Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    søndag 4. september
    TV 2 Play
    Natholdet ny vært Hadi
    Læs omtale

    Når ’Natholdet’ er tilbage 4. september, er det med skuespiller og komiker Hadi Ka-koush som vært. Det bliver sæson 24 med finurlige klip, sprøde toner og anekdoter fra kendte medværter.

    ’Natholdet’ kan fremover ses på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU. Der er i den nye sæson tale om et nyt ugentligt program hver mandag.

    Anders Breinholt, der har styret programmet igennem 23 sæsoner, har givet stafetten videre til skuespiller og komiker Hadi Ka-koush, der er klar til at indtage det legendariske studie.

    – Jeg er ydmyg og beæret, lidt smånervøs, men mest af alt glæder jeg mig bare helt vildt. ’Natholdet’ er et helt særligt program, og det er på en gang en kæmpe arv, jeg skal føre videre, samtidig med at vi nu skal have gjort det til mit program, så der er både blevet slebet med det grove sandpapir, men også aet blidt på formatet, fortæller Hadi Ka-koush.

    Klip, kækhed og hysterisk gode grin
    Som uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole har Hadi Ka-koush blandt andet medvirket i store danske fiktionsserier som ‘Herrens veje’, ‘Bedrag’ og julekalender-universet om Tinka på TV 2, ligesom han er kendt som den ene halvdel af den succesfulde komikerduo Adam og Noah. Derudover har Hadi Ka-koush en musikkarriere i Mellemøsten bag sig, og de mange talenter skal nu prøves af som vært i ’Natholdet’.
    – Det bliver vildt at prøve mig selv af i en helt ny rolle og at finde mine egne ben at stå på i lige præcis den her konstellation. Jeg skal være Hadi – ikke Anders Breinholt eller Noah, der kan gemme sig bag ”hva’ sker der dansker”. Men jeg skal være med til at opfinde min egen rolle som vært på ’Natholdet’, og det glæder jeg mig helt ubeskriveligt til. Jeg håber, at seerne kommer til at mærke respekten for det eksisterende format, men samtidig kan mærke og lære hvem jeg er, og alt hvad jeg indeholder af hang til vilde klip, kækhed og hysterisk gode grin, fortæller Hadi Ka-koush.

    ’Natholdet’ kan ligeledes følges på Instagram, Facebook og TikTok.

    TV 2 Play
    Zulu Comedy Galla 2022 Lars Ranthe vært
    4 sep 2022
    21:00
    Læs omtale

    Vanen tro bliver Operaen i København forvandlet til Danmarks største comedyscene, når årets ‘ZULU Comedy Galla’ bliver afholdt. Lars Ranthe er vært, og han glæder sig helt vanvittigt. Ud over masser af god underholdning og live sketch på scenen skal også priserne ‘Årets komiker’ og ‘Talentprisen’ uddeles.

    – Det er første gang, at jeg prøver kræfter med værtsrollen. Jeg blev nærmest lam i kroppen, da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært på ’Zulu Comedy Galla’, men det har altid været en vigtig guideline for mig, at når noget er farligt, så er der noget at lære, og her kan man kan bryde sine egne grænser og klicheer. Så her er jeg med bævrende hjerte. Jeg glæder mig helt vildt og er samtidig rædselsslagen, siger Lars Ranthe.

    ‘ZULU Comedy Galla’ bliver afholdt i Operaen i København torsdag 1. september og kan ses på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU søndag 4. september

    ZULU Comedy Galla 2022 – De nominerede til årets komiker

    Thomas Warberg
    Komiker Thomas Warberg er nomineret for sit fjerde onemanshow, ‘Et storslået menneske’.

    Emma Sehested Høeg
    Skuespiller Emma Sehested Høeg er nomineret for forestillingen ‘Lolita for altid’ og DR-serien ‘Skyld’.

    r8Dio – Undskyld vi roder
    r8Dio – ‘Undskyld vi roder’ er nomineret for deres podcast af samme navn. Brian Lykke og Kasper Nielsen

    Heino Hansen
    Heino Hansen er nomineret for sit første klassiske onemanshow ‘Heino Hansens Første Comedy Tour’.

    Du kan stemme hos TV 2 indtil 1. september kl. 12.

    DR1 DR TV
    Kampen om Magten hvem skal lede danmark Statsminister debat
    Læs omtale

    På søndag den 4. september mødes de tre statsministerkandidater i den første tv-debat med hinanden forud for det folketingsvalg, som stribevis af politiske iagttagere forventer udskrevet inden Folketingets åbning den 4. oktober. De tre kandidater er statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti.

