Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    torsdag 15. maj
    Disney+
    The Secret Lives of Mormon Wives sæson 2
    15 maj 2025
    09:01

    The Secret Lives of Mormon Wives – Sæson 2
    Reality [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=708ycCvSz3Q” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Secret Lives of Mormon Wives – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Den populære og kontroversielle serie The Secret Lives of Mormon Wives vender tilbage med sæson 2 torsdag den 15. maj. Alle 10 episoder vil kunne streames eksklusivt på Disney+ i Danmark. Fans kan se frem til mere skandale, hemmeligheder og et chokerende comeback fra den tidligere MomTok-influencer Miranda McWhorter (@miranda_mcw)!

    Skandaler og afsløringer

    Den eksplosive verden af Mormon #MomTok vender tilbage – og denne gang er dramaet endnu større! Da en af de oprindelige medlemmer fra den berygtede swinger-skandale pludselig vender tilbage, begynder venskaber at vakle, mens hemmeligheder, løgne og anklager truer med at rive gruppen fra hinanden.

    I en kamp om #MomToks sjæl opstår det afgørende spørgsmål: Vil svigt og forræderi knuse deres søsterskab, eller vil sandheden endelig sætte dem fri?

    Kendte ansigter vender tilbage

    Serien følger de dramafyldte liv hos en række kendte MomTok-profiler:

    • Taylor Frankie Paul (@taylorfrankiepaul)
    • Demi Engemann (@demilucymay_)
    • Jen Affleck (@jenniferaffleckk)
    • Jessi Ngatikaura (@_justjessiiii)
    • Layla Taylor (@laylaleannetaylor)
    • Mayci Neeley (@maycineeley)
    • Mikayla Matthews (@mikaylamatthews)
    • Whitney Leavitt (@whitneyleavitt)
    Netflix
    Reservatet dansk Netflix serie
    Seriepremiere
    15 maj 2025
    09:00

    Reservatet
    Serie Dansk, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=oMVcwJjRg_Y” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Reservatet” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Den danske krimidramaserie Reservatet kan nu streames på Netflix. Miniserien er på seks afsnit og er skabt af Ingeborg Topsøe (Charmøren, Kød & blod) og instrueret af den prisvindende filmskaber Per Fly (Bænken, Borgen). På rollelisten er blandt andre Marie Bach Hansen, Danica Curcic, Simon Sears, Lars Ranthe, Sara Fanta Traore og de nye navne Excel Busano og Donna Levkovski.

    Da den unge, filippinske au pair Ruby forsvinder i et af Danmarks mest velhavende kvarterer nord for København, er naboen, Cecilie, overbevist om, at der er sket hende noget. Cecilies egen au pair, Angel, prøver at komme til bunds i de rygter, der florerer blandt områdets mange au pairs, mens mistanken om en forbrydelse vokser. Sagen om den forsvundne udlænding er imidlertid underprioriteret hos politiet, og den nyudklækkede efterforsker Alicia har brug for al den hjælp, hun kan få.

    Cecilie og Angel står klar til at hjælpe, og langsomt bliver magtstrukturer og privilegier blotlagt i de pæne hjem. Men Cecilies dedikation til at finde sandheden bliver sat på prøve, da Rubys forsvinden viser sig at trække tråde helt ind i Cecilies egen familie. Hun er tvunget til at konfrontere sine egne blinde vinkler og se sin familie og det miljø, som hun opdrager sine børn i, i et helt nyt lys.

    Reservatet Netflix
    Reservatet. (V til H) Lars Ranthe som Rasmus Hoffmann, Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen, Danica Curcic som Katarina Hoffmann iog Simon Sears som Mike Vinter-Jensen i Reservatet. Foto; Tine Harden

    Serieskaber, Ingeborg Topsøe:
    ”Jeg elsker at lege med genren, fordi den kræver publikums fulde opmærksomhed, og at lade en krimi foregå i det her miljø er interessant. Hvad sker der, når man udliciterer omsorgen og intimiteten i sit hjem til en au pair? Hvad bringer det frem i en selv og ens nærmeste?”

    Konceptualiserende instruktør, Per Fly:
    ”Da jeg fik præsenteret projektet, var jeg først og fremmest begejstret for seriens univers. Nordkystens attraktive og æstetiske verden som ramme for en fortælling om sociale klasser. Under den pæne overflade lurer hemmeligheder og konflikter. Jeg var nysgerrig på, hvad der sker, når facaden slår sprækker – og det menneskelige træder frem.”

    Netflix
    Pørni S5
    Ny Sæson
    15 maj 2025
    09:00

    Pørni – Sæson 5
    Serie Drama, Norsk [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=aj1EFV6lBMo” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Pørni – Sæson 5” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Ole Johan og Stephens bryllup nærmer sig. Mellem planlægning af polterabend og tæmning af Ole
    Johans bridezilla-tendenser begynder Pørni at arbejde deltid i børneværnets beredskab. Hun ser frem til en tur til Liverpool med familien, men en chokerende begivenhed gør turen til noget andet, end hun havde forestillet sig. Pørni og Bjørnar er igen gode venner – men er det virkelig nok for Pørni?

    Netflix
    Love
    Ny Sæson
    15 maj 2025
    09:00

    Love, Death & Robots – Sæson 4
    Serie Action, Gyser, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=fnvke44Rps4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Love, Death & Robots – Sæson 4” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Skræmmende væsner, ondskabsfulde overraskelser og sort humor koges sammen i denne voksenantologi med animerede historier præsenteret af Tim Miller og David Fincher.

    DR TV
    Kampen for Marnie DR TV
    Seriepremiere
    15 maj 2025
    06:00

    Kampen for Marnie
    Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=1WLEPGK2hYg” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Kampen for Marnie” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    I denne gribende britiske dramaserie fra 2023 spiller Sharon Horgan og Michael Sheen forældrene Nicci og Andrew, som kæmper en desperat kamp for deres 13-årige datter, Marnie, der lider af en sjælden muskelsvindsygdom. Da lægerne anbefaler at afslutte Marnies livsforlængende behandling, nægter forældrene at acceptere beslutningen. Hvad der starter som en fælles kamp for deres datter, udvikler sig til en smertefuld prøvelse, der splitter familien, involverer medierne og kulminerer i en brutal retssag. Serien stiller skarpt på kærlighedens og håbets grænser – og spørger: Hvornår kæmper man for sit barn, og hvornår risikerer man at kæmpe imod dets bedste?

    Nordisk Film+
    One Night In Oslo
    15 maj 2025
    00:10
    Læs omtale

    15-årige Sam og Amir har bestemt sig for, at denne aften skal blive legendarisk. Drengene har kendt hinanden næsten hele livet og opfatter hinanden som brødre, men i løbet af det næste døgn forandres alt. Amir vil have sin ekskæreste Thea tilbage, men han ved ikke, at hans bedste ven Sam er ved at finde sammen med hende. Da drengene opdager, at de begge to er forelskede i den samme pige, antænder det en tilsyneladende uløselig konflikt mellem dem, som kun forstærkes i løbet af aftenen og natten. Kan Sam og Amir tilgive hinanden, eller er dette enden på deres venskab?

    2014

    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    En Verden til forskel Viaplay
    15 maj 2025
    00:00
    Læs omtale

    Tag med YouTuber Jeppe Ølgaard på en vild rejse gennem Asiens kontraster – fra ørkensand i Saudi-Arabien til iskolde bjerge i Mongoliet. Undervejs venter vilde smagsoplevelser, udfordrende retter, anderledes kultur og masser af inspiration.

    onsdag 14. maj
    TV 2 TV 2 Play
    Spillet om Børnene TV 2 dokumentar
    14 maj 2025
    20:00
    Læs omtale

    Når skilsmissesager går i hårdknude, og forældrene ikke kan blive enige om, hvor meget de hver især må være sammen med deres børn, ender de ofte hos Familieretshuset. Det er den myndighed, der træffer midlertidige afgørelser om forældres samvær med børn.

    Nu viser den nye TV 2-dokumentar ‘Spillet om børnene’, at Familieretshusets afgørelser ikke nødvendigvis hviler på et fuldt oplyst grundlag, hvor påstande efterprøves. Når en krisecentererklæring kommer ind i billedet, tillægges den nemlig overordentlig stor vægt og sandhedsværdi.

    Efter en skilsmisse mister Jan og Anton pludselig kontakten til deres børn. Børnenes mødre har taget dem på krisecenter, hvor de påstår, at deres fædre er farlige. Men de to fædre siger, at mødrene lyver, fordi de vil vinde spillet om børnene. Påstande bliver ikke undersøgt af myndighederne, og en undersøgelse viser, at det kun er fædre, der får afslag på samvær med deres børn.

    – Jeg ser flere og flere sager, hvor den ene forælder tager på krisecenter og anklager den anden forælder for vold. Hvor man i slutningen af sagen, når man gør det hele op, kan konstatere, at krisecenteropholdet har været strategisk betinget eller i værste fald decideret usandt, siger familieretsadvokat Tanja Graabæk, der har specialiseret sig i skilsmissesager.

    Ifølge Tanja Graabæk udnytter nogle forældre, at et krisecenterophold stort set altid resulterer i afslag på kontaktbevarende samvær. Altså at myndighederne, i det her tilfælde Familieretshuset, beslutter, at den anden forælder for nuværende ikke må se børnene.

    ‘Det er Familieretshusets opgave’

    Hos krisecentrene selv afviser de, at der skulle være tale om et stort problem, fortæller Landsforeningen for Kvindekrisecentre (LOKK).

    – Det er ikke vores opfattelse, og vi har ikke data på, at det er et omfattende problem – det her med uberettiget krisecenterophold og at folk bruger det som en listig strategi for at få samvær, siger direktør Laura Kirch Kirkegaard i dokumentaren.

    – Det er Familieretshusets opgave at belyse sagen fra de sider, man nu kan, siger hun.

    ‘Man vurderer ikke, om det er sandt eller falsk’

    Men det ser ikke ud til, at Familieretshuset følger den linje, som LOKK mener, de skal. Helt nye tal peger nemlig i en anden retning.

    I dokumentaren kommer det frem, at i en stikprøveperiode på tre måneder sidste år har Familieretshuset givet 119 afslag på kontaktbevarende samvær. I 29 af de sager er den ene forælder taget på krisecenter, og i 17 af de sager er afgørelsen truffet alene på baggrund af krisecentererklæringen.

    I dokumentaren står også jurist Martin Guldborg frem. Han har arbejdet i Familieretshuset i Odense fra 2020 til 2024. Han bekræfter, at juristerne lægger erklæringerne til grund.

    – Man går ikke ind og vurderer på, om det er sandt eller falsk. Man går ikke ind og indhenter skoleudtalelser eller børnehaveudtalelser eller taler med barnet eller andet. Så man får ikke nuanceret det, siger Martin Guldborg.

    I dag arbejder han i et firma, der hjælper fædre i svære skilsmissesager. Men han er ikke i tvivl om, at de nuværende regler skaber et problem, fordi krisecentererklæringer ifølge nuværende lovgivning skal tillægges en central betydning.

    – Jurister er bundet af loven og de vejledninger, der nu er. Så kan man have nok så mange holdninger selv. Og egentlig så ved man slet ikke, om det er den rigtige afgørelse, man har truffet, siger Martin Guldborg.

    ‘Mikrofonholder-erklæringer’

    Hvis forældrene ikke når til enighed med hjælp fra Familieretshuset, så sendes sagen videre til Familieretten, og her bliver krisecentererklæringerne også problematiseret. Anni Højmark har været dommer i familieretlige sager i 16 år, og hun mener ikke, at alle erklæringerne er lige gode.

    – Nogle af krisecentererklæringerne er – hvis jeg skal være lidt kritisk, og det synes jeg godt, jeg kan tillade mig med min erfaring – det er mikrofonholder-erklæringer, forklarer Anni Højmark.

    I dokumentaren kan man også følge to fædre, der fortæller, hvordan deres samværssager har udviklet sig og har været påvirket af krisecentererklæringerne.

    DR1 DR TV
    Hammerslag 2025
    14 maj 2025
    20:00

    Hammerslag 2025
    Underholdning
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Der er skruet op for kvadratmeterne, når vært Sofie Østergaard slår dørene op til store stuer med plads til familieliv på Fyn. ’Hammerslag’ starter i denne uge i Glamsbjerg, hvor en gammel fabrik er blevet til familiekollektiv med plads til rulleskøjteløb og kreativ udfoldelse. Dysten afgøres i Dalby. Her har en familie købt mange kvadratmeter med dekorative detaljer for at komme tæt på hinanden og på naturen.

    I onsdagens rummelige afsnit af ’Hammerslag’, som kan ses på DRTV fra morgenstunden onsdag og klokken 20.00 på DR1, dyster Kirstine Viren og Lars Lyng mod Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen, når priserne skal gættes på villaer med volumen.

    Disney+
    Abbott Elementary – Sæson 4 del 2 Disney+
    14 maj 2025
    09:01
    Læs omtale

    En arbejdspladskomedie, der følger en gruppe dedikerede, passionerede lærere – og en lidt tonedøv rektor – mens de forsøger at navigere i Philadelphias offentlige skolesystem. På trods af udfordringerne er de fast besluttede på at hjælpe deres elever med at få succes i livet. Og selvom disse dygtige undervisere er i undertal og mangler ressourcer, elsker de deres arbejde – også selvom de ikke altid elsker skoledistriktets knap så imponerende tilgang til børns uddannelse.

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard