Streamingnyt

Kastanjemanden

Serie | Dansk, Thriller
Kastanjemanden | Officiel teaser | Netflix

Så kan de se den nye danske satsning Kastanjemanden på Netflix. Det er en dansk psykologisk thriller fra skaberen af Forbrydelsen, Søren Sveistrup. Serien, der har rødder i Nordic Noir-genren, har blandt andre Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard og Iben Dorner på rollelisten.

Kastanjemanden er baseret på Søren Sveistrups anmelderroste debutroman af samme navn, der er blevet oversat til 33 sprog og udgivet i 50 lande.

Kastanjemanden på Netflix – det handler den om

Kastanjemanden foregår i en stilfærdig forstad til København, hvor politiet på en stormfuld oktobermorgen gør en forfærdelig opdagelse. En ung kvinde bliver fundet brutalt myrdet på en legeplads, og en af hendes hænder mangler. Ved siden af hende ligger en lille kastanjemand. Den ambitiøse, unge detektiv Naia Thulin (Danica Curcic) bliver sammen med sin nye partner, Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard), tildelt sagen. Inden længe finder de et stykke mystisk bevismateriale på kastanjemanden – et bevismateriale, der forbinder det hele til en pige, der forsvandt et år tidligere og formodedes at være død: Datteren til socialminister Rosa Hartung (Iben Dorner).

Rollelisten tæller blandt andet:

  • Danica Curcic (The Mist, Equinox)
  • Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære, Borgen)
  • Iben Dorner (Borgen)
  • Lars Ranthe (Druk)
  • David Dencik (Chernobyl, Bond 25: No Time To Die)
  • Esben Dalgaard
  • Morten Brovn
  • Jens Jørgen Spottag
  • Camilla Lau
  • Peder Thomas Pedersen
  • Marie-Lydie Melono Nokouda
  • Anders Hove

Hvor kan man se Kastanjemanden?

Du kan se Kastanjemanden på Netflix fra 29. september 2021

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button