Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    onsdag 6. september
    Netflix
    The Secret Files of the Boy Scouts of America
    6 sep 2023
    09:00

    The Secret Files of the Boy Scouts of America
    Dokumentar [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=aLGc7Edu3Cg” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Secret Files of the Boy Scouts of America” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Overlevende, whistleblowere og eksperter fortæller om Boy Scouts of America’s årtier lange forsøg på at skjule hændelser med seksuelt misbrug og de hjerteskærende følger.

    Netflix
    Rovdyr Netflix
    6 sep 2023
    09:00

    Rovdyr
    Dokumentar [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=IppeDxHHf-o” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Rovdyr” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Se livet gennem øjnene på geparder, isbjørne og andre af planetens mægtigste jægere, mens de kæmper mod alle odds for at overleve.

    Netflix
    En dag komme allt det här bli ditt
    6 sep 2023
    09:00

    En dag komme allt det här bli ditt
    Film Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=UC4L2-xUfuM” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til En dag komme allt det här bli ditt” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Da deres forældre beder dem om at komme hjem til familiens gård, må en tegneserietegner og hendes søskende finde ud af, hvem der skal arve landbruget.

    TV 2 Play
    Korpset 2023 TV 2 Echo
    Læs omtale

    Korpset – gjort af det rette stof er tilbage hos TV 2 med sin sjette sæson. Programmet er i denne sæson flyttet til TV 2 Echo, men kan naturligvis også ses på TV 2 Play, hvor programmet har sæsonpremiere onsdag 6. september, mens du skal vente til onsdag 13. september på TV 2 Echo. TV 2 hovedkanalen begynder at vise det fra søndag 5. november.
    Hvem kan klare de ekstreme fysiske og mentale prøvelser? Hvem kan gå hele vejen, når 14 unge aspiranter bliver samlet i et område ved Vesterhavet til otte benhårde døgn i ‘Korpset’?

    Korpset 2023 instruktør læge
    Erik B. Jørgensen (Instruktør Erik), Rune Viborg (Instruktør Viborg), Rune Danielsen (Instruktør Rune) og Thomas Rathsack (Instruktør Rat). Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

    14 unge danskere, der er særligt udvalgte, går ind i en verden med uvished, kontroltab og lidelse i den nye sæson af ‘Korpset’. De skal klare otte ekstreme døgn, som aspiranter i et forløb sammensat af fire forhenværende elitesoldater. Instruktørerne er de tre tidligere jægersoldater Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen og Rune Danielsen samt den tidligere frømand Rune Viborg.

    Hårdere prøvelser end forventet

    Gennem kurset skal de 14 aspiranter præstere på et minimum af mad og søvn, når de dag efter dag bliver testet i øvelser, der har til formål at presse deres fysiske og mentale styrke til det yderste. Allerede på den første dag må de første aspiranter erkende, at de fysisk bliver udsat for hårdere prøvelser end forventet, og gruppen af håbefulde aspiranter bliver reduceret én efter én. De få, der klarer sig igennem de otte døgn og står tilbage til sidst, får et håndtryk af instruktørerne og anerkendelsen af at være ‘gjort af det rette stof’.

    Korpset 2023 deltagere

    Korpset 2023 deltagere
    Fotos: Lars E. Andreasen/TV 2

    Nr. 1: Ida Vibe Breinholt, 20 år

    Ida er fra Lyngby og professionel danser og koreograf. Hun startede til dans som toårig, og dansen har været hendes store passion hele livet. Hun optræder i forestillinger, har været danser på Tessas tour og vundet diverse dansekonkurrencer.

    Nr. 2: Casper Steinfath, 29 år

    Casper er født i Californien af en dansk mor og amerikansk far, men familien slog sig ned i Klitmøller. Casper er professionel Stand Up Paddle-atlet og seksdobbelt verdensmester. Han var den første til at padle over Skagerrak på SUP-board – en tur på 148 km. Casper bor fortsat i Klitmøller med sin hustru. De er netop blevet forældre til deres første barn.

    Nr. 3: Patricia Thyberg, 24 år

    Patricia er iværksætter og er i gang med at bygge sit community ‘Sportshjerte’. Herunder har hun et management for kvindelige atleter samt en podcast, hvor hun interviewer kvindelige sportsudøvere. Patricia er opvokset i Aarhus og bor i dag i København.

    Nr. 4: Aske Bang, 35 år

    Aske er uddannet instruktør fra filmskolen. Han arbejder både som instruktør og skuespiller og har blandt andet instrueret og spillet hovedrollen i serien ‘Cold Hawaii’. Derudover spiller han med i ‘Badehotellet’. I 2016 var hans film ‘Silent Nights’ Oscar-nomineret til ‘Bedste Kortfilm’. Aske er opvokset og bor fortsat på Nørrebro i København.

    Nr. 5: Sofia Kanamat, 25 år

    Sofia er født og opvokset på Nørrebro med israelske forældre. Sofia læser til bygningskonstruktør og er på landsholdet i karate, hvor hun har blandt andet har vundet junior-EM som 14-årig. Desuden underviser Sofia et LGBT-hold i boksning.

    Nr. 6: Moumen ”Momo” Machlah, 26 år

    Momo er professionel parkouratlet og statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet. Han er opvokset i Gellerupparken i Aarhus med syriske forældre og bor i dag i Åbyhøj. Momo har 207.000 følgere på TikTok og holder blandt andet foredrag om, hvordan man håndterer frygt.

    Nr. 7: Sæpor Kristinsson, 31 år,

    Sæpor er født på Island og har fem søstre. Da han var syv år, flyttede familien fra Island til Lolland. Tidligere var Sæpor regnskabsassistent hos ISS, men i 2021 vandt han ‘Den store bagedyst’, og nu lever han af sociale medier. Han bor i Vanløse med sin kæreste og har en datter på 10 år fra et tidligere forhold.

    Nr. 8: Bobby Atiedu, 31 år

    Bobby er professionel danser og model. Som teenager lykkedes det ham at få et etårigt scholarship på et flow dance academy, og han har siden levet af at danse og undervise. Bobby er født og opvokset på Nørrebro med afrikanske forældre.

    Nr. 9: Ulrikke Evensen, 28 år

    Ulrikke bor i Brønshøj sammen med sin mor. Hun bor stadig hjemme, så hun har bedre råd til at leve af sin store passion: OCR-løb (forhindringsbaneløb). Hun er den hurtigste trail-løber i Danmark og har vundet Danmarksmesterskabet tre gange i long trail (64 km). På verdensplan er hun blandt de 10 bedste kvindelige OCR-atleter.

    Nr. 10: Mathilde Beuschau, 23 år

    Mathilde er selvstændig og arbejder som kostvejleder og onlinecoach med cirka 65.000 følgere på Instagram. Som barn var Mathilde og hendes familie medvirkende i TV 2s populære tv-serie ‘Årgang 0’. Mathilde er fra Valby og bor i København.

    Nr. 11: Alexander Clausen, 25 år

    Alexander er influencer med knap 600.000 følgere på TikTok. Her deler han ud af sig selv og underholder med alt fra dans, hverdagsscener, træning samt sjov og ballade. Alexander er opvokset og bor i Odense.

    Nr. 12: Ukaleq Slettemark, 21 år

    Ukaleq er et kæmpe talent inden for skiskydning. I 2019 vandt hun guld ved Junior VM, og i 2022 repræsenterede hun Danmark til vinter-OL i Beijing. Ukaleq er opvokset i Nuuk i Grønland og bor i dag i Norge med sin familie, hvor hun kan praktisere sin sport og samtidig gå på idrætsgymnasium.

    Nr. 13: Patrick Simiglai, 30 år

    Patrick er opvokset i Køge, hvor han i sine ungdomsår har været misbruger af stoffer og alkohol. For fire år siden valgte han at vende sit liv. I dag er han mentor og foredragsholder, og han bruger en stor del af sin tid på velgørende formål.

