Premierekalender
onsdag 18. september

00:10
Århus By Night Film Dansk, Drama
Læs omtale
Frederik er en ung, håbefuld instruktør, der har fået penge til at lave sin debutfilm – men hans verden skrider i dobbelt forstand sammen, da han konfronteres med et hold af københavnske filmarbejdere, der skal klare det praktiske. De lever et hårdt, spændende liv – på arbejdet effektive og kontante, men efter fyraften indstillet på at more sig maksimalt. Der skal scores damer og kæves bajere – i deres kølvand er der en hørm af billig mandfolkelir… Frederiks illusioner brister dagligt – og dog bliver det den måske mest spændende tid i hans liv.
1989
00:05
Tulsa King – Sæson 2 Serie Drama, Krimi [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=lsEozGsuowY” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Tulsa King – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
SkyShowtime melder, at den meget ventede anden sæson af den populære originale serie Tulsa King, med Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen, vil være tilgængelig til streaming eksklusivt på SkyShowtime fra den 18. september.
SkyShowtime er klar med den officielle trailer og key art fra den stærkt imødesete anden sæson af Tulsa King med Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen. Soundtracket i den eksplosive nye trailer er en forsmag på den endnu ikke udsendte sang “Get By” fra den Grammy-nominerede countrystjerne Jelly Rolls kommende andet album. Jelly Roll spiller også en mindre rolle i den nye sæson
I sæson to fortsætter Dwight (Stallone) og hans hold med at opbygge og forsvare deres voksende imperium i Tulsa, men lige som de begynder at få fodfæste, indser de, at de ikke er de eneste, der ønsker at gøre krav på området. Med truende farer fra mafiaen i Kansas City og en meget magtfuld lokal forretningsmand kæmper Dwight for at holde sin familie og sit hold sikre, samtidig med at han holder styr på alle sine affærer. Desuden har han stadig uafsluttede forretninger i New York.
Tulsa King har også en utrolig ensemblebesætning, der inkluderer Martin Starr, Jay Will, Max Casella, Vincent Piazza, Tatiana Zappardino, Annabella Sciorra, Neal McDonough, Frank Grillo, Domenick Lombardozzi, Andrea Savage, Garrett Hedlund og Dana Delany.
Udover Taylor Sheridan, Terence Winter og Craig Zisk er Tulsa King executive produceret af David C. Glasser, Ron Burkle, Bob Yari, David Hutkin, Sylvester Stallone, Braden Aftergood og Keith Cox, og distribueres af Paramount Global Content Distribution.

00:04
Here We Go Serie Drama, Komedie
Læs omtale
Sæson 1 og 2 af Here We Go lander på BritBox den 18. september. Denne hjertevarme sitcom følger tre generationer af en familie i Bedford, som med al deres kaotiske, dysfunktionelle, men i sidste ende kærlige natur, giver et ærligt indblik i familielivet. Fra de hårdtarbejdende forældre og børnene, som ruller med øjnene, til de irriterende svigerforældre – alle er nærværende og skaber kaos i Jessop-familiens køkken. Medvirkende: Jim Howick, Ktherine Parkinson, Alison Steadman, Tori Allen-Martin og Tom Basden

00:04
Father Brown – Sæson 10 Serie Drama, Krimi
Læs omtale
Året er nu 1954, og den søvnige landsby Kembleford i Cotswolds får nye ansigter på Father Browns team af detektiver. Den charmerende chefinspektør Sullivan er tilbage, som viser sig at være en behagelig distraktion for Mrs. Devine, Father Browns livlige nye sekretær i sognet. Samtidig hjælper den modige nye husholderske, Brenda, præsten med at opklare forbrydelser. Med kongeligt besøg, kidnapninger og berygtede gangstere at tage sig af, står Father Brown også over for sine gamle fjende Flambeau, som vender tilbage til byen efter at være blevet anklaget for mord. Father Brown risikerer sit eget liv for at bevise Flambeaus uskyld – men er hans tillid måske malplaceret?
tirsdag 17. september

00:10
Nothing But the Truth Film Thriller
Læs omtale
Journalisten Rachel Armstrong er klar med en historie, der kan sikre hende Pullitzerprisen og vælte den amerikanske regering. Men da hun bliver anholdt af FBI og nægter at afsløre sin hemmelige kilde, starter en kamp mod systemet, der vil sætte Rachels principper på den ultimative prøve!
2008
mandag 16. september
20:50
Bøgholts misbrugte børn Dokumentar TV 2 Stream her
Læs omtale
Behandlingshjemmet Bøgholt ved Aarhus har tidligere været anerkendt for deres pædagogiske metoder og for evnen til at få adfærdsvanskelige børn på rette kurs.
Men nu står en række tidligere anbragte børn frem og fortæller, at de er blevet udsat for seksuelle overgreb på behandlingshjemmet. Ifølge dem har overgrebene fundet sted fra flere forskellige voksne ansatte over en lang årrække i både 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne.
Første afsnit af ‘Bøgholts misbrugte børn’ kan ses mandag 16. september på TV 2 Play og TV 2, og andet og tredje afsnit kan ses de to efterfølgende mandage.
Chikita Jacobsen og Majbritt Uhre er blandt de 16 tidligere anbragte børn, der fortæller, at de blev udsat for seksuelle overgreb af voksne pædagoger på institutionen.
– Jeg synes, det er vigtigt at få frem, hvad der er sket for så mange år siden, fordi det kan hjælpe børn og unge i dag til at forstå, at sådan noget er ikke i orden, siger Chikita Jacobsen om sin motivation for at stille sig frem i dokumentaren.
– Ved at vi står frem, vil vi faktisk gerne have noget anerkendelse for det. Og vi vil egentlig gerne have en undskyldning for, at vi har været i statens varetægt, og vi er simpelthen bare ikke blevet passet ordentligt på, siger Majbritt Uhre.
Syv forskellige pædagoger
Kilderne beretter om seksuelle overgreb begået af syv forskellige pædagoger, om voldelige magtanvendelser og om en ledelse, der ikke satte en stopper for det. Den mangeårige leder Anne Bjerg afviser, at der ikke blev grebet ind. I slutningen af 1980’erne blev den hyppigst anklagede pædagog anholdt og senere dømt.
Beretningerne om Bøgholt skriver sig ind i en række af sager om overgreb og misrøgt på danske børnehjem, der er kommet frem i nyere tid.
Beretningerne om overgrebene på Bøgholt ligger i perioden fra slutningen af 1970’erne langt ind i 1990’erne – en tidsperiode, hvor der ikke er foretaget én eneste større undersøgelse af beretninger om overgreb mod børn på danske behandlingsinstitutioner og børnehjem. Derfor mener flere eksperter, at der er brug for yderligere undersøgelser.
Den eneste officielle undersøgelse af denne karakter herhjemme er Godhavns-rapporten, som er afgrænset til perioden 1945-1976.
– Hvis vi ser på perioden efter 1976, så er det meget lidt, vi ved. Der mangler absolut undersøgelser af forholdene på børnehjem, siger historiker Maria Rytter, som var hovedforfatter til netop Godhavnsrapporten.
Helt anderledes står det til i vores nabolande, der med statslige udredninger og kommissioner har kortlagt, hvad der er foregået på børne- og behandlingshjem i tidens løb. Både i Sverige og Norge har disse udredninger ført til officielle undskyldninger og erstatninger til de forurettede.

06:00
Storbritanniens smukkeste floder Dokumentar
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2022
Floden Severn (1:4):
Den er Storbritanniens længste flod. Den 354 kilometer lange Severn har formet britisk historie. Tag med Richard Hammon fra dens udspring i Cambrian Mountains via. Ironbridge Gorge til dens rejse ender i Bristol Channel.
Floden Test (2:4):
Det er Storbritanniens mest berømte kalkstrøm, floden Test. Et sandt fluefiskerparadis på kun 65 km. Tag med Richard Hammon, når han starter ved udspringet i Hampshire Downs, besøger prisbelønnede ginfabrikanter i Longparish, lærer fluefiskeri ved Stockbridge og går om bord på en utrolig yacht ved vejs ende i Southampton.
Floden Clyde (3:4):
Den er Skotlands mest berømte flod, floden Clyde. Tag med Richard Hammon ned ad floden – fra højlandet i det sydlige Skotland til det Irske Hav og igennem Glasgow til Firth of Clyde. Undervejs undersøger han, hvordan naturattraktionen Falls of Clyde foranledigede Storbritanniens første vandkraftværk, udforsker en sjælden skibskirkegård i udkanten af Glasgow og oplever nogle af de havdyr, der er vendt tilbage til Firth of Clyde.
Floden Derwent (4:4):
Den satte gang i den industrielle revolution. Storbritanniens store driftige flod, Derwent. Tag med Richard Hammon ned ad floden – fra Peak District via. landets industrielle centrum til den flyder sammen med Trent syd for Derby. Undervejs undersøger han, hvordan floden stadig understøtter industrien som Derbyshires eneste whiskydestilleri til hypermoderne flyteknologi.
Alle fire afsnit kan ses den 16. september klokken 06:00 på DRTV.

00:10
Komtessen på Steenholt Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Elly kommer hjem til Danmark efter nogle år i udlandet. Det viser sig hurtigt, at hendes fædrende slot, Steenholt er ved at gå fallit. Elly tager dog straks fat på at bringe gården på fode igen. Da hendes bedstefar fortæller hende historien om en tidligere kvinde i slægten der giftede sig til penge for at holde på Steenholt, beslutter Elly sig for at gøre det samme. Hun bejler til Grev Torbens søn, men han er allerede interesseret i en anden pige.
1939
00:00
The Rookie Serie Action, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=_HgC1TN8FVk” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Rookie” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Midaldrende John Nolan beslutter sig for at forfølge sin drøm om at blive betjent i LAPD. Som politiets ældste grønskolling bliver han mødt med skepsis og må bevise, at han kan holde trit med de unge.
søndag 15. september
20:00
Størst Underholdning TV 2 Stream her
Læs omtale
Efter sin tur på Østkysten på knallert, så er Peter Ingemann tilbage med nye afsnit i programserien Størst, der har premiere på sæson 6 i september på TV 2 med det første af 7 afsnit.
Denne gang rejser Peter Ingemann til Europas største by, Istanbul, og i Alperne tester han sneen på verdens største skisportssted. Der er dømt historietime ved den enorme Atlantvold, og så tager Peter på safari i Afrika og følger i fodsporene på Danmarks største forfatterinde, Karen Blixen.
Det er 5 år siden der sidst var nye Størst og det er der en god grund til.
– Der var en form for mentaltræthed mellem programmet og mig til sidst. Det skal være lysten, der driver værket, og seerne kan jo mærke, hvis man ikke brænder for tingene, siger Peter Ingemann.
Pausen på de fem år har hjulpet, lover han.
- Første
- Forrige
- 1
- ...
- 20
- ...
- 40
- ...
- 60
- ...
- 80
- ...
- 100
- ...
- 120
- ...
- 140
- ...
- 160
- ...
- 180
- ...
- 200
- ...
- 220
- ...
- 240
- ...
- 260
- ...
- 280
- ...
- 300
- ...
- 320
- ...
- 340
- ...
- 360
- ...
- 380
- ...
- 400
- ...
- 404
- 405
- 406
- 407
- 408
- 409
- 410
- ...
- 420
- ...
- 440
- ...
- 460
- ...
- 480
- ...
- 500
- ...
- 520
- ...
- 540
- ...
- 560
- ...
- 580
- ...
- 600
- ...
- 620
- ...
- 640
- ...
- 660
- ...
- 680
- ...
- 700
- ...
- 720
- ...
- 740
- ...
- 760
- ...
- 780
- ...
- 800
- ...
- 820
- ...
- 840
- ...
- 860
- ...
- 880
- ...
- 900
- ...
- 920
- ...
- 940
- ...
- 960
- ...
- 980
- ...
- 1000
- ...
- 1020
- ...
- 1040
- ...
- 1060
- ...
- 1080
- ...
- 1100
- ...
- 1120
- ...
- 1140
- ...
- 1160
- ...
- 1180
- ...
- 1200
- ...
- 1220
- ...
- 1240
- ...
- 1260
- ...
- 1280
- ...
- 1286
- Næste
- Sidste
Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.



