TV-NytDRTV

Den store bagedyst 2023

Underholdning
30 sep 2023 20:00

Et nyt kuld af bageglade danskere er klar til premieren på 12. sæson af Den store bagedyst. Forude venter ugevis med kringlede kageudfordringer.

I premiereafsnittet skal deltagerne bage ‘blomsterhoveder’, der skal blive til en fælles buket til dommerne Katrine og Markus. De skal også bage Katrines yndlingskage og fortælle en god historie om sig selv – igennem kagerne.

Thomas, 39 år, København

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023007
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Thomas bor på Amager, er stor sauna-entusiast og har bygget sin egen sauna i baghaven.

Han elsker at være i naturen, han vandrer, vinterbader, dyrker sine egne grøntsager og startede som biavler, da han var 16 år gammel.

I dag har han sin egen virksomhed, der hjælper husejere med at blive fri for radioaktiv radongas i indeklimaet.

I køkkenet elsker han at eksperimentere indenfor alle mulige gastronomiske genrer. Derudover er han også vin- og espressointeresseret. Han rister sin egen kaffe, laver eddike og æblecider.

Han er også flittig jazzkoncert-gænger og nyder at køre på sin vintage motorcykel.

Thomas er far til de to piger Holly og Jolene.

Natasha, 30 år, København

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023010
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Natasha er oprindeligt fra Randers, men bor nu på Amager i København på ottende år. Her arbejder hun som product manager i en softwarevirksomhed.

Natasha elsker også at træne og har både dyrket cheerleading og bodybuilding på et højt plan.

Derudover interesserer hun sig for tøjdesign og elsker sko. Det afslører de 116 par, der står i hendes garderobeskab, også.

Christina, 49 år, Hinnerup

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023001
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Christina er uddannet modedesigner fra Kunstakademiet og arbejder som højskoleunderviser i fagene maleri, design, tegning og linoleumstryk. Hun har tidligere arbejder som smykkedesigner.

I sin fritid dyrker hun crossfit, renoverer møbler og går på loppemarked med sin mand, der er snedker og arkitekt.

Christina er glutenallergiker, så hun bager glutenfrit og elsker at finde opskrifter, der smager fantastisk med det udgangspunkt.

Nicole, 32 år, Vejle

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023002
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Nicole bor i Vejle med sin kæreste Rasmus og to børn William og Isabella. Hun er et familiemenneske og laver mange aktiviteter med sin mand og børn.

Derudover er hun rigtig glad for at løbe og dyrker crossfit.

Til dagligt arbejder hun som økonomimedarbejder.

Anton, 21 år, København

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023006
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Anton er vokset op i Brønderslev og boede i gymnasietiden i Hjørring. Efter 3.g flyttede han til København for at studere teologi.

I dag er han jyden i København, og når han er i Jylland, er han “københavneren i Jylland”. Men det passer ham okay, for han føler, han får det bedste fra begge verdener.

I dag bor Anton på kollegie. Han elsker det og ser sine roomies som en slags familie. Han vinterbader, og så er han med i revyen på studiet.

Han har altid været politisk interesseret. Han har siddet i elevrådet, elevbevægelser og har blandt andet været aktiv i det frivillige elevprojekt Operation Dagsværk.

Anton holder særligt af processen og kemien i at bage.

Tharsiny, 27 år, København

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023005
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Tharsiny, der bliver kaldt Thas, er vokset op i byen Gørding ved Esbjerg. Hendes forældre er oprindeligt fra Sri Lanka, men bor i dag stadig i Thas’ barndomsby.

Thas elsker at lave mad, bage og rejse. På sine rejser prøver hun alle mulige smage af, som inspirerer hende til bagning og madlavning.

I dag bor hun i København med sin forlovede, Peter, der er revisor.

Karoline, 16 år, Tårs

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023003
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Karoline bor i Tårs, som ligger mellem Hjørring og Brønderslev. Her bor hun på en gård med sin mor, far og to søstre.

Til dagligt går hun på Hjørring Gymnasium. Derudover har hun spillet klaver, siden hun var syv år og synger i Nordjysk Pigekor.

Torben, 39 år, Brønshøj

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023009
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Til dagligt er Torben redaktionschef for fremmedsprog på et forlag, der laver undervisningsmaterialer til folkeskolen.

I sin fritid elsker han at hygge sig med sine venner, styrketræne, spille brætspil, lave musikquizzer til fester og at stå på paddleboard.

Derudover er han far til pigerne Isabella og Olivia.

Rikke, 36 år, Aalborg

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023008
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Rikke bor i et 100 år gammelt hus, som hun kalder “herlighedshuset” sammen med sin kæreste Morten og deres tre børn Johanne, Viola og Ebbe. De har selv brugt de sidste fem år på at renovere huset og bor nu i deres drømmehjem.

I sin fritid bruger Rikke meget tid i deres lille have, hvor de har drivhus, kanin, køkkenhave, shelter, terrasse og bålsted.

Derudover er hun med i en dartklub og en veninde-loge, der hedder ‘Rød stue’. Hun elsker at bage, hvor det særligt er chokoladen, som har grebet hende, som hun elsker at arbejde, opfinde og nørde med.

Rikke er uddannet socialrådgiver og arbejder i en børne/familie-afdeling i Aalborg kommune.

Terese, 28 år, Horsens

?protocol=https&server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2023%2F09%2F07%2Fpressebilleder denstorebagedyst2023004
(Foto: © Carsten Mol, CARSTEN MOL PHOTOGRAPHY)

Terese er kommunikationsassistent og projektleder på Trapholt kunstmuseum. Her elsker hun det legende og kunstneriske univers.

Terese går meget op i indretning, kunst, farver og former. For eksempel elsker hun lamper, som hun samler på. Særligt er hun vild med kunst af Verner Panton og Michael Kvium.

Hun bor i Horsens.

Hvor kan man se Den store bagedyst 2023?

Du kan se Den store bagedyst 2023 på DR TV fra 30. september 2023
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button