Netflix Nyt

Kastanjemanden – Sæson 2

Serie • Sæson 2 • 6 episoder • Dansk, Krimi • 2021–

I anden sæson af Kastanjemanden trækkes seerne endnu en gang ind i en mørk og urovækkende sag, hvor gerningsmanden leger med sine ofre – længe før forbrydelsen fuldbyrdes.

En 41-årig kvinde meldes savnet. Da politiet gennemgår hendes digitale spor, viser det sig, at hun i månedsvis har været udsat for voldsom stalking. En ukendt gerningsmand har overvåget og fotograferet hende i private situationer og sendt billeder og videoer direkte til hende – ledsaget af en særlig tælleremse. En ufrivillig og klaustrofobisk gemmeleg.

Kort tid efter findes kvinden dræbt. Efterforskningen afslører, at mordet kan kædes sammen med en anden, stadig uopklaret sag: drabet på en 17-årig gymnasieelev to år tidligere. Spørgsmålet er, hvad der binder de to ofre sammen – og om gerningsmanden overhovedet er færdig med sine sygelige lege.

Et presset makkerpar

Efterforskerne Mark Hess (David Dencik) og Naia Thulin (Danica Curcic) står igen i spidsen for opklaringen. Men samarbejdet er langt fra problemfrit. Forholdet mellem de to er blevet mere kompliceret, og spændingerne risikerer at stå i vejen, netop som sagen kræver absolut fokus.

Billeder fra sæson 2 af Kastanjemanden

Hovedforfattere og skabere af serien, Dorte W. Høgh & Emilie Lebech Kaae:

“Det har været en stor fornøjelse for os endnu engang at beskæftige os med Hess, Thulin og hele universet omkring Kastanjemanden. Denne gang i form af en uskyldig gemmeleg, som gerningsmanden fordrejer til en ufrivillig, grusom stalking af uskyldige ofre. Frit baseret på Søren Sveistrups populære bog og sammen med et helt hold af dygtige mennesker fortæller vi en historie om familier, der går i stykker, om tab, sorg og ikke mindst afmagt – sat i en verden, hvor vi med vores telefon i hånden konstant er overvåget og aldrig nogensinde kan gemme os.”

Konceptualiserende instruktør, Milad Alami:

“De bedste eksempler på nordic noir er, når plottet er uforudsigeligt, og karaktererne føles troværdige – og når de, ud over jagten på gerningsmanden, også har noget personligt på spil. Det er en tilgang, vi har arbejdet konsekvent med i alle led – fra manuskript til visuel stil og production design.”

🎭 Skuespillere

  • Danica Ćurčić som Naia Thulin
  • Mikkel Boe Følsgaard som Mark Hess
  • Sofie Gråbøl
  • Katinka Lærke Petersen

⭐ Anmeldelser af Kastanjemanden – Sæson 2 – Er den værd at se?

Medie: Flixfilm
Vurdering:

Den selvstændige efterfølger matcher ikke helt den nærværende og intense spænding fra etteren, men der er tale om et flot kvalitetshåndværk med godt skuespil og flotte billeder.

Hvor kan man se Kastanjemanden – Sæson 2?

Du kan streame ‘Kastanjemanden – Sæson 2‘ på Netflix fra 7. maj 2026

LoadingTilføj Favoritlisten Gå til din Favoritliste
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard