Premierekalender
mandag 10. juni
21:40
Sexisme i musikbranchen Dokumentar DR1 Stream her
Læs omtale
Skuespilleren Martin Brygmann har ad rettens vej forsøgt at bremse en DR-dokumentar, men det blev afvist og dokumentaren i to afsnit vises fra 10. juni. Begge afsnit kan streames fra 06:00 den 10. juni.
Første afsnit 10. juni 21:40 har titlen Sexisme i musikbranchen (1:2) Du skal være ung og fuckable
8 ud af 10 unge kvinder i musikbranchen har oplevet deres grænser bliver overtrådt. En række etablerede og upcoming kvindelige musikere står frem og fortæller, hvordan de oplever sexisme og flere fortæller om en ældre, mandlig artist, som de oplever har en grænseoverskridende adfærd over for helt unge kvinder.
Andet afsnit 11. juni 21:25 Sexisme i musikbranchen (2:2) Nedgjort på toppen
Kvindelige musikere har ikke de samme karrieremuligheder som deres mandlige kolleger. En række kvindelige musikere står frem og fortæller, hvordan de oplever sexismen i musikbranchen. De fortæller blandt andet om grænseoverskridende adfærd under produktionen af det kendte og populære TV-program ‘Toppen af Poppen’.
17:00
Danmark sender Herrelandsholdet til EM Underholdning TV 2
Læs omtale
Tusindvis af rød-hvide fodboldfans, EM-sang og præsentation af Herrelandsholdet på Plænen i Tivoli. Det er indholdet i et liveshow med titlen ‘Danmark sender Herrelandsholdet til EM’, hvor DBU, TV 2 og Tivoli sammen med de danske fans sender trænere og spillere fra Herrelandsholdet godt afsted til EM-slutrunden i Tyskland. Musikken leveres af Pil, og Malte Ebert optræder med sin nye EM-sang.
Det finder sted 10. juni med optakt på TV 2 fra klokken 17 og liveshow fra Tivoli fra klokken 20, hvor værterne Camilla Martin og Melvin Kakooza interviewer landsholdsspillere og styrer showet, der også byder på overraskelser.
Sammen med Morten Ankerdal ser TV 2s fodboldeksperter Nicoline Sørensen, Lars Jacobsen, Mads Junker og Nicklas Bendtner frem mod slutrunden, mens Jonas Hebo og Jon Pagh, som skal dække den danske EM-lejr i Tyskland, er med i to af bilerne med landsholdsspillere hele vejen ind til Tivoli. Undervejs vil der også være gennemstillinger til Freudenstadt i Tyskland, hvor Herrelandsholdet får base under slutrunden.
Mens gæsterne og fodboldfans venter på Herrelandsholdet, vil der fra Tivoli åbner klokken 11.00 være masser at give sig til i Fanzonen tæt på plænen, hvor DBU´s partnere sørger for aktiviteter for alle størrelser, og efter først-til-mølle-princippet bliver der uddelt flag. Alle gæster opfordres til at komme i god tid til Tivoli. Det koster almindelig entré at få adgang til fodboldfesten, som forhåbentlig bliver startskuddet på en større EM-folkefest de kommende uger.
Herrelandsholdets anfører, Simon Kjær, glæder sig til en festlig aften, inden holdet rejser til Tyskland dagen efter:
“Det er de danske fans, vi spiller for, og de støtter os altid i medgang og modgang. Det betyder alt for os at mærke folkets opbakning, og derfor glæder vi os også helt enormt til at opleve en rød-hvid-Plænen i Tivoli og give noget tilbage til børn og glade fans, inden vi tager afsted til EM. Jeg er sikker på, at det bliver en stor dag.”
Medvært Camilla Martin siger:
“Vi glæder os til en festlig aften i fodboldens tegn og ser frem til at tale med spillerne på scenen. Vi har også en række overraskelser i ærmet på selve aftenen.”
Kristian Hyldgaard, TV 2s indholdschef udtaler:
“Vi er glade for, at vi har fået DBU og Tivoli med på idéen, da slutrunder som EM er med til at samle os danskere. TV 2 viste kvalifikationen til EM, så det er helt naturligt for os også at være med til at sætte EM-festen i gang med en masse fans og sammen sende Herrelandsholdet godt afsted med et rygstød af folkelig opbakning. Og vi glæder os til at dække det danske hold under slutrunden og vise EM på vores platforme”.
Kulturdirektør i Tivoli Frederik Wiedemann siger:
”Vi glæder os til at danne rammen om en folkefest, så vi sammen kan sende Herrelandsholdet afsted til Tyskland med selvtillid og godt humør. Vi opfordrer fans til at komme i god tid inden showet på Plænen og tage del i de fodboldaktiviteter, der foregår i Haven”.
Program på dagen
11.00 En fodbolddag i Tivoli
17.00 Storskærmsvisning fra Plænen: Herrelandsholdet kører fra træningslejr i Helsingør til Tivoli
18.00 Herrelandsholdet ankommer til Tivolis Hovedindgang
18.15 Storskærmsvisning fra Plænen: Direkte fra TV 2-studiet i Tivoli
18.45 Opvarmning fra Plænen med DJ
20.05 Kæmpe liveshow på Plænen: Danmark sender Herrelandsholdet til EM
Kom i god tid, og Tivoli forbeholder sig som altid ret til at begrænse adgangen til Plænen, hvis det skønnes nødvendigt. Det bliver i så fald kommunikeret tættere på eventet.

06:00
Den ukrainske chauffør Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=BAGAgvJxci4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Den ukrainske chauffør” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Ukrainsk dramaserie fra 2023 (afsnit 6-10).
Under krigen i Ukraine giver psykologen Lydia en række forskellige personer et lift i sin bil. Nu kører hun teenagepigen Solya mod grænsen, for Solyas adoptivmor vil have hende i sikkerhed. Men undervejs lykkes det Solya at stikke af. Hun vil finde sin biologiske mor – en kendt, men korrupt politiker.

00:10
En Søndag Paa Amager Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Lisbeth sværmer for den unge sømand Jokum. Men han er fattig og sandsynligheden for at han kan få Lisbeth, er ikke stor. Også fordi de to velhavende bønder Hans og Rasmus bejler til hende. – og faderen, – han er naturligvis kun interesseret i, at hun gør et godt parti. Hans og Rasmus begynder at intrigere mod Jokum og alle kneb gælder. Men kærligheden sejrer til sidst – takket være en flot og gavmild Københavner.
1941
søndag 9. juni

09:01
D.I.Y. Duck Film Animation
Læs omtale
Den rapkæftede and er tilbage! Anders And er i centrum i denne helt nye kortfilm, der er instrueret af den anerkendte animator Mark Henn, som netop er gået på pension efter 43 år hos Walt Disney Animation Studios. Det slår gnister, da Anders sætter sig for at skifte en pære, men støder på den ene forhindring og komplikation efter den anden. Hans forsøg på at kontrollere skaden fører til voksende frustration og komisk kaos.

06:00
I Orbáns skygge Dokumentar
Læs omtale
Dokumentar fra 2024.
Demokratiet i Ungarn udfordres af Viktor Orbáns diktatoriske styre og rejser spørgsmål ved befolkningens basale vilkår og menneskerettigheder. Orbáns tilslutning/popularitet stiger støt iblandt landets borgere, vestlige, konservative demokrater, og internationale toppolitikere. Men hvordan gør man oprør imod et styre og en leder, der trods korruption stadig formår at bevare sin position? I Democracy Noir følger vi de tre kvinder, Tímea, Babett og Niko, der forsøger at give deres bud på, hvordan man kan gøre modstand på hver sin måde: gennem politik, journalistik og aktivisme.

00:10
The Good Girl Film Komedie
Læs omtale
Jennifer Aniston spiller “The Good Girl”, en tilfældig provinspige, der bliver træt af livet bag kasseapparatet. Hun fristes af en uskyldig affære, men ender i et net af tyveri, afpresning og lidenskab!
2002
00:00
Strandhotellet – Sæson 3 Serie Drama
Læs omtale
Krimidronningen Camilla Läckberg står bag den moderne sæbeopera med krimi-træk Strandhotellet, hvor både første og anden sæson slog seerrekorder. Nu kan seerne se frem til tredje sæson af serien, som foregår i kystbyen Saltsjövik og kredser om en vidtrækkende rivalisering mellem erhvervsfamilierne Gyllenmark og Grip. Premieren er den 9. juni på Viaplay.
– Endelig kan seerne igen dykke ned i Strandhotellets intriger. Jeg har savnet karaktererne og bemærket, at seerne også har gjort det, så det føles dejligt, at ventetiden endelig er forbi, og at tredje sæson kommer allerede i juni på Viaplay. Denne sæson byder på nye ansigter, og som sædvanlig er ingen sikre, og mange mørke hemmeligheder kommer til overfladen, siger Camilla Läckberg.
Tredje sæson byder på flere nye navne som Hanna Asp, Nadja Sofi, Astrid Morberg, Milton Noel Malmström, Yussra El Abdouni, Bengt Bauler og Erik Segerstedt. For sidstnævnte bliver det også hans skuespillerdebut i Strandhotellet.
– Efter at have fejlet voldsomt i ansøgningen til teaterlinjen på gymnasiet, opgav jeg tidligt mine skuespillerdrømme. Men da de ringede og spurgte, om jeg kunne komme til audition på Strandhotellet, føltes det som en perfekt udfordring og en chance for revanche. Det viste sig at være alt, hvad jeg har drømt om, siden jeg var barn, og lidt til. At få lov at sidde sammen med Samuel Fröler, som skældte mig ud ved et kaffebord, var noget af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet, siger Erik Segerstedt.
Tredje – og også allerede fjerde – sæson er optaget med Samuel Fröler, Jenny Ulving McCabe, Sofia Karemyr, Filip Wolfe Sjunnesson, Marianne Mörck, Irina Eidsvold Tøien, Rennie Mirro, Ylvali Rurling, Ruben Karsberg, Peter Eriksson, Ellen Lion Siöö, Rojan Telo og Victor von Schirach i tilbagevendende roller.
Tredje sæson af Strandhotellet består af otte afsnit med premiere på Viaplay og TV3 den 9. juni. Jenny Grewdahl er producer og Kristoffer Graci executive producer fra Creative Society Production. Johan Ingler er hovedforfatteren.
lørdag 8. juni

06:01
Klar med svar Underholdning
Læs omtale
Nu er det snart tid til endnu en omgang quiz og skøre lege. Lars Hjortshøj er igen vært, når en række kendte danskere udsættes for alverdens drillerier, mens de forsøger at svare rigtigt på quizspørgsmål om alt fra dansk natur til sportsbegivenheder. I anden sæson er holdkaptajnerne Victor Lander, Michèle Bellaiche og Ibi Støvin

06:00
Vision: Melvin Kakooza Dokumentar
Læs omtale
‘Vi griner alle på samme sprog’. Det er Melvins Kakoozas mantra, og han har gjort det sin livsmission, at nedbryde de kulturelle barrierer, han selv har oplevet gennem sin opvækst. Mens karrieren tordner derud af, rammes Melvin af alvorlig sygdom, som er tæt på at koste ham livet.
- Første
- Forrige
- 1
- ...
- 20
- ...
- 40
- ...
- 60
- ...
- 80
- ...
- 100
- ...
- 120
- ...
- 140
- ...
- 160
- ...
- 180
- ...
- 200
- ...
- 220
- ...
- 240
- ...
- 260
- ...
- 280
- ...
- 300
- ...
- 320
- ...
- 340
- ...
- 360
- ...
- 380
- ...
- 400
- ...
- 420
- ...
- 440
- ...
- 453
- 454
- 455
- 456
- 457
- 458
- 459
- 460
- ...
- 480
- ...
- 500
- ...
- 520
- ...
- 540
- ...
- 560
- ...
- 580
- ...
- 600
- ...
- 620
- ...
- 640
- ...
- 660
- ...
- 680
- ...
- 700
- ...
- 720
- ...
- 740
- ...
- 760
- ...
- 780
- ...
- 800
- ...
- 820
- ...
- 840
- ...
- 860
- ...
- 880
- ...
- 900
- ...
- 920
- ...
- 940
- ...
- 960
- ...
- 980
- ...
- 1000
- ...
- 1020
- ...
- 1040
- ...
- 1060
- ...
- 1080
- ...
- 1100
- ...
- 1120
- ...
- 1140
- ...
- 1160
- ...
- 1180
- ...
- 1200
- ...
- 1220
- ...
- 1240
- ...
- 1260
- ...
- 1280
- ...
- 1286
- Næste
- Sidste
Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.


