TV-Nyt

Gryn

Serie | Drama
22 okt 2021

En singlemor snubler over 47 millioner og går straks i gang med at hvidvaske dem. Det er præmissen i den nye nabolandskanal serie Gryn, som kan ses fra 22. oktober på DRTV, hvor alle 8 afsnit er tilgængelige. Serien vises også på mandage på DR2 fra 25. oktober.

I udkanten af Stockholm står Malou Sander, en fraskilt mor, pludselig foran 47 millioner kroner. Penge, som er gemt af vejen af kriminelle efter et kup, der ikke gik helt, som det skulle.

Malou indser hurtigt, at hun er nødt til at vaske pengene hvide, hvis hun skal gøre sig nogen forhåbninger om for alvor at højne sin livskvalitet.

Helt og aldeles uvidende om hvidvask overtager hun driften af et bageri. Til at hjælpe hende med den kriminelle affære ansætter hun den åbenlyst desperate Liana, der en dag står i bageriet og spørger til ledige stillinger.

Det skal dog vise sig, at Liana faktisk er ingen ringere end eksen til røveren, der har gemt pengene. Men det ved Malou ikke noget om, og Liana ved heller ikke, at det er Malou, der har snuppet Steffes røverbytte.

Hvor kan man se Gryn?

Du kan se Gryn på DR TV fra 22. oktober 2021
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button