Streamingnyt
Hooligan Krænkeren Promo

Den 14. marts har Viaplay premiere på dokumentaren ’I sindet på en forbryder – Hooligan-krænkeren’. I denne dokumentar følger journalist og tidligere efterforsker Sebastian Richelsen (kendt fra Viaplay-dokumentarserien Amagermanden) i fodsporene på Kevin Adrian Werner. Han er kendt som Danmarks største seriekrænker. I årevis har han misbrugt børn og unge i hooliganmiljøet, indtil han til sidst blev dømt ved Byretten for ikke mindre end 1300 overgreb på 15 unge drenge og en pige. Kevin Adrian Werner ankede dommen til Landsretten og dommen forventes afsagt 15. marts 2023.

I dokumentaren træder nye vidner eksklusivt frem og nye baggrundshistorier om Kevin fortælles, når Sebastian Richelsen undersøger, hvordan det kunne gå så galt.

’I sindet på en forbryder – Hooligan-krænkeren’ er en del af true crime-dokumentarserien ’I sindet på en forbryder,’ og flere afsnit udkommer senere på året. I true crime-serien dykker Sebastian Richelsen ned i nogle af de mest opsigtsvækkende forbrydelser i Danmark i forsøget på at forstå, hvilke faktorer i forbryderens liv, der har haft indflydelse på deres afstumpede handlinger.

Hvor kan man se I sindet på en forbryder – Hooligan-krænkeren?

Du kan se I sindet på en forbryder – Hooligan-krænkeren på Viaplay fra 14. marts 2023
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Viaplay presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag


Bestil Allente TV her
Reklame-link

Back to top button