provider: vimeo
url: https://vimeo.com/884731973/1977189909?share=copy
src: https://player.vimeo.com/video/884731973?dnt=1&app_id=122963
src mod: https://player.vimeo.com/video/884731973
src gen mod: https://player.vimeo.com/video/884731973?h=1977189909
src gen: https://player.vimeo.com/video/884731973?h=1977189909&dnt=1
De fleste kender Mikael Wulff fra Wulffmorgenthaler, TV, comedy med mere. For første gang i sin karriere springer Mikael Wulff (51 år) ud som solo-instruktør, og manuskriptforfatter på den skæve komedie “Højst Besynderlige Typer”, som derfor må kaldes hans debutfilm.
Filmen er skudt på bare 16 dage i København og har blandt andre Brian Lykke i sin første hovedrolle. Hand spiller overfor Rasmus Bjerg og Thit Aaberg. Filmen handler om hvad der sker, når to generationer mødes. Generation X, som synes alt skal være morsomt og zoomer generationen, som tager alt MEGET seriøst.
Højst Besynderlige Typer har en klassisk indie vibe i form af sin humor og udtryk, men Mikael Wulff har tilføjet noget drama og dybde, som gør den meget 2023. Ikke mindst i form af Thit Aabergs rolle, som ligesom nutidens generation kræver mere seriøsitet af de to ældre herrer.
Højst Besynderlige Typer har sin store julepremiere på streamingtjenester, som Blockbuster, SF Anytime, Viaplay, Google Play, iTunes, Apple, Microsoft X-box, Altibox og Rakuten TV den 18. december.
Højst Besynderlige Typer – det handler den om
Martin (Brian Lykke) er en små-sarkastisk, ironisk person, der næsten altid bærer solbriller, uanset vejret. Han er nu i 40erne og det er på tide, at han frier til Cecilie, hans kæreste gennem 10 år. Det går ikke som planlagt. Hun griner ham op i ansigtet – og skrider uden nogen forklaring. Den aften går Martin på en seriøs omgang druk og vågner op dagen efter i sit tøj på gulvet i et bofællesskab af unge mennesker i Nordvest. Der møder han Freja. Sammen begiver de sig ud i byen dagen derpå, for at genfinde Martins vielsesring, som han glemte aftenen før en restaurant. Undervejs ledsages de af Martins gamle ven Knud, som han ikke har set i årevis. De to mænd – begge i 40erne – fortæller hele tiden dumme jokes, som Freja ikke gider at høre på. Alligevel bliver hun af en eller anden grund hængende.
Ført sammen af tilfældigheder, tilbringer de tre outsidere en magisk dag sammen, som forandrer deres liv. Højst Besynderlige Typer er en komedie om at åbne op, sige sine hemmeligheder højt, og få det godt igen.
Mikael Wulff siger: ”Filmen er, hvad nogle i filmbranchen nok vil betegne som en lille film – den er optaget på 16 dage væltende rundt i Københavns gader med et lille hold og et meget begrænset budget – men ambitionen har været at byde ind med noget, der føltes forfriskende og inspireret. En ny slags komedie, hvor jeg forsøger at vandre ned ad nye stier, sigter efter at ramme en anden tone end jeg er vant til og rækker ud efter en mere underspillet, mere mild komik.”