    Debatten har fået titlen ’Kampen om magten: Hvem skal lede Danmark?’ og sendes fra DR Byen med Kim Bildsøe Lassen som vært. Den kan følges på DR1 og DRTV fra klokken 21.00 4. september.

    TV 2 TV 2 Play
    Toppen af Poppen 2022 TV 2
    Ny Sæson
    4 sep 2022
    20:00
    Læs omtale

    Toppen af Poppen vender tilbage på TV 2 her i 2022 og holdet består af Martin Brygmann, Iris Gold, Nicklas Sahl, Soleima, Steen Jørgensen, Maximillian og Kira Skov.

    Billeskovhus på Vestfyn er stedet, hvor syv kendte musikere fortolker hinandens musik – og deler historierne bag de originale sange. Det hele kanses på TV 2 og TV 2 PLAY fra 4. september.

    Toppen af Poppen 2022 – deltagere

    Toppen af Poppen 2022 Martin Brygmann Foto Per Arnesen TV 2Martin Brygmann begyndte sin musikalske karriere i 1980’erne, hvor han blandt andet var trommeslager for Loveshop og Lars H.U.G.

    Toppen af Poppen 2022 Iris GoldFoto Per Arnesen TV 2Iris Gold er bedst kendt for sin rap- og soulfunderede lyd. Hun debuterede i 2015 med singlen ‘Goldmine’ og har varmet op for store navne som Blur, Taylor Swift og Robbie Williams.

    Toppen af Poppen 2022 Kira Skov Foto Per Arnesen TV 2Kira Skov slog for alvor igennem på den danske musikscene i 2002 med bandet Kira & The Kindred Spirits. I 2007 vandt Kira Skov to priser for årets sangerinde – både ved Gaffa Prisen og ved Danish Music Awards.

    Toppen af Poppen 2022 Maximillian Foto Per Arnesen TV 2Maximillian startede sin karriere i 2017 ved selv at lægge en video af sig selv på Facebook, hvor han sang sin egen sang ‘Feelings’. Siden dengang er det så gået stærkt. Som en af de yngste deltagere i ‘Toppen af poppen’ glæder han sig til at lære af de andre deltagere.

    Toppen af Poppen 2022 Steen Jorgensen Foto Per Arnesen TV 2Steen Jørgensen, sanger og sangskriver er bedst kendt som forsanger i rockbandet Sort Sol. Bandet spillede sin første koncert i 1977 – dengang under navnet Sods. Siden er det blevet til ni albums, tre opsamlingsalbums, og Sort Sol er blevet hædret med en lang række priser ved Danish Music Awards.

    Toppen af Poppen 2022 Soleima Foto Per Arnesen TV 2Soleima – med det borgerlige navn Sarah Mariegaard – startede i 2006 ud som en del af det aarhusianske hip hop-kollektiv Flødeklinikken, der står bag hits som ‘Jeg vil se dig græde’ og ‘Piger med pistoler’. I 2015 udkom hun for første gang med sin egen musik under kunstnernavnet Soleima, og to år senere vandt hun talentprisen ved P3 Guld.

    Toppen af Poppen 2022 Nicklas Sahl Foto Per Arnesen TV 2Nicklas Sahl flyttede fra Hadsten til København i 2017 med en drøm om at slå igennem på den danske musikscene. Og der gik ikke lang tid, før den drøm gik i opfyldelse. Siden 2018, hvor han debuterede med singlen ‘Hero’, har sangeren markeret sig med radiohits som ‘Planets’, ‘New Eyes’, ‘Four Walls’ og ‘If I killed your knight’.

    Toppen af Poppen 2022 – De 7 programmer

    Program 1 – Martin Brygmann

    Syv kendte musikere rejser til Vestfyn, hvor de vil fortolke hinandens musik. Den første hovedperson er Martin Brygmann. Der venter ham store overraskelser, når de andre fortolker hans omfattende repertoire. Især Soleimas version af Martin Brygmanns måske største hit berører dem alle.

    Program 2 – Nicklas Sahl

    Billeskovhus på Vestfyn er stedet, hvor syv kendte musikere fortolker hinandens musik – og deler historierne bag de originale sange. Nicklas Sahl fortæller om sin rejse fra Hadsten til musiklivet i store København. Samtidig overrasker de andre musikere med spændende fortolkninger af hans store popnumre.

