I foråret 2009 krydser de to nordmænd, Joshua French og Tjostolv Moland grænsen til Østcongo. Få dage senere spredes nyheden om, at deres hyrede chauffør er fundet dræbt. Efter flere nætter på flugt i den enorme congolesiske jungle, pågribes de begge og dømmes til døden. Da Tjostolv Moland efter fire lange år i fængsel findes død i sin celle, mistænkes Joshua French for drabet på sin bedste ven. Gennem mødet med den nedbrudte Joshua French tager filmen os med på en rejse tilbage til en gåde, som har været genstand for alle mulige slags spekulationer. De skæbnesvangre hændelser i Congos jungle udvikler sig nemlig til den såkaldte “Congosag”, en politisk og diplomatisk betændt symbolkonflikt, som længe virker uløselig.
2018