Inger & Det Dårlige Selskaber titlen på en film der vandt NORDIC:DOX:AWARD under CPH:DOX i år. Nu har premiere som en mini-serie på TV 2 tirsdag den 7. juni – andet afsnit kan ses onsdagen efter. Begge afsnit kan streames på TV 2 Play.

For over halvtreds år siden åbnede Inger på 80 år et pensionat i et lettere ramponeret hus i skovbrynet over for Sorø Station

Gennem årene blev daglejerne til fastliggere og pensionatet blev et kærligt omdrejningspunkt for en flok skæve eksistenser; hver med sin historie, og med det til fælles, at de mødte Ingers omsorg, selv da de ikke havde kræfter til at række ud efter den. Inger er husets hjerte, sjæl og midtpunkt. Og hun er grunden til, at den brogede flok ikke er gået til grunde. Inger er på ingen måde religiøs, men hendes værdier er indbegrebet af næstekærlighed. Hun har den holdning, at hvis ikke hun er venner med husets beboerne, “så har de jo ingen”.

Debuterende instruktør Jella Bethmann har fulgt “Inger & Det Dårlige Selskab” igennem to år og har skabt en både hjertevarm, rå og til tider morsom film og mini-serie.

“Jeg faldt en dag over et billede af Inger i en lokalavis og fik straks lyst til at møde hende. Der var noget særligt over hendes direkte blik og lidt underfundige smil. Så jeg kørte forbi og blev straks inviteret på kaffe. Vi aftalte samme dag, at jeg skulle lave en film om hende og hendes hus, og så kom jeg der de næste to år.

I den tid mødte jeg mange af dem, der kommer hos Inger og alle er ikke lige nemme at holde af. Jeg blev derfor mere og mere fascineret af Ingers evne til at rumme alle. Uanset om de har økonomiske, misbrugs- og/eller mentale problemer eller det er længe siden, de har været i bad – så er Inger interesseret i at tale med hvert enkelt. Det slog mig også, at stemningen næsten altid var varm, lystig og kærlig på grund af Ingers særlige evne til at få folk til at betragte livet fra en mere positiv vinkel og hendes opmuntringer til at tilgive sig selv og andre for de tosserier man måtte være involveret i.”

I Inger & Det Dårlige Selskab møder vi blandt andre Martin, som engang havde et job som fejedreng i Brugsen. En dag fik han nok af sin chef, der altid var efter ham, så han lukkede hende inde i fryserummet og gik hjem. Dagen efter fik han at vide, at han ikke skulle komme igen. Martin knokler med at samle flasker, mens han drømmer om den store gevinst, der ligger lige ved fingerspidserne på telefonskærmens gambling-spil.

Tina skal have hjælp med at flytte sine ting tilbage i huset. Tina var egentlig flyttet til Jylland, fordi hun havde mødt en ny fyr, men ham så hun kun en enkelt gang. Han var mest interesseret i hendes få penge.

Thomas har planer om at tage til bedemanden og hente urnen med sin afdøde kone. Han har lovet at strø hendes aske i havet, men det kan være svært at ramme den officielle åbningstid. Thomas skal også overvinde en række andre forhindringer, før han og kammeraterne kan stævne ud på en eventyrlig bådtur.

“Fælles for dem, der kommer hos Inger er, at de har svært ved at leve op til samfundets normer om at være en god samfundsborger. De har ikke noget arbejde, kæmper med misbrug og/eller psykiske problemer og mange er hjemløse. Deres familier har ofte slået hånden af dem og kontakten til det offentlige system forstærker deres oplevelse af at være udstødt og ikke en del af fællesskabet. Det synes jeg er forkert og i strid med vores grundlæggende værdier. Den danske velfærdsmodel bygger på grundtanken om, at man ikke behøver at yde noget for at blive respekteret som et menneske, der har ret til hjælp. Men virkeligheden ser anderledes ud, hvis ikke du bidrager på lige fod med de andre, kan du ende med at blive udstødt.”