    Program 3 – Kira Skov

    Artisterne vågner op til en dag, hvor Kira Skov er i centrum. Det bliver en dag fyldt med store musikalske oplevelser – og Kira åbner op for nogle meget personlige historier.

    Program 4 – Maximillian

    Sæsonens yngste deltager Maximillian fortæller om sin udvikling fra ung ballademager til succesfuld musiker. Undervejs bliver hans musik taget under kærlig behandling, hvor især Nicklas Sahls version rører ham dybt.

    Program 5 – Iris Gold

    Det bliver en dag med både personlige og sjove historier, når Iris Gold er dagens hovedperson. Iris’ musikgenre ligger fjernt fra de andre seks musikere, så de har en stor opgave foran sig, når de skal lave deres egne versioner af hendes sange.

    Program 6 – Steen Jørgensen

    Steen Jørgensen har årtiers kompromisløs rockmusik bag sig, og det er med stor ærefrygt, at de andre musikere går til opgaven med at fortolke hans numre. Steen bliver imponeret, da Nicklas gør en af hans største sange til et ægte pophit.

    Program 7 – Soleima

    Ugen bliver rundet af med smukke fortolkninger af Soleimas sange. Martin Brygmann vælger i sidste øjeblik at skrive den sang, som han har valgt, helt om. Derved overrasker han de andre med en meget personlig fortolkning.

    Netflix
    The Electrical Life of Louis Wain Netflix
    4 sep 2022
    09:00

    The Electrical Life of Louis Wain
    Film Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=xzDr_tbL-es” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Electrical Life of Louis Wain” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    En excentrisk og plaget kunstner oplever kærlighed og tab i sin udforskning af verdens mysterier – og opnår berømthed med sine antropomorfe kattetegninger.

    DR TV
    Se mig som jeg er DR TV
    4 sep 2022
    06:00
    Læs omtale

    Dansk dokumentar fra 2022.

    Teenagepigen Rima balancerer på kanten mellem barn- og voksenliv og kæmper for at finde sin egen vej i livet med sin autismediagnose. Rima ved, at hun er anderledes, men hun har aldrig opfattet sin autisme som noget begrænsende. 'Bare vær dig selv' har altid været hendes mantra og råd til sine klassekammerater, der ligesom hende har 'særlige behov'. Vi møder Rima i en turbulent tid, der tvinger hende til at finde sin egen vej ind i voksenlivet, og overvinde de begrænsede muligheder, samfundet tilbyder.

    Se dokumentaren fra den 4. september kl 06:00 på DRTV.

    DR TV
    Curlingklubben på Færøerne DR TV
    4 sep 2022
    06:00
    Læs omtale

    Lad os være ærlige… der er ikke lavet meget public service-til ungdommen fra Færøerne og det vil Curlingklubben lave om på. Derfor er Maria og Christian taget over Atlanten – men desværre for dem, er de blevet den type værter, som bliver kastet ud i lidt af hvert. Og måske er det at være tv-vært slet ikke lige så glamourøst, som de havde regnet med…

    Se alle afsnit fra den 4. september kl 06:00 på DRTV.

    Hayu
    911 Crisis Centre - Sæson 2 hayu
    Ny Sæson
    4 sep 2022
    00:10
    Læs omtale

    This pulse-pounding documentary series gives viewers a behind-the-scenes look at the real lives of first responders at an emergency dispatch center.

    C More Play
    unnamed file 42
    4 sep 2022
    00:02
    Læs omtale

    Komedie om David Wozniak der lever et stille og lidt kedeligt liv i New York, hvor han arbejder som kurerchauffør for familiens charcuteributik. For at øge sin indkomst, da han var yngre, var han sæddonor. Men desværre skete der en lillebitte fejl på donationsklinikken, og det viser sig, at David er biologisk far til 533 børn … som gerne vil i kontakt med ham!

    Nordisk Film+
    2003333 vod keyart 320 460 vod keyart 320 460 dan swe nor fin dan swe nor fin screen
    4 sep 2022
    00:00
    Læs omtale

    Kevin Costner er tilbage som Sonny Weaver – en kontroversiel football-manager, der ikke altid følger spillets regler! På årets altafgørende transferdag, kolliderer Weavers professionelle liv med det private, og i et kapløb med tiden må han forsøge at redde både sit hold, sin karriere og sit eget liv.

    2014

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard