TV Streaming premierer

Joanna Lumley på storbyferie

Underholdning
DR TV


PREMIEREDATO ENDNU UKENDT

Paris (1:3):

Det er romantikkens og revolutionens by. Hvert år besøger 30 millioner mennesker Paris for at opleve det, som franske forfattere og tænkere igennem århundreder har romantiseret. Tag med Joanna Lumley til lysets by. Her ser hun først byen fra oven i en luftballon, besøger den unikke katedral Notre-Dame – og får et kig backstage til den verdensberømte kabaret Moulin Rouge. Hvad er hemmeligheden bag parisernes tro på individualitet og frihed?

Rom (2:3):

Det er en by uden sidestykke. I Rom eksisterer fortiden i nutiden. Byen blev ifølge romersk mytologi grundlagt af tvillingeparret Romulus og Remus og dens historie strækker sig tusinder af år tilbage. Tag med Joanna Lumley til Den Evige Stad. Her oplever hun byens berømte Trevifontæne, suser rundt på Vespa, smager himmelske pizzaer, møder en af byens mest famøse paparazzier og besøger Colosseum, hvor ca. 400.000 mænd er døde i kamp.

Berlin (3:3):

Det er rebellernes by. En kulturhovedstad, der har tiltrukket kreative folk i mere end et århundrede. Tag med Joanna Lumley til det moderne og liberale Berlin. Byen, der engang var delt i to. Men som nu igen er forenet og genopfinder sig selv hele tiden. Her oplever hun byens mest bestandige symbol Brandenburger Tor, det 368 meter høje, berømte tv-tårn, mærker byens berusende atmosfære og hører om dens oprørske og vilde natteliv.

Alle tre afsnit kan ses den 26. oktober klokken 06:00 på DRTV.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard