Grænsepolitiet
I den nye reportageserie Grænsepolitiet følger vi politiets arbejde ved den dansk-tyske grænse. Betjentene har ansvaret for grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland med særligt fokus på indsmugling af ulovlige stoffer, organiserede tyvebander, trafficking og personer, der ikke lovligt må rejse ind i landet.
Serien tager seerne med til de store grænseovergange ved Frøslev, Padborg og Kruså, hvor tusindvis af køretøjer passerer dagligt og bliver profileret og kontrolleret. Samtidig besøger programmet mindre grænseovergange som Bøgelhus og Vilmkær – kendte smuglerruter, hvor lyssky aktivitet kan foregå ad små landeveje.
Derudover følger vi politiets kontrol i tog og på færger fra udlandet samt UKA’s overvågning af trafikken nord for grænsen ved hjælp af ANPG og analyse af køremønstre. Sæsonen rummer blandt andet en sag om amfetamin smuglet i en beholder med olivenolie.
Endelig er vi med i Billund Lufthavn, hvor politihunden Kjeld og hans hundefører Asger leder efter narko i bagage og på personer, mens Toldstyrelsen kontrollerer pakker fra udlandet for ulovlige varer. Serien kommer tæt på de mennesker, der dagligt beskytter Danmark – og viser, at ingen dage er ens i Grænsepolitiet.
Hvor kan man se Grænsepolitiet?
Du kan streame ‘Grænsepolitiet‘ på HBO Max fra 4. februar 2026
