amin på en farefuld flugt, som først slutter fem år senere, da han ankommer helt alene til Danmark.

00:02
The Gulf Serie Krimi
Læs omtale
I den new zealandske krimiserie The Gulf møder vi efterforskeren Jess Savage, der mister både sin mand og sin hukommelse i en tragisk bilulykke. Men snart mistænker hun, at det måske ikke var en ulykke, men snarere et mordforsøg. Men hvem vil hende til livs og hvorfor? Samtidig fortsætter hverdagen hos politiet, hvor hun efterforsker forbrydelser med kollegaen Harding.

00:02
Code 37 Sex Crimes Serie Drama
Læs omtale
Med base i byen Gent arbejder specialefterforskerne Charles, Bob og Kevin under ledelse af deres nye chef Hannah Maes. Sammen efterforsker de nogle af de mest alvorlige og brutale sexforbrydelser som f.eks. voldtægt, incest, pornografi eller pædofili. Code 37 – Sex Crimes er en del af Walter Presents-serien, som består af håndplukkede kvalitetsserier fra hele verden.

00:02
Amsterdam Undercover Serie Krimi
Læs omtale
Krimiserie om undercoverstrømeren Alex, som prøver at hjælpe sin kollega og kæreste Katja ud af en farlig situation i Amsterdam, hvor de prøver at infiltrere en narkomafia. Et gennembrud er tæt på, da Alex begynder at drømme om et stille liv. Men pludselig bliver Katja tavs. Amsterdam Undercover er en del af Walter Presents-serien, som består af håndplukkede kvalitetsserier fra hele verden.
00:01
My Brilliant Friend – Sæson 3 Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=OHRXWHAo908” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til My Brilliant Friend – Sæson 3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Sæson 3 af HBO og RAI’s My Brilliant Friend med undertitlen: “Those Who Leave and Those Who Stay” er baseret på den tredje bog i Elena Ferrantes fantastiske og rørende kvadrilogi.
My Brilliant Friend følger Elena Greco og den vigtigste ven i hendes liv, Raffaella Cerullo, som hun altid har kaldt Lila, og som hun mødte i første klasse i folkeskolen i 1950. Deres fælles historie dækker mere end 60 år af deres liv og udforsker mysteriet om Lila, Elenas geniale veninde, som på nogle punkter både er hendes bedste ven og hendes værste fjende.
Sæson 3, der er filmet på italiensk med Margherita Mazzucco og Gaia Girace i hovedrollerne, begynder med Elena og Lila, der nu begge er voksne kvinder i 1970’erne. Lila har taget sin søn, forladt sin mand og et behageligt liv for at arbejde som fabriksarbejder under hårde vilkår, mens Elena har forladt sit kvarter for at studere i Pisa. Hun er nu forfatter til en succesfuld roman, der baner vejen til en rig og kultiveret verden. Begge navigerer de nu i en tilværelse med håb og usikkerheder – stadig forenet af deres stærke og ambivalente bånd.
Sæson 2 af My Brilliant Friend modtog strålende anmeldelser, og Vanity Fair kaldte den “opslugende”, “vanedannende”, såvel som “seriøs, romanistisk kunst og ægte prestige-tv.” Rolling Stone anså det for “mesterligt”, “smukt og gribende”, mens IndieWire bemærkede, “det er svært at tænke på en mere forbløffende serie på tv.”
Sæsonen består af 8 afsnit af 60 min. Sæson 1 og 2 kan streames nu på HBO Max.
00:00
HouseBroken Serie Animation
Læs omtale
A dog named Honey who runs group therapy sessions to help neighborhood animals manage the neuroses brought on by their owners and each other.
- Første
- Forrige
- 1
- ...
- 20
- ...
- 40
- ...
- 60
- ...
- 80
- ...
- 100
- ...
- 120
- ...
- 140
- ...
- 160
- ...
- 180
- ...
- 200
- ...
- 220
- ...
- 240
- ...
- 260
- ...
- 280
- ...
- 300
- ...
- 320
- ...
- 340
- ...
- 360
- ...
- 380
- ...
- 400
- ...
- 420
- ...
- 440
- ...
- 460
- ...
- 480
- ...
- 500
- ...
- 520
- ...
- 540
- ...
- 560
- ...
- 580
- ...
- 600
- ...
- 620
- ...
- 640
- ...
- 660
- ...
- 680
- ...
- 700
- ...
- 720
- ...
- 740
- ...
- 760
- ...
- 780
- ...
- 800
- ...
- 820
- ...
- 840
- ...
- 860
- ...
- 880
- ...
- 900
- ...
- 920
- ...
- 929
- 930
- 931
- 932
- 933
- 934
- 935
- ...
- 940
- ...
- 960
- ...
- 980
- ...
- 1000
- ...
- 1020
- ...
- 1040
- ...
- 1060
- ...
- 1080
- ...
- 1100
- ...
- 1120
- ...
- 1140
- ...
- 1160
- ...
- 1180
- ...
- 1200
- ...
- 1203
- Næste
- Sidste
Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.


