TV-Nyt
LIMA - INDSATSLEDERE I AKTION Sæson 2

Fra 3. oktober kan du igen komme helt tæt på de største ulykker i Danmark og bag om, hvordan de bliver løst i programmet LIMA – Indsatsledere i aktion.

I sæson to af ’LIMA – Indsatsledere i aktion’ har man i et halvt år fulgt fem indsatsleder politi i tre politikredse: Nordjylland, Midt- og Vestsjælland og Københavns Vestegns Politi.

Programmet tager dig med helt til starten af ulykkerne, når folk ringer 112 for at få hjælp, og vi besøger nogle af dem, der tilkaldte hjælp, for at høre, hvordan ulykken skete og hvordan det gik.

Når beredskabet i Danmark rykker ud til de mest alvorlige situationer, er det indsatslederne, som træffer de afgørende beslutninger på ulykkesstedet. De skal have overblikket, når politi, brand, sund og mange andre aktører skal arbejde sammen. På ulykkesstedet er det politiets indsatsledere, der har det koordinerende ansvar. Det er også dem, der skal forudse hvilke udfordringer, der kan opstå på et ulykkessted og få tilkaldt mandskab, som kan afhjælpe det.

Indsatsleder politi har meget vide beføjelser. De kan for eksempel bede DSB om at lukke en toglinje, stoppe en bus, som de har brug for til at fragte personer i, eller bede en kaptajn om at stille sit skib til rådighed.

Indsatsleder politi arbejder ud fra teserne “Worst Case” og “Most Likely”. På vej til en opgave forestiller de sig det værste, der kan ske på ulykkesstedet, og laver en plan for det. Dog arbejder de først ud fra “Most Likely” altså det, der højst sandsynligt sker ud fra de meldinger, de får.

I programmet møder vi blandt andet Amalie Luther, der en eftermiddag på vej hjem fra arbejde oplever tumult blandt en folk drenge på Nykøbing Sj. station. Hun skynder sig derhen og hjælper en dreng, hvis ryg er smurt ind i blod. Hun ser flere snitsår fra en kniv og yder førstehjælp på stedet. En ambulance ankommer hurtigt og overtager, og senere lander også indsatsleder Flemming, som skal spærre området af så alle spor kan sikres til efterforskningen. Han koordinerer hundepatruljer, som søger i området efter gerningsmand og gerningsvåbnet.

En sen aften bliver indsatsleder Flemming fra Midt- og Vestsjællands politikreds kaldt til Holbæk. En farlig mand er på fri fod med et gevær. Han har truet sin ekskæreste og Flemming må sætte alt ind for at finde ham hurtigt. Han indsætter flere hundepatruljer og den særlige reaktionspatrulje, som er uddannet til at tage sig af farlige opgaver som denne, der involverer skydevåben. De omringer et større område og søger efter manden. I første omgang uden held, så de må spore mandens færden via hans mobiltelefon. Det lykkes og en hundepatrulje fanger manden og passiviserer ham.

Hvor kan man se LIMA – Indsatsledere i aktion – Sæson 2?

Du kan se LIMA – Indsatsledere i aktion – Sæson 2 på discovery+ fra 3. oktober 2023

Se Discovery’s tv-kanaler – Bestil Allente TV her
Reklame-link

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button