Netflix har frigivet første klip af opfølgeren til Bytte Bytte Baby. Bytte Bytte Barn hedder fortsættelsen som kommer 21. november på tjenesten.
Bytte Bytte Barn – det handler den om
I Bytte bytte barn møder vi de to par igen: Cecilie og Andreas og deres søn Leo samt Liv og Malte
og deres datter Sille. Begge børn er nu 2 år gamle, og familierne holder stadig kontakten, men lever meget forskellige liv.
Under en lægeundersøgelse bliver det afsløret, at de to babyer aldrig blev byttet. Da chokket har lagt sig, beslutter de to familier sig for at flytte sammen i et kollektiv hos Andreas og Cecilie, så begge sæt forældre kan være sammen med begge børn hver dag. Men snart bliver parrenes meget forskellige syn på livsstil, indretning, spisevaner og opdragelsesmetoder tydelig, og de to familier kæmper for at leve under samme tag.
Cecilie føler sig meget mere knyttet til sin biologiske datter Sille end til Leo, og hun beslutter sig for at gå efter forældremyndigheden over Sille bag ryggen på de tre andre forældre. Cecilie indser, at hun har handlet forkert, men det er for sent, og hendes egoistiske projekt bliver afsløret. Kollektivet falder fra hinanden, Liv og Malte flytter væk med Sille, og Cecilie må nu kæmpe for at blive tilgivet og finde en løsning, som alle kan leve med.
MANUSKRIPTFORFATTER: Line Mørkeby, Barbara Topsøe-Rothenborg, Pia Berg & Trine Wisbech
INSTRUKTØR: Barbara Topsøe-Rothenborg