Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    mandag 22. januar
    Prime Video
    Toves værelse Prime Video
    22 jan 2024
    09:02

    Toves værelse
    Film Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=5BPMWsuRibY” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Toves værelse” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    I 1960’erne lever Tove Ditlevsen sammen med Ekstra Bladets chefredaktør, Victor Andreasen, i et stormombrust ægteskab, der har sin helt egen særlige dynamik, og hvor der er kort fra kærlighed til had, fra elskelige komplimenter til ond sarkasme. Da den unge forfatter Klaus Rifbjerg kommer til frokost for at diskutere deres fælles lidenskab, litteratur, har han ingen ide om, hvad der venter ham. Men inden længe bliver han en brik i deres ægteskabelige magtspil, hvor alle kneb gælder.

    DR TV
    Ultra ærlig DR TV
    22 jan 2024
    06:00
    Læs omtale

    Ultra Ærlig er et personligt interviewprogram, hvor de største danske stjerner fortæller om deres oplevelser med blandt andet ensomhed, jalousi, præstationsangst, død, kærlighed, selvkritik og usikkerhed. Mød Thomas Blachman, sportsstjernerne Nadia Nadim og Holger Rune, skuespillerne Anna Munch og Josephine Højbjerg, Youtuberne Mika og Jasmin, Niki Topgaard og Vercinger, musikeren Andreas Odbjerg og bandet BLÆST.

    Nordisk Film+
    Gaa Med Mig Hjem!
    22 jan 2024
    00:10
    Læs omtale

    Sagføreren Helene Hanøe har aldrig mistet troen på menneskene. Hun bruger hele sit liv på folk, der på den ene eller anden måde er kommet i klemme. “Gå med mig hjem”, siger hun og prøver at løse deres problemer…

    1941

    søndag 21. januar
    DR1 DR TV
    Festgudstjeneste DR
    Læs omtale

    Søndag eftermiddag danner Aarhus rammerne for en kongelig folkefest, når kong Frederik og dronning Mary gæster Aarhus Domkirke til festgudstjeneste i anledning af tronskiftet. Begivenheden er kongeparrets første officielle optræden uden for København siden tronskiftet.

    DR1 sender direkte fra klokken 12.15 til klokken 15.50, hvor værterne Sofie Østergaard og Mark Stokholm inviterer gæster i studiet på Store Torv, der ligger op til Aarhus Domkirke. Værter og gæster vil dykke ned i forholdet mellem kongehuset og kirken og de tætte bånd mellem kongefamilien og Aarhus, mens reportere tager temperaturen på den kongelige folkestemning i byen.

    Festgudstjenesten starter klokken 14.00, hvor der blandt andet deltager 400 danskere, der har booket plads gennem Aarhus Stift. De øvrige godt 500 gæster tæller medlemmer af den kongelige familie, biskopper samt ministre, borgmestre og embedsmænd.

    Kongen er sammen med Folketinget øverste myndighed for Den Danske Folkekirke, og den danske regent skal tilhøre den evangelisk-lutherske tro. Kongefamilien og især kong Frederik har en særlig forbindelse til Aarhus by og Aarhus Domkirke.

    Kong Frederik har boet og studeret i Aarhus, og biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh Poulsen, er kongelig konfessionarius. Den kongelige konfessionarius er kongens eller dronningens personlige præst og sjælesørger.

    Henrik Wigh Poulsen bar titlen for dronning Margrethe og viderefører den nu for kong Frederik. Han står også for søndagens festgudstjeneste.

    Følg optakten og selve festgudstjenesten søndag på DR1 og DRTV fra klokken 12.15.

    TV 2 Echo TV 2 Play
    Dark Horse TV 2 Echo
    Seriepremiere Ugentlige afsnit
    21 jan 2024
    06:01

    Dark Horse
    Serie Dansk, Drama [arve url=”https://omtv2.tv2.dk/media/grneggl0/dark_horse_trailer-1080p.mp4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Dark Horse” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    TV 2 Echo Stream her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Dark Horse er titlen på en kommende TV 2 Echo serie, der beskrives som en moderne coming-of-age-fortælling. TV 2 melder serien som en del af deres januar 2024 premierer på TV 2 Play. Serien er på seks afsnit.

    Dark Horse – det handler den om

    Under mystiske omstændigheder flytter 17-årige Anna (Josephine Højbjerg) og hendes mor, Eva (Birgitte Hjort Sørensen), pludselig fra jetsettilværelsen i Kina tilbage til Evas lille barndomsby i Danmark. De flytter ind hos Evas bror, Christian, der gæstfrit slår dørene op. Men under overfladen lurer gammelt nag og betændte familieforhold, som får uoverskuelige konsekvenser for Anna og hendes hemmelighedsfulde mor.

    Da Anna og Eva flytter tilbage til Danmark, har Anna svært ved at finde sig til rette i den nye tilværelse. Men da hun begynder på det lokale gymnasium, bliver hun med ét draget af en særlig venneflok. I et desperat forsøg på at passe ind og frigøre sig fra sin kontrollerende mor kaster Anna sig ud på dybt vand. Hun bryder ind i sin onkels dyrlægeklinik og stjæler en flaske af bedøvelsesmidlet ketamin – og det bliver første skridt ud af et farligt spor. Kan Anna mon finde sig selv og stå på egne ben, inden hun rammer bunden?

    Samtidig kaster Eva sig ud i et nyt arbejdsprojekt og indleder hurtigt et forhold til en yngre investor i byen. Men inderst inde har hun selv svært ved at finde fodfæste efter et flygtigt liv i udlandet og en broget fortid på hjemegnen.

    Dark Horse – de medvirker

    17-årige Anna spilles af Josephine Højbjerg, der i høj grad er kendt for sin rolle som nissepigen Tinka i TV 2s julekalendere. Over for Josephine ses Birgitte Hjort Sørensen, der spiller Annas mor, Eva. Birgitte Hjort Sørensen har en lang karriere inden for dansk og international fiktion. Hun har blandt andet medvirket i ‘Borgen’, ‘Greyzone’, ‘Marie Krøyer’, ‘Game of Thrones’ og ‘Vinyl’.

    I øvrige roller ses Mads Rømer (‘Fred til lands’, ‘Shorta’) som Evas bror, Christian, mens Christians datter, Olivia, spilles af Nina Rask (‘Sex’, ‘Too Sune’). Derudover medvirker Viktor Hjelmsøe (‘Drenge’), Youssef Wayne Hvidtfeldt (‘Borgen’), Rebekka Trier Kær (‘Drenge’, ‘The Rain’), Bathsheba Oghomi-Hansen og Clint Gyamfi.

    Sara Isabella Jønsson (‘Hvor kragerne vender’ og ‘Ustyrlig’) er hovedforfatter på ‘Dark Horse’ sammen med medforfatter Mie Skjoldemose, der produceres af Monolit Film med producerne Pernille Tornøe (‘Den store stilhed’) og Victor Cunha (‘Villa Villekulla’). Karoline Lyngbye (‘Superposition’) er konceptuerende instruktør, og Katrine Brocks (‘Den store stilhed’) er episodeinstruktør.

    DR TV
    Stasi FC - Fodbold
    Læs omtale

    Britisk dokumentar fra 2022.

    Forræderi, flugt, manipulation og mord. I 1978 sætter Stasi-chefen Erich Mielke sig på magten i fodboldklubben Dynamo Dresden. I de følgende 10 år bestemmer han alt, hvad der sker i østtysk fodbold, mens han fører sin egen favoritklub Berliner FC Dynamo til sejr ved hjælp af partiske dommere, tvungne spilleroverførsler og manipulation.