    Nr. 14: Frederikke Pedersen, 27 år

    Frederikke er uddannet psykolog. Hun har sin egen praksis, hvor hun primært hjælper klienter, der lider af spiseforstyrrelser. Desuden underviser Frederikke i crossfit og har selv dyrket det på eliteplan siden 2018. Hun er opvokset i Tørring og bor i dag i Aarhus.

    DR TV
    Pigerne fra Kabul DR TV
    6 sep 2023
    06:00
    Læs omtale

    Veninderne Raha og Marwa bor i Afghanistans hovedstad Kabul, da den islamistiske bevægelse Taliban genindtager landet i august 2021. Taleban truer begge kvinder og deres familier. Med ét mister de alt og må prøve at finde en ny vej. Raha på 21 år bliver i Kabul, mens 24-årige Marwa må flygte med sin mand, der har arbejdet for internationale hjælpeorganisationer og derfor er i fare.

    Se dokumentaren fra den 6. september kl 06:00 på DRTV.

    C More Play
    In the Dark - Sæson 4 C More
    Ny Sæson
    6 sep 2023
    01:00
    Læs omtale

    Amerikansk krimidramaserie produceret af bl.a. Ben Stiller. Murphy Mason (Perry Mattfeld) er gået fra at være en selvdestruktiv og doven receptionist til en konstant beruset detektiv, der arbejder for en narkohandler. I den fjerde sæson fortsætter Murphy en hverdag på flugt, hvilket ikke forenkles af, at hun er blind. Fjerde sæson bliver også den sidste.

    Nordisk Film+
    Taxa K-1640 Efterlyses
    6 sep 2023
    00:10
    Læs omtale

    Jacob Svendsen er taxachauffør og lykkeligt gift med Else, men der hviler en skygge over ægteskabet – en skygge fra fortiden. Else har været gift en gang før, men måtte lade sig skille, fordi hendes tidligere mand led af sygelig jalousi, der gik så vidt at han til sidst blev indespærret på en psykiatrisk afdeling. Nu ser han tilfældigt et billede i et af bladene af Else og Jacob, og hans jalousi bryder ud i lys lue. Han flygter fra anstalten, kun med den ene tanke at gøre regnskabet op med Else og hendes nuværende mand.

    1956

    Politijagt - Sæson 29 Discovery+
    6 sep 2023
    00:06
    Læs omtale

    ’Politijagt’ er tilbage med en ny sæson og endnu en gang er færdselsbetjentene Vlado og Kasper fra Midt- og Vestsjællands politi på vejene for at stoppe dem, der overtræder færdselsloven. Og der er nok at tage fat på. Der er stadig bilister der kører alt for stærkt, drikker alkohol eller tager stoffer, før de sætter sig bag rattet eller på andre måder skaber farlige situationer på vejene. Men ved hjælp af videobilens kamera, politibilernes fartmålere, nummerpladescanner, lasermåler og betjentenes intuition får de sat en stopper for de mange ulovligheder.

    Nogen ved noget om Emilie Meng - Special Discovery+
    Læs omtale

    En 13-årig pige bliver under højlys dag kidnappet på Vestsjælland. Efter 27 timers intens eftersøgning bliver pigen fundet i live hjemme hos en 32-årig mand i Korsør – og det viser sig hurtigt, at politiet kan sætte ham i forbindelse med flere uopklarede forbrydelser. Herunder det syv år gamle drab på 17-årige Emilie Meng. De to journalister, Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen, sætter sig for at kigge nærmere på sagen for at finde ud af, hvem den 32-årige sigtede mand er, og hvad der kobler ham til forbrydelserne. Deres undersøgelse leder dem frem til nye vidner og hidtil ukendte oplysninger i de tre uhyggelige sager.

    Den 32-årige mand, der er sigtet for drabet på Emilie Meng, tog til et fodboldarrangement om aftenen den 10. juli 2016 – 15 timer efter at Emilie Meng var forsvundet fra Korsør Station. Han kom kørende til arrangementet i sin sølvgrå Hyundai i30, som nu er omdrejningspunktet i politiets efterforskning af det uopklarede drab.

    Det fortæller en nær ven til den sigtede i dokumentaren “Nogen ved noget om Emilie Meng – special”, der har premiere den 6. og 13. september på Kanal 5 og Discovery+, og som også udkommer som podcast-special på Podimo fra samme dag.

    “Jeg ved ikke, hvad han lavede om morgenen den dag, men jeg ved, hvad han lavede om aftenen. Dér var han sammen med os. Der var fodbold, og det så vi altid sammen. Og det gjorde vi også den dag,” siger vennen, der udtaler sig anonymt.

    I dokumentaren, som kommer i to afsnit, fortsætter de to journalister Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen deres mangeårige undersøgelse af drabet på 17-årige Emilie Meng. Nu med fokus på den mand, politiet har sigtet i sagen.

    Den 32-årige kom i politiets søgelys, efter at en 13-årig pige blev kidnappet i Kirkerup på Vestsjælland og senere fundet på hans adresse i Korsør. Efterfølgende udvidede politiet sigtelserne mod ham til også at omhandle drabet på Emilie Meng og forsøg på kidnapning og voldtægt af en 15-årig pige. Det er med afsæt i disse sigtelser, at journalisterne undersøger sagen.

    “Emilie Meng-sagen er den mest omdiskuterede drabsefterforskning i nyere tid, og en sag som har kolossal offentlig interesse. Når politiet efter syv års forgæves efterforskning nu rejser sigtelse mod en mulig gerningsmand, finder vi det væsentligt at afdække, hvem denne person er, og hvad politiet har, der knytter ham til drabet på Emilie Meng,” udtaler Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen.

    I dokumentaren opsøger journalisterne naboer, arbejdsgivere og venner til den 32-årige i et forsøg på at blive klogere på, hvem han er, og hvad hans relation kan være til det uopklarede drab på Emilie Meng, som sidst blev set i live på Korsør Station klokken 04 om morgenen den 10. juli 2016. Hun blev fem en halv måned senere fundet dræbt i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup 65 kilometer fra Korsør.

    Den 32-årige sigtede ankom ifølge vennen til fodboldfesten lidt efter klokken 19:00 den 10. juli 2016. Cirka to timer forinden havde Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udsendt en officiel efterlysning af Emilie Meng.
    Et billede fra fodboldfesten, som bliver bragt i dokumentaren, viser den sigtede sidde ved et bord i et fortelt til en campingvogn, hvor fodboldkampen bliver vist på et tv. På bordet står adskillige øldåser, men foran den sigtede står der en energi-drik.

    Vennen fortæller, at ingen bemærkede noget usædvanligt ved den sigtedes opførsel den aften, men siden den 32-årige er blevet sigtet for drabet på Emilie Meng, har de andre studset over én bestemt ting:

    “Normalt var det aldrig den sigtede, der kørte, når vi skulle til sådan nogle arrangementer, men det gjorde han den dag. Og det vil så også sige, at han ikke drak. Og det var meget meget sjældent, at den sigtede ikke gjorde det. Han var altid på med fester og skulle gerne have lidt alkohol,” siger vennen.

    Af en Messenger-tråd, som ligeledes bliver vist i dokumentaren, fremgår det, at den 32-årige sigtede –  allerede om lørdagen den 9. juli 2016 – tog initiativ til, at vennegruppen skulle mødes og se EM-finalen mellem Portugal og Frankrig. Omkring klokken 20 sendte den 32-årige den sidste besked i tråden, og derefter var der ingen, der hørte fra ham før om aftenen søndag den 10. juli.

    Overvågningsvideo viser mistænkelig bil

    Af fængslingsgrundlaget mod den 32-årige fremgår det, at den 32-årige var i Harald Nyborg om lørdagen den 9. juli 2016, hvor han indkøbte remedier som – ifølge politiet – senere kan være blevet anvendt i forbindelse med drabet på Emilie Meng.

    Udover drabet på Emilie Meng er den 32-årige også sigtet for kidnapning og voldtægt af den 13-årige pige fra Kirkerup, samt forsøg på kidnapning og voldtægt af en 15-årig pige ved Sorø Gymnastikefterskole. I den sidste sag finder de to journalister frem til en nabo i området, som har en overvågningsvideo fra den aften.

    Overvågningen bliver vist i programmet, og på videoen ses et køretøj, der ankommer til området få minutter før kidnapningsforsøget finder sted og forlader det igen nogle minutter efter.

    ”Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen afdækker med ”Nogen ved noget om Emilie Meng – special” nye hændelser og omstændigheder i sagen, hvoraf en stor del ikke tidligere har haft offentlighedens kendskab. Kanal 5 har tradition for at lave dokumentarer om kriminalsager, der optager den danske befolkning, og netop sagen om Emilie Meng er med politiets aktuelle gennembrud og sigtelse af en mistænkt en af de væsentligste sager i nyere dansk kriminalhistorie”, udtaler indholdsdirektør Kristian Rosasco for Warner Bros. Discovery, Danmark.

    “Nogen ved noget om Emilie Meng – special” har premiere 6. og 13. september på Kanal 5 og Discovery+.

    Udkommer også som Podcast

    Udover tv-produktionen har Warner Bros. Discovery i unikt samarbejde med Danmarks førende podcast-udbyder Podimo skabt fem eksklusive podcast-episoder, der udforsker sagen yderligere.

    Podcastmediet Podimo blev grundlagt i København i 2019 og har siden udvidet til Norge, Tyskland, Spanien, Holland, Finland og Latinamerika. Indholdsdirektør for Podimo, Nikolaj Koppel, udtaler om samarbejdet:

    “Vi er glade for at kunne fortsætte vores samarbejde med Warner Bros. Discovery og fortsat være med til at belyse en så vigtig historie. Med denne podcast, der ligesom tidligere også har de garvede journalister Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen i front, bliver der mulighed for at lægge yderligere, supplerende facetter og nuancer til TV-dokumentaren.”

    Lyt med fra 6. september, hvor der vil være premiere på de to første afsnit.

    Britbox
    Karen Pirie
    Seriepremiere
    6 sep 2023
    00:02

    Karen Pirie: Det fjerne ekko
    Serie Krimi [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=XZMNCJa-ck4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Karen Pirie: Det fjerne ekko” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Baseret på forfatteren Val McDermids bestseller-roman The Distant Echo og fra producen-terne af Line of Duty og Bodyguard er denne smarte og snoet tredelte serie blevet tilpasset af forfatter og skuespiller Emer Kenny (Father Brown), der også spiller en rolle i serien.

    Karen Pirie er en ung og modig skotsk efterforsker, der er rap i replikken og har en uslukkelig tørst efter sandheden. Da Karen bliver forfremmet til enheden for Skotlands historiske sager, får hun tildelt opgaven at genåbne efterforskningen af mordet på teenagepigen Rosie Duff, hvis historie er blevet fortalt på en kontroversiel true-crime podcast. Rosie blev stukket ihjel i 1995, og mistanken faldt dengang på de tre berusede studerende, som fandt hendes livløse krop. Trods politiets mistanke blev drengene aldrig sigtet for forbrydelsen.

    25 år senere ankommer Karen (Lauren Lyle- Outlander, Vigil) til den smukke skotske universi-tetsby St. Andrews fast besluttet på at afdække, hvad der skete den skæbnesvangre nat. Men da hun afslører fejl i den oprindelige efterforskning, kommer hun hurtigt i konflikt med de betjente, der havde ansvaret i efterforskningen på Rosies morder.

    I Karen Pirie medvirker også Ariyon Bakare (His Dark Materials, Good Omens), Chris Jenks (Sex Education), Zach Wyatt (The Witcher: Blood Origin) og Rakhee Thakrar (Sex Education, Rules of the Game).

    Der kommer en sæson 2 af Karen Pirie serien, den går dog først i optagelse i 2024.

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard