TV-Nyt
21 okt 2021 20:40
Opråb fra sygehuset

I en ny dokumentarserie fortæller læger og sygeplejersker, at travlhed og personalemangel betyder, at der sker fejl, der forværrer patienters tilstand og i værste fald koster patienter livet. ’Opråb fra sygehuset’ sendes torsdag 21. oktober og torsdag 28. oktober på TV 2 – og begge afsnit kan ses på TV 2 PLAY fra torsdag 21. oktober.

TV 2 Dokumentar har talt med 45 læger og sygeplejersker, der alle har oplevet travlhed og personalemangel, som fører til fejl og går ud over sikkerheden for patienterne. I TV 2-dokumentarserien ’Opråb fra sygehuset’ træder flere frem og fortæller om deres personlige oplevelser fra de seneste år.

– Vi har alle sammen lavet fejl, som har gjort, at patienter er kommet galt af sted, og vi har det frygteligt med det, siger læge Thomas Emil Christensen fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Forkert medicin, livsfarlig ventetid og glemt behandling er blandt de oplevelser, lægerne og sygeplejerskerne beretter om. De fortæller om en hverdag, der er så presset, at mange patienter ikke får den helt grundlæggende sygepleje – som hjælp til at komme ud af sengen, bleskift eller toiletbesøg.

Flere har oplevet at have patienter, der – efter lægerne og sygeplejerskernes vurdering – er døde på grund af travlhed og personalemangel.

Dokumentaren er produceret af Koncern TV og Film med støtte fra Public Service Puljen under Det Danske Filminstitut.

Hvor kan man se Opråb fra sygehuset?

Du kan se Opråb fra sygehuset på TV 2 Play fra 21. oktober 2021
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: TV 2 presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button