    DR TV
    Det store adoptionstyveri
    21 jan 2024
    06:00
    Læs omtale

    I 1979 bliver David Kildendal Nielsen adopteret fra Indien til Danmark, hvor han vokser op i en tryg familie i Holeby på Lolland. Men da han som voksen begynder at interesse sig for sin adoptionshistorie, tegner der sig et helt andet og dystert billede af forløbet, end han og hans adoptivforældre forventede.

    David Kildendal Nielsens historie er langt fra enestående.

    I dokumentarserien ’Det store adoptionstyveri’ følger DR nogle af de voksne, der i 1970’erne og 80’erne som børn bortadopteres til Danmark mod de biologiske forældres vidende – alle fra det samme børnehjem i Indien. I jagten på sandheden kommer der historier frem, som afslører løgne, manipulation og et lyssky samarbejde mellem lederen af et indisk børnehjem og et dansk adoptionsbureau.

    Hvordan det kunne ske? Hvad var de danske myndigheders rolle? Og hvor skal ansvaret placeres?

    – Adoption er forbundet med mange følelser og kan være et meget sårbart emne. I et land som Danmark forventer man derfor også, at myndighedernes opgave er at hjælpe og sikre, at alt ved ens sag går efter bogen. I dokumentarserien er det ambitionen at give et fuldt billede af sagen fortalt gennem de mennesker, som det handler om, og desuden få nogle klare svar på, hvilken rolle det danske adoptionsbureau og de danske myndigheder har spillet. Med nyheden om DIA’s lukning, er sagen kun blevet mere aktuel og dokumentarens formål er at give perspektiv på systematikken, alvoren og omfanget af samarbejdet mellem det indiske børnehjem og det danske adoptionsbureau, siger Søren Slumstrup, redaktør i DR Dokumentar.

    ’Det store adoptionstyveri’ er i tre afsnit. Første afsnit kan ses på DRTV søndag den 21. januar og på DR1 mandag den 22. januar klokken 20.30.

    DR TV
    Originalerne DR TV
    21 jan 2024
    06:00
    Læs omtale

    Stor og rørende kunst et stykke uden for det normale. Kenneth Rasmussen og andre kunstnere med udviklingshandicap viser, hvor mangfoldig kunsten og livet kan være. F.eks. når indkøbsposer fra Netto, Brugsen og Aldi bliver til kæmpe kunstværker ved hjælp af strikkepinde i herrestørrelse. Jonathan Herrik har fulgt de særlige kunstnere fra Bifrost i Randers, langt fra de fine saloner.

    Nordisk Film+
    Breaking The Waves
    21 jan 2024
    00:10
    Læs omtale

    I et lille samfund på den skotske nordvestkyst i starten af 1970’erne forelsker den unge naive pige Bess sig i verdensmanden Jan, som arbejder på en olieboreplatform. Trods de lokales modstand gifter de sig og Jan vender tilbage til boreplatformen, mens Bess tæller dagene til han kommer hjem igen. Da Jan bliver lammet efter en ulykke, overbeviser han hende om at han vil komme sig hurtigere hvis hun finder en elsker og fortæller ham om deres seksuelle akter.

    1996

    SkyShowtime
    The Long Shadow - Sæson 1 SkyShowtime
    Seriepremiere Ugentlige afsnit
    21 jan 2024
    00:05

    The Long Shadow – Sæson 1
    Serie Drama, Krimi [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=Opod-Itl8Xc” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Long Shadow – Sæson 1” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Mellem oktober 1975 og januar 1981 terroriserede den berygtede seriemorder “The Yorkshire Ripper” kvinderne i det nordlige England med chokerende og brutale mord. Over 1.000 politibetjente deltog i den største efterforskning i britisk kriminalhistorie. Efterforskningen høstede betydelig kritik.

    Serien er på 7 episoder og de frigives ugentligt på Skyshowtime med sidste afsnit klar 18. februar 2024.

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard