Hammerslag – 2026 Sæsonen
Så er Hammerslag tilbage på DRTV med en ny sæson fra 17. juni. Der er seks afsnit i sæsonen og i første afsnit handler det om liebhaveri
Liebhaveri med lang liggetid
Hvad koster en bolig, der er helt unik? Og hvorfor er det så svært at finde den helt rigtige køber? I dette afsnit af Hammerslag skal eksperterne Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen samt Lars Lyng og Kristine Virén med vært Sofie Østergaard til Nordsjælland, hvor de skal dyste om at gætte den rigtige pris på liebhaveri med lang liggetid. Første stop er en villa i Hellebæk med en spektakulær udsigt, og derefter går turen til Helsingørs historiske bykerne, hvor en lejlighed med overraskende detaljer sætter eksperternes sans for liebhaverpriser på en hård prøve.
Førstegangskøb i Aarhus
Priserne er eksploderet i Aarhus, og det er rigtig svært at komme ind på markedet som førstegangskøber i Danmarks næststørste by. I dette afsnit af Hammerslag skal eksperterne Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen samt Lars Lyng og Kristine Virén dyste om at gætte prisen på en nyligt handlet lejlighed med en attraktiv beliggenhed i Aarhus C og et rækkehus fra 1940’erne i bydelen Hasle. Vært Sofie Østergaard styrer slagets gang i smilets by.
Boligdrømme i Sydslesvig
Hvordan ser boligdrømmen ud syd for grænsen? I dette afsnit af Hammerslag tager eksperterne Mira Lie Nielsen, Christian Torp Carlsen, Lars Lyng og Kristine Virén sammen med vært Sofie Østergaard til Sydslesvig i Tyskland. Her skal de to hold dyste om at gætte priserne på to vidt forskellige boliger. Første stop er en moderne villa i Flensborg fra 2014. Huset byder på lyse rammer, god plads til familielivet og et moderne bud på boligdrømmen syd for grænsen. Derefter går turen til en totalrenoveret gård fra 1800-tallet, som ligger 30 kilometer uden for Flensborg.
Huse med historie
Nogle boliger bærer på historier og særlige detaljer fra en svunden tid. I dette afsnit af Hammerslag dyster eksperterne Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen mod Kristine Virén og Lars Lyng om at gætte salgspriser på Huse med historie. På første stop inviterer vært, Sofie Østergaard, indenfor i et charmerende sommerhus i Asserbo fra 1940 med originale sildebensgulve. Derefter går turen til Helsingør og Nationernes Allé, hvor eksperterne skal gætte prisen på det såkaldte russiske hus, der oprindeligt var sommerresidens tilhørende Marienlyst Strandhotel.
Fra lav til høj pris i Sønderjylland
I Sønderjylland kan du få meget for pengene, når det gælder boligkøb. Men hvad er lav pris, og hvad er høj pris for en bolig i Aabenraa-området? Det finder vi ud af, når eksperterne Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen i dette afsnit af Hammerslag dyster mod Lars Lyng og Kristine Virén om at gætte prisen på en bungalow i stationsbyen Tinglev. Derefter går turen til Aabenraa, hvor vært Sofie Østergaard udfordrer dem til at prissætte en luksusvilla tæt på fjorden.
Nybyg med søudsigt
Udsigt til vand er noget af det mest eftertragtede på boligmarkedet – men hvad betyder det for prisen, når huset ovenikøbet er nyt og klar til indflytning?
I dette afsnit af Hammerslag tager vært Sofie Østergaard eksperterne med til Skanderborg Sø, hvor nybyggede boliger er skudt op tæt på vandkanten. Der bliver kamp til stregen, når eksperterne Mira Lie Nielsen og Christian Torp Carlsen samt Lars Lyng og Kristine Virén skal gætte prisen på moderne nybyggeri, og give deres bud på, hvad udsigten til sø kan koste.
Hvor kan man se Hammerslag – 2026 Sæsonen?
Du kan streame ‘Hammerslag – 2026 Sæsonen‘ på DR TV fra 17. juni 2026
Hvor mange afsnit er der?
Der er 6 afsnit
Hvilken dag udkommer nye afsnit af Hammerslag – 2026 Sæsonen?
Efter premieredatoen bliver nye episoder frigivet hver onsdag.
Hvornår er alle afsnit ude?
Alle 6 afsnit er tilgængelige fra den 22. juli 2026.
