TV-Nyt

Først til verdens ende – Sæson 2

Underholdning
11 apr 2022 20:00

TV 2 er klar med en ny sæson af rejsedysten Først til Verdens Ende fra 11. april. Der er otte episoder i alt og imodsætning til seneste sæson, så er fokus måske også grundet Corona i denne udgave på Europa.

Det har aldrig været lettere eller hurtigere at komme verden rundt. Vi flyver gerne til eksotiske destinationer, men går vi i farten glip af det egentlige eventyr? Og hvad har Europa egentlig at byde på? Det finder fem modige par ud af, når de i dette ekstraordinære ræs rejser fra Esbjerg mod det nordligste Europa over det østlige Georgien og Tyrkiet ned mod det sydlige Italien og til Gibraltar og op til det skotske højland for at ramme København til sidst. De rejser uden kreditkort, mobil og internet – kun udstyret med et verdenskort og et kontantbeløb svarende til, hvad rejsen ville koste med fly.

Håbet for de fem par er, at de i løbet af den næsten 50 dage lange rejse ikke bare finder eventyret, men også tilbage til hinanden igen – hvis de altså fuldfører. For undervejs og i løbet af de otte programmer bliver to par elimineret. Det er de to par, der kommer sidst til henholdsvis Kyiv i Ukraine og Portree i Skotland. De tre sidste par kæmper om at komme først i mål i København, hvor vinderparret kan se frem til en præmie på en kvart million kroner. Men pengepræmien er ikke det, der driver de medvirkende til at være med i programmet, siger TV 2-redaktør Anders Fuchs.

– Det er en vanvittig rejse, hvor de alle lærer noget om sig selv, hinanden og ikke mindst de mennesker, de møder på deres vej. Og er der noget, de også har lært på deres tur, og som vi som seere kan lære af programmet, så er det, at vi i Europa – fra nord til øst, til syd og til vest – har meget mere til fælles, end vi måske går og tror, siger Anders Fuchs og fortsætter:

–  Først og fremmest har alle fem par noget på spil i forhold til hinanden. Alle par er taget ud på denne livsændrende rejse for at finde hjem sammen med en stærkere relation. De skal bruge rejsen på at få ro og tid til at fordybe sig sammen samtidig med, at de selvfølgelig skal komme først til verdens – eller rettere – Europas ende.

De fem par i Først til verdens ende Sæson 2

ftve jasmin og mariam 07 1.jpg?width=500&height=281
De to søstre, Jasmin på 32 år og Mariam på 22 år Alle deltager fotos: Peter Leth-Larsen/TV 2

De to søstre, Jasmin på 32 år og Mariam på 22 år, havde en opvækst, der ikke var så tryg, som den burde have været. Jasmin måtte i mange år agere mor for Mariam, og opvæksten har haft voldsomme konsekvenser for dem begge. Kan rejsen vise dem nye sider af hinanden og give dem en mere ligeværdig relation som søstre? Og kan de lykkes med at slippe bekymringerne og bare have det sjovt sammen?
Holdfarve: Lilla. 

ftve lars og marianne 04 1.jpg?width=500&height=281
Ægteparret Marianne (51) og Lars (48) fra Holstebro

Ægteparret Marianne (51) og Lars (48) fra Holstebro har været gift i snart 25 år. Spørgsmålet er, om de skal være sammen i de næste 25 år? For hvad skal der ske, når børnene er blevet store og pludselig ikke har brug for deres forældre længere? Når de igen skal være kærester, men ikke længere er hinandens tætteste og fortrolige? Lars og Marianne skal på rejsen finde tilbage til hinanden og genfinde gnisten.
Holdfarve: Rød.

ftve mikkel og rakel 05 1.jpg?width=500&height=281
Rakel og Mikkel kærestepar

Kæresteparret fra Nørrebro har været kærester siden februar 2020. Rakel (36) drømmer om at stifte familie, og når tingene skal foregå i ‘den rigtige rækkefølge’, er der ingen tid at spilde. Men hun er usikker på, om Mikkel (28) er den rette mand for hende – og der er også aldersforskellen. De elsker hinanden højt, men er det højt nok? Og stikker der i virkeligheden noget dybere bag Rakels ubeslutsomhed?
Holdfarve: Grøn.

ftve nicolaj og jeppe 04 1.jpg?width=500&height=281
Brødrene Nikolaj (40 år) og Jeppe (31 år)

Brødrene Nikolaj (40 år) og Jeppe (31 år) er vokset op i en kernefamilie i Albertslund, men de to brødre er ikke længere tætte. Nikolaj mener, at det er Jeppe, der har trukket sig, mens Jeppe føler, at selvom Nikolaj og familien accepterede, da han sprang ud som homoseksuel, så har de aldrig rigtigt forstået ham. De drømmer om at komme tættere på hinanden. Vil rejsen hjælpe dem med det?
Holdfarve: Blå.

ftve ren%C3%A9 og michael 06 1.jpg?width=500&height=281
Tvillingerne fra Thy, Michael og René

Tvillingerne fra Thy, Michael og René (35 år), har altid holdt sammen og været hinandens bedste venner i en utryg opvækst. Men det ændrede sig, da René som 18-årig fik en kæreste og søgte væk fra det, som var svært derhjemme. I de sidste 15 år er de kommet længere og længere væk fra hinanden og kan end ikke give hinanden et kram mere. Denne rejse er allersidste chance for at finde tilbage til hinanden igen.
Holdfarve: Gul.

 

Episode 1: Eventyret begynder i Esbjerg og går mod Nordkap.

Episode 2: Fra Nordkap mod Kyiv, Ukraine, over Finland.

Episode 3: Fra Finland til Kyiv, hvor første par udgår.

Episode 4: Fra Kyiv mod Tbilisi, Georgien.

Episode 5: Eventyret fortsætter fra Amalfikysten, Italien, mod Gibraltar.

Episode 6: Fra Italien til Gibraltar.

Episode 7: Fra Gibraltar til Portree i Skotland, hvor andet par udgår.

Episode 8: Tre par er tilbage, når slutspurten mod København sættes ind.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard