Landevejens konger
DR er klar med en ny dokumentarserie, når “Landevejens konger” får premiere 14. april på DRTV og DR2.
Serien tager seerne med tilbage til 1970’erne, hvor de første danske lastbiler satte kurs mod Mellemøsten – og hvor fundamentet til transportgiganten DSV blev lagt.
Landevejens konger – det handler den om
Over tre afsnit fortæller serien historien om, hvordan DSV voksede fra en grusgrav på Midtsjælland til i dag at være verdens største transport- og logistikvirksomhed.
I centrum står Leif Tullberg – også kendt som “Træsko-Leif” – en kompromisløs og markant skikkelse i datidens vognmandsmiljø. Sammen med Kurt Larsen er han med til at skabe fundamentet for det, der udvikler sig til et dansk erhvervseventyr.
Samtidig tegner serien et bredere portræt af en branche i forandring, hvor åbne grænser og stigende eksport skaber nye muligheder – og hvor chaufførerne lever et råt og omflakkende liv på Europas veje.
Gennem arkivmateriale, reportage og interviews giver “Landevejens konger” et indblik i både menneskene og kulturen bag en af Danmarks største erhvervssucceser.
Et stykke dansk historie
Serien sætter også fokus på den udvikling, transportbranchen har gennemgået – fra en tid præget af frihed og kaos til en moderne virkelighed med digital overvågning og stramme strukturer.
Dermed er “Landevejens konger” ikke kun historien om en virksomhed, men også om en vigtig del af den danske samfundsudvikling.
Alle tre afsnit kan ses den 14. april klokken 06:00 på DRTV. Første afsnit 14. april kl. 21.00 på DR2
Hvor kan man se Landevejens konger?
Du kan streame ‘Landevejens konger‘ på DR TV fra 14. april 2026
