Historien om Grønland og Danmark
DokumentarI en ny, dramadokumentarisk serie i fire dele giver DR sit bud på den fælles grønlandsk-danske historie – fra missionen i Grønland i 1721 og frem til nyere tid.
Der er flere tusinde kilometer hav mellem Grønland og Danmark. Vores lande er vidt forskellige, men vi en del af hinandens skæbne. I serien ‘Historien om Grønland og Danmark’ rejser vi i fodsporene på nogle af de begivenheder og personer, der har formet den grønlandsk-danske historie, eller gennemlevet den på nærmeste hold. Fra det første møde i 1721, da præsten Hans Egede gik i land på Håbets ø, til kampen for selvbestemmelse og hjemmestyre i 1979.
Seerne bliver guidet af skuespillerne og værterne Nukâka Coster-Waldau og Lars Mikkelsen, der med hvert sit udgangspunkt – et grønlandsk og et dansk – og deres medrivende fortælleevner inviterer seerne med ombord i en gribende og barsk historie.