DR-dokumentaristen Per Wennick har gennem de seneste 40 år portrætteret utallige menneskeskæbner gennem sine omkring 80 dokumentarfilm. Men hvilke historier gemmer hans egen opvækst på? Nu vender Per Wennick kameralinsen mod sig selv og åbner for første gang op for sin egen fortælling om en barsk tid på børnehjemmet Godthåb, om at være forsøgsbarn og smertefulde opdagelser og erkendelser op gennem voksenlivet.

’Jagten på mig selv’ af Per Wennick er i to afsnit og begge afsnit har premiere på DRTV den 27. december. På DR1 sendes første afsnit den 27. december klokken 20.00 og andet afsnit den 3. januar 2022 klokken 20.00.

Den første erindring, Per Wennick har om sit liv, er fra 1952. Han ankommer som tre-årig til et hus med sin mor, der viser sig at være det børnehjem, hvor han skal tilbringe de næste 11 år af sit liv. Morens tårer den dag står stadig stærkt i hukommelsen.

I dag ved Per, at tårerne var udtryk for den smerte, en mor har, når hun af nød må aflevere sin lille dreng i fremmede menneskers varetægt. En tid, som for Per var ekstrem barsk, og som bød på meget andet end varme og tryghed. Det var derimod en hverdag fyldt med frygt, afstraffelse og svigt.

Men hvad fik Pers mor til at træffe det ubærlige valg, hvem var hun, og hvilken rolle spillede Pers far? Per Wennick har ikke vidst meget om sin herkomst og har heller ikke spurgt til den – for det var et stort tabu.

Men nu dykker han ned i den – blandt andet gennem samtaler med en nær slægtning, som har indvilget i at løfte sløret for nogle af hemmelighederne og med hjælp fra et hold journalister, går Per på jagt efter oplysninger i Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Frederiksberg Stadsarkiv, gamle avisklip, arkiver, doktordisputatser med videre – der trækker tråde tilbage til både ind – og udland.

Køkkenpigen Marie

Et af de vigtigste mennesker i Pers Wennicks barndom var børnehjemmets køkkenassistent Marie. Hun tog sig kærligt af Per og udviste en helt særlig omsorg, når den håndfaste ’plejemor’ på børnehjemmet ikke var i nærheden. Han fik blandt andet lov til at tage med Marie hjem til Jylland i sommerferierne, og hun bidrog med nogle helt særlige lykkestunder i Pers liv. Marie stoppede efter nogle år på børnehjemmet og stiftede sin egen familie. Per var med til Maries bryllup, men så mistede de to kontakten i mange år.

Men i ’Jagten på mig selv’ vender Per tilbage til Maries hjem og seerne får hendes blik på de forhold, som Per voksede op under på børnehjemmet og de barske hændelser, som børnene blev udsat for – men som Marie dengang ikke var vidende om.

Den forsvundne journal

Da det er så begrænset, hvad Per Wennick ved om sin barndom, sin opvækst og hvad der har formet ham til den han er i dag, er det særlig interessant at dykke ned i en undersøgelse og forskningsprojekt, som han har medvirket i på Kommunehospitalet som barn. Ad den vej håber han at kunne finde spor om sig selv.

Per Wennicks og dokumentarholdet finder ud af, hvad undersøgelsen gik ud på og jager mere viden om hans medvirken. Blandt andet en journal, som forsvinder for næsen af dem. ’Jagten på mig selv’ er gået ind.

– Gennem hele mit arbejdsliv har jeg gået tæt på andre menneskers skæbner – på godt og ondt, men nu er tiden så kommet til, at jeg tør rette blikket indad. Selvom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om min herkomst, er jeg kommet min fortid og mit liv nærmere, og jeg har fået en sjælden indsigt i samfundsforhold. ’Jagten på mig selv’ er langt fra kun en fortælling om mig personligt. Den handler også om flere hundrede andre forsøgsbørn. Og så er den også en skildring af, hvordan vores land har set på – og har behandlet – mennesker i et historisk perspektiv. Det har været en både interessant og hård omgang at begive sig ud i, men nu ser jeg frem til endelig, at dele fortællingen med seerne, siger dokumentaristen Per Wennick.