TV-Nyt

Oscar 2024 på TV 2

Underholdning
10 mar 2024 22:05
TV 2 TV 2 Play


Du kan se højdepunkter på DR2 mandag aften (11. marts) fra kl. 21:00.

Igen her i 2024 kan du følge Oscar festen direkte på TV 2. TV 2s filmeksperter er med hele natten, mens Abdel Aziz Mahmoud dækker begivenheden live i Hollywood.

Den danske kortfilm ‘Ridder Lykke’ af instruktør Lasse Lyskjær Noer er nomineret i kategorien ’Bedste live-action kortfilm’. Christopher Nolans storfilm om atombombens oprindelse, ’Oppenheimer’, er nomineret til hele 13 priser, og det bliver spændende at se, hvor mange den vinder.

I år bliver de gyldne statuetter uddelt for 96. gang, og Jimmy Kimmel er vært for fjerde gang. Det hele foregår i det glamourøse Dolby Theatre i Hollywood.

Sådan sender TV 2 fra Oscar 2024

22.05 Oscar 2024: Og de nominerede er – direkte

Værterne Michèle Bellaiche og Jesper Steinmetz byder velkommen til en stor aften i filmens og modens tegn. Her vil de, sammen med Abdel Aziz Mahmoud på den røde løber i Hollywood og filmeksperterne Sarah Iben Almbjerg og Birgitte Hjort Sørensen i studiet, kigge nærmere på, hvad vi skal forvente os af årets Oscarfest.

23.30 Oscar 2024: Den røde løber – direkte

Nu begynder alle de berømte stjerner at ankomme til årets glamourøse Oscar-uddeling i Hollywood, Los Angeles. De er iført deres pæneste skrud, og de danske værter samt modeeksperterne Julia Lahme, Uffe Buchard og Emili Sindlev vil fra det festlige Oscar-studie føre seerne sikkert gennem begivenhederne. Sammen vil de kommentere på stjernernes kjoler, styling, skønhed og glamour.

00.00 Oscar 2024 – Showet

Jimmy Kimmel er vært for fjerde gang. Det hele foregår i det glamourøse Dolby Theatre i Hollywood

03.30 Oscar 2024: Vinderne er….

TV 2 følger op på årets Oscar-uddeling med optagelser fra efterfesterne og ser interviews med stjernerne.

Hvor kan man se Oscar 2024 på TV 2?

Du kan se Oscar 2024 på TV 2 på TV 2 Play fra 10. marts